Lynnedslag og baneløbere

Nu har jeg efterhånden taget tilløb et par gange, og det skal nok lykkes at få retningslinjerne til den kommende sæson omtalt her, inden det går løs i superligaen den 16. juli.  Men det viser bare, at man kan planlægge lige så tosset, man vil, men selv i denne såkaldt stille sæson stiller emnerne sig i kø.

Og med alt det, der foregår på de administrative skriveborde lige nu, er jeg da lykkelig over, at jeg udelukkende skal forholde mig til det, som sker på banen.

Det var en historisk uoverskuelig superliga-afslutning – begyndelsen på den nye sæson ser mindst lige kompliceret ud her i skrivende stund tirsdag aften.

Men retningslinjerne får altså lov til at vente en uge mere. Når selveste chefredaktøren kommer med et forslag til behandling, er det bare med at hænge på, så snart hælene er blevet forbundet efter at være klappet sammen i respekt.

Det handler om afbrydelsen af kampen ved U/17-VM mellem Australien og Danmark. Der kom et voldsomt uvejr med torden og lyn forbi på et tidspunkt, da Danmark førte 1-0. Kampen blev afbrudt og spillet helt forfra dagen efter, hvor resultatet så blev 1-1. Blev vi snydt eller hvad?

Selv uden chefredaktør havde retningslinjerne nu været i fare som ugens emne efter den kollektive nedsmeltning hos en hel dommerkvartet (og en enkelt spiller) ved kampen ved VM for kvinder mellem Australien og Ækvatorial-Guinea.

Et skud på mål rammer målstangen, hvorefter bolden springer ud til en forsvarsspiller, som griber den med begge hænder og afgiver den pænt til målmanden, som spiller videre. Uden indgreb af nogen art fra dommeren.

Normalt er diskussionen ved hands, om det har været forsætligt eller ej – her var ligesom ikke så meget at rafle om. Lovmæssigt er der ikke meget kød på situationen, for den er bare oplagt – vi mangler et straffespark –  men i afdelingen for kuriositeter vil den få en fremtrædende plads. Og igen, som gentaget snart til hudløshed på denne plads: hvem i alverden kunne tænke sig frem til en situation som denne?

Hvis læseren ikke allerede har opsøgt situationen på YouTube eller tilsvarende,  så gør det endelig. Den kommer med garanti (??) ikke forbi igen de næste mange år.

Den afbrudte kamp er blevet rundet her flere gange gennem klummens levetid, men god gerning kan ikke gøres for tit. Fodboldloven distancerer sig egentlig rimelig elegant fra problemet ved blot at at definere, at en afbrudt kamp skal spilles om, medmindre turneringsreglementet foreskriver andet.

Så er ansvaret og aben tibage hos den arrangerende union – og mig bekendt er det temmelig få steder i verden, at der er bestemmelser i turneringsreglementet, som definitivt foreskriver en anden løsning. Jeg kan huske, at man i hvert fald tidligere i Spanien har haft et direktiv om, at kun den resterende tid skulle spilles færdig.

Men sådan en udvej rejser mindst lige så mange spørgsmål, som den løser. Hvad nu hvis f.eks. vinden er vendt 180 grader til de resterende minutter på den nye kampdag – og hvd med holdopstillingerne?

Det var lige sådan nogle problemer, som man røg i herhjemme tilbage i 1995 i kampen mellem AaB og Brøndby. Kampen er blevet kendt som ‘romerlyskampen’ – pudsigt nok, eftersom det var kanonslag, der var årsag til spilafbrydelsen.

Men det var første – og heldigvis også indtil videre eneste – gang, man har haft det problem i en dansk turneringskamp på højeste niveau. Der var så megen parlamenteren frem og tilbage – for turneringsreglementet havde ikke taget højde for situationen, og den omtalte passus i fodboldloven var der heller ikke  – at de resterende 16 minutter først blev afviklet et halvt år senere (i kølvandet på en pokalkvartfinale mellem de samme to klubber).

Spillere var blevet købt og solgt i mellemtiden – hvem måtte egentlig være med osv.   Det holdt ganske mange mennesker beskæftiget dengang at strikke et nogenlunde rimeligt regelsæt sammen. De sidste 16 minutter endte med at blive helt udramatiske, men ingen turde på forhånd løbe risikoen for, at der kunne komme en protestsag ud af afviklingen, hvis der nu var overset en detalje.

Nu om stunder står der i propositionerne for Danmarksturneringen,  at  ‘Administrator kan … beslutte at lade kampen spille om, at lade kampen spille færdig eller fastsætte kampens resultat samt fradømme og/eller tilkende point.

‘ Det er en rigtig god formulering, for den tager både højde for f.eks. ‘baneløber-situationen’, som vi mødte den i den famøse Danmark-Sverige – kamp (selvfølgelig skal man ikke kunne tjene en ny kamp på at afbryde den i en ugunstig position) – og for en situation som mellem FCK og Viborg for få år siden, hvor en FCK-fan styrtede ned fra øverste afsnit i Parken, kampen blev afbrudt, og klubberne var enige om at lade det uafgjorte resultat stå som endeligt.     

Og for at vende tilbage til Australien og Danmark: nej, vi blev ikke snydt efter turneringsreglementet (selv om det da var ærgerligt) – og efter Jonathan Richter-episoden forrige år er der uden tvivl også forståelse herhjemme for, at dommeren selvfølgelig afbryder, hvis der kommer torden og lyn ind i billedet. 

Der er ingen fast tidsgrænse for, hvor længe man kan udsætte kampens genoptagelse, men på et eller andet tidspunkt skal der selvfølgelig siges A eller B. Her opgav man – og så er det bare forfra og om igen med en ny kamp.