Hovedsamarbejdsaftalen er opsagt – og hvad så?

Af Bjarne Nigaard

Som man har kunnet læse her på hjemmesiden og på DFUs hjemmeside, så er den såkaldte hovedsamarbejdsaftale mellem DFU og DBU blevet opsagt af DBU.

Jeg skal ikke dvæle ved årsagen, for derom kan man læse på DFUs hjemmeside. Men mange har spurgt til hvad konsekvenserne kan blive af det opsagte samarbejde.

Jeg skal kraftigt understrege, at samtlige konsekvenser forhåbentligt fuldstændig undgås, ved at der indgås en ny samarbejdsaftale hen over efteråret. Den eksisterende der er opsagt, ophører nemlig først til nytår. Var den ikke blevet opsagt, som DBU har valgt at gøre, så var den endda fortsat med at gælde indtil en evt. ny aftale var kommet på plads.

Ved at opsige aftalen skaber DBU altså en tilspidset og ultimativ situation. Hvis der ikke kommer en ny aftale. Og det håber vi på…

Men skulle det værst tænkelige ske, kan alle konsekvenser desværre ikke beskrives i kort form, men nogle af de væsentligste er herunder:

Samarbejdsaftalen sikrer, at DFU og DBU erklærer at ville arbejde sammen om at få afviklet kampene i DBUs turneringer. Det er derfor en forudsætning for at dømme for DBU eller en af lokalunionerne, at man er dommer under DFU.

Hvis der den 1. januar 2012 ikke er en ny samarbejdsaftale, så bortfalder denne forudsætning.

DBU vil altså kunne hyre dem de vil til at dømme sine kampe, uden om DFU og DFUs dommerklubber, bl.a. KFD.

Modsat bortfalder også aftaler om de honorarer og vilkår i øvrigt der nu gælder for dommerne i disse kampe. De, der dømmer for DBU eller en af lokalunionerne, vil altså selv kunne forhandle en pris og vilkår i øvrigt om fx indrangering.

Kort fortalt vil situationen komme meget til at minde om en strejke/lock out, som man kender det fra arbejdsmarkedet.

Netop i København er vi meget ærgerlige over situationen. Vi har et gensidigt og godt samarbejde med DBU København og de københavnske klubber, men også dette lokale samarbejde rammes af den opsagte hovedsamarbejdsaftale, fordi DBU pålægger sine lokalunioner tilsvarende at varsle samarbejdet lokalt  til ophør. Derved tages københavnske dommere, københavnske klubber, KFD og DBU København som gidsler i den evt. konflikt, som DBU udløser fra nytår.

En del politikere i DBU-systemet har som et af argumenterne for opsigelsen og ønsket om ændrede samarbejdsvilkår fremført, at der er tale om urimelig foreningstvang, når en dommer skal være medlem af DFU for at kunne dømme under DBU. Hertil er det dog væsentligt at tilføje, at der heller ikke spiller klubber i DBUs eller lokalunionernes turnering, der ikke er medlem af DBU, og der ikke tildeles spillelicens til en spiller, der ikke er medlem af en klub under DBU eller en af lokalunionerne.

Vi er altså i et aftalesystem på foreningsområdet. Det er helt normalt, at man er medlem af en forening for at kunne være med i foreningens aktiviteter.

Det ændrer ikke på, at samarbejdsaftalen er opsagt. Hvis der ikke kommer en ny, så vil det naturligvis skabe en del uhensigtsmæssige situationer.

Der vil ikke kunne dømmes fodboldkampe under DBU og lokalunionerne, før fx DBU har fået tilknyttet sine egne dommere der ikke er medlem af DFU, eller der foreligger en ny aftale med DFU. Det gælder principielt fra Superliga til serie 5. Naturligvis stiller det mange dommere i et dilemma: ”… Skal jeg vælge at flytte over til DBU og blive dommer, så jeg kan dømme dér stadig? Modsat mister jeg måske klublivet, aktiviteterne, fællesskabet, opbakningen i problemsager og mange andre goder. Og jeg mister DFU til at forhandle mine vilkår frem over, fx honorar…”

Aftalerne om hvem der uddanner dommere ophører også, og muligvis vil både DFU og DBU så selv uddanne dommere fremadrettet.

Der kan heller ikke udvikles dommere, med mindre DBU selv tilknytter udviklere til sine kampe.

KFD håber og tror som tidligere nævnt på, at der indgås en ny samarbejdsaftale inden 31. december i år.

Men skulle det kikse, så vil KFD stå til rådighed for sine medlemmer som partsrepræsentant/interesseorganisation i det kaotiske forløb, der antageligt vil opstå.

KFD følger situationen meget nøje, og måtte der opstå tvivl om hvorvidt sagen kan løses mellem DFU og DBU inden nytår, så vil KFD sørge for at orientere sine medlemmer og skabe inddragelse i evt. beslutninger om nødforanstaltninger, bl.a. via en ekstraordinær generalforsamling sidst på året. KFD finder det i en sådan uønsket situation uhyre vigtigt, at KFDs medlemmer står sammen om beslutningerne vedrørende fremtiden.

Men indtil dette punkt, forsøger vi at skabe de bedst mulige betingelser for, at DFU og DBU kan indgå en ny samarbejdsaftale. Til fodboldens og alle involveredes bedste.