KFD
Nyheder

Spørgsmål til Jan Carlsen om det ekstravagante straffespark (video)

Af Frank Kanlund

Det var ikke svært at falde over denne her i medierne:

 Jeg forelagde fluks dette for KFD´s (og i øvrigt DBU´s) fodboldlovprofessor Jan Carlsen.
 
Spørgsmålet var i al sin enkelthed: Er straffesparket korrekt udført?
 
Jan Carlsen:

”I tidernes morgen, da jeg begyndte på dette her, var der en international afgørelse på, at sparkeren skulle have front mod målet, når han sparkede.

Den er tilsyneladende faldet ud – men jeg synes stadig, at det er på kanten (eller rettere over). Jeg ville sige gult kort og omspark.

Gult kort og mål, som det sker her, er i hvert fald udelukket. Man kan ikke både begå en forseelse og få anerkendt sit mål.………
 
Emiraterne (som sparkede straffesparket) er dybt overlegne og vinder 7-2 – hvilket bidrager til det usportslige at ydmyge en modstander på denne måde.

Dette er mit skøn (eftersom lovbestemmelsen åbenbart ikke er der mere – formentlig fordi ingen har kunnet forestille sig dette scenarie). Men jeg vil nødig have Peter Mikkelsen efter mig på bare fødder, hvis nu FIFA mener noget andet…………”
 
Til de nye dommer i KFD kan det oplyses, at Jan Carlsen har et par standardordsprog ud i fodboldverdenen:

Fantasien overgås kun af virkeligheden

Ingen spørgsmål er for dumme – det er kun dumt ikke at stille dem.

Nok derfor vi har en masse spørgsmål til vinterens teoriaften .-)

Hi, I’m admin

Leave a Reply