17.09.2010 – UCL-UEL start

Tilbage igen efter en kamp i det store udland og to ugers tiltrængt ferie er det vel passende at få trukket linjen bagud, så alle kan starte på en frisk. Min seneste klumme i august handlede om Fair Play-væsenet og måske navnlig -uvæsenet, og jeg kunne da undervejs se, at den ikke blev mindre aktuel. Pointen dengang som nu er at sige, at her er vi hinsides fodboldloven og dommerens muligheder for at gribe ind, hvis nogen føler sig snydt. Der er ikke noget nyt i, at spillerne kan gøre tingene svære for dommeren, men det virker nu alligevel på mig som en temmelig banal ting at starte konflikter på. Så sent som i weekenden så jeg selv i en kamp mellem AB og FC Vestsjælland noget murren, fordi det hold, hvis spiller ubemærket var faldet til jorden, fortsatte deres angreb – og da så modspillerne erobrede bolden, havde dommeren også opdaget spilleren og fløjtede. Lad nu dommeren klare det dér, som han skal – og glem alt om æresbegreber, returbolde osv osv. I relation til samme artikel har venlige sjæle gjort mig opmærksom på, at det fremhævede Morten Wieghorst-eksempel ikke opstod, fordi spillerne var enige om, at dommeren havde dømt et pivforkert straffespark. Der havde lydt en fløjte, hvorefter forsvareren samlede bolden op i hænderne. Der var desværre bare en tilskuers fløjte… Tak for den korrektion – hukommelsen er ikke, hvad den har været – men pointen er stadig den samme. Det var ægte Fair Play med vilje at brænde det straffespark.

Til gengæld tager vi nu for alvor hul på gruppespillet i både Champions League og Europa League – og med dansk deltagelse begge steder, hvilket bør glæde alle danske fodboldfans uanset tilhørsforhold. Det giver ranglistepoints og kan lette vejen ind i det forjættede land i de kommende sæsoner.

Og i både Europa League og Champions League kommer vi igen i år til at stifte bekendtskab med de to ”Additional Assistant Referees” (indtil videre uden et autoriseret dansk navn), som befinder sig bag hver sit mål for at kunne hjælpe dommeren med at holde øje med, at fodboldloven bliver overholdt. De to herrer er bestemt ikke blevet mindre aktuelle efter sommerens VM og bl.a. den ulyksalige inde/ude-afgørelse mellem England og Tyskland. Foreløbig løber eksperimentet videre i denne sæson, og så må vi se, hvad der sker.
Samtidig har alle FIFAs medlemslande fået muligheden for at lave et tilsvarende kontrolleret eksperiment i en række på højt niveau. I Danmark har man – som i næsten alle andre europæiske lande – givet afkald. Erfaringer fra de to bedste europæiske klubturneringer burde alt andet lige også være godt nok.

Det er ingen hemmelighed, at kvaliteten sidste år var noget svingende. På TV så jeg selv et par rigtig flotte indsatser, bl.a. et tricky straffespark mellem Benfica og Liverpool, men så sandelig også situationer, hvor man måtte tage sig til hovedet over, at der ikke blev reageret. Det er altid svært med noget nyt, og man kan også sagtens forestille sig, at instruktionerne ikke har været helt på plads, ligesom der er nationale forskelle i kompetencefordeling og selvforståelse, der kan spille ind.

Fourud for denne sæson er der fra UEFA kommet en hel stribe meget klare instruktioner, som burde være til at finde ud af, og så må det vise sig, om det giver værdi.

Jeg synes stadig selv, at det er problematisk, at de to mand ikke har nogen synlige hjælpemidler, så de kan sælge deres egen rolle udadtil. De er i kontakt med de øvrige medlemmer af dommerteamet gennem headset, ligesom de har et bip-flag (uden flag !), som også er forbundet med en føler hos dommeren, hvis nu headsettet skulle svigte. Men de må ikke vise markeringer af nogen art. Det kunne ellers være en god mulighed for at vise sin berettigelse, men mit gæt er, at man ikke ønsker at udstille en eventuel uenighed i teamet – for det er selvfølgelig stadig dommeren, som har den endelige afgørelse.

I sidste sæson skiftede instruktionerne midtvejs, så de to ekstra mand skulle følge med ind på banen, når målmanden gik frem, og spillet foregik i den anden ende. Det er i år ændret til, at de ikke må bevæge sig ind på banen under spillet – men til gengæld gerne gå ind og hjælpe dommeren med at kontrollere dødboldsituationer – f.eks. ved at flytte på en forsvarsmur ved frispark eller ved at gribe ind i positionskampene før et hjørnespark. Samtidig skal de være aktive og bevæge sig langs mållinjen, så de får den bedst mulige vinkel til situationer, som dommeren i givet fald skal adviseres om. Det bliver specielt understreget, at de ikke bare må stå stille, hvilket var et af angrebspunkterne sidste år.

Jeg ved fortsat helt ærligt ikke rigtig, hvad jeg selv synes om ideen – bortset fra at jeg til enhver tid vil foretrække den frem for en ekstra TV-dommer, eller hvad man nu kunne finde på. Men det er under alle omstændigheder fint, at der nu kommer endnu et år til at indsamle erfaringer fra kampe på allerhøjeste niveau, før der træffes en afgørelse.