I december skrev vi her på hjemmesiden om den nye kollektion af dommertøj fra Umbro. Vi skrev bl.a. følgende:
”…KFD håber, at der fortsat er passende sammenfald mellem grundfarverne i den sorte og nok også den neongule trøje i forhold til nuværende sort og gul eller grøn trøje, at det vil være muligt at være i samme trio uanset design.
Den røde trøje fra den nuværende kollektion fortsættes endvidere uændret. …”
Desværre må vi erkende, efter at have set de respektive gamle og nye trøjer sammen, at der ikke er den store lighed.
KFD må derfor anbefale, at dommere der medvirker i trioer investerer i de nye farver af trøjer (shorts og strømper er i den henseende knap så vigtige, selvom de også har nyt design), og det vil være den nye kollektion der gives tilskud til for de nyuddannede dommere fremover.
Dommeren i trioen bør som altid før en kamp koordinere trøjer med sine to linjedommere, og hvis der er problemer med at stille op i ens kollektion, må der naturligvis improviseres, lånes eller noget tredje.
Bemærk i øvrigt, at Sportigan Promotion denne måned ud sælger den nye kollektion til halv pris. Det burde derfor være overkommeligt for alle at investere i den ’nye’ sorte trøje til fremtidige triokampe.