Tilskuere i fokus

For en gangs skyld en relativt fredelig weekend trods diverse derbies rundt omkring. Og ingen grimme overskrifter rettet mod VAR. Man er meget velkommen til at have en holdning om VAR (for den sags skyld også en nærmest religiøs én af slagsen). Det skal bare være funderet på de rigtige præmisser. VAR kan det, som står i VAR-protokollen. Man skal over på de britiske øer for at finde nogen, der bare lukker øjnene og udvider præmisserne. Ikke så slemt i år som tidligere år – men overskrifterne kommer jo alligevel.

Må jeg anbefale de små indslag, der kommer på Viaplay, hvor Michael Johansen med udgangspunkt i billed- og lydmateriale belyser, hvad der egentlig foregår, og hvorfor afgørelsen bliver, som den gør. Tidligere på ugen havde man også i Offside et fint indslag med superligadommer Jakob Sundberg, som bragte seerne helt ind i maskinrummet ud fra en situation mellem Vejle og Brøndby. Det kan meget vel være, at man stadig ikke er enig, men nu er der i hvert fald sat nogle ord på.

I Danmark slap vi rimelig nemt over de derbies, der var. Bevares, der var stadig noget pyroteknik, men ingen grimme scener. I opgøret mellem Brøndby og FC København kunne man ellers godt have frygtet det, specielt efter den overraskende kampudvikling. Få anholdelser denne gang (der var nu også sat kraftigt ind for at undgå det). Pyroteknikken skal nok kaste nogle bøder af sig – det er mig ufatteligt, at fans bliver ved, når de ser resultatet. Så kan man argumentere nok så meget for, at det bidrager til fest og farver, men det er altså ikke tilladt. Og det er det blandt andet, fordi det kan være til fare. Lad mig glemme de tågehorn, der begynder at kaste med tændte romerlys, men selv kombinationen af et håndholdt romerlys og en dynejakke (ikke så aktuelt lige på denne årstid, indrømmet) kan være i bogstaveligste forstand livsfarlig. Min forstand rækker simpelthen ikke til at forstå, hvorfor man vil udsætte sin klub for sanktioner for at få lov til stå med en overdimensioneret stjernekaster i hånden. Og det kan blive endnu værre – for et par håndfulde år siden var der simpelthen en klub på højeste niveau, der solgte romerlys foran stadion.

Man harcelerer ofte over bødestørrelserne og mener, at det bare beriger forbundene. Jeg ved ikke nøjagtig, hvordan systemet er herhjemme, men i UEFA går alle bøder ned i en solidaritetskasse, som i sidste ende bidrager til at anlægge kunstgræsbaner, afholde udviklingsprojekter osv. – med andre ord kommer det de enkelte forbund til gavn og lander ikke bare i kassen.

Anderledes muntert eller tragisk gik det til i Holland, da opgøret i weekenden mellem Ajax og Feyenoord aldrig blev færdigspillet, da kampen nærmest eksploderede efter 55 minutter ved stillingen 3-0 til Feyenoord. Der var både pyroteknik (også kastet på banen), slagsmål blandt fans og endda en kortvarig baneinvasion. Opgørene mellem de to klubber er altid garant for ballade, men dette var dog én af de værre. Og nu spilles kampen så videre uden tilskuere her onsdag, men jeg sidder og skribler.

Det var fået nogen til at spørge, hvorfor i alverden den kamp skal spilles til ende. For at gøre ondt værre, blev det umiddelbart efter afbrydelsen tilsyneladende annonceret, at Ajax var taberdømt med 0-3. Vi oplevede det samme herhjemme i forbindelse med den famøse baneløber-kamp mod Sverige tilbage i 2007 (som tiden dog går). Lad mig slå fast med syvtommersøm, eller hvad man nu ellers slår fast med nu om stunder, at den afgørelse bliver

aldrig truffet på stadion. Det er sådan noget, man har et turnerings- eller disciplinærudvalg til. Og godt for det. Sådan en afgørelse må aldrig nogensinde blive truffet i kampens hede, og gør man det, er man meget hurtigt i konflikt med adskillelsen af lovgivende, udøvende og dømmende magt. Der kommer selvfølgelig nogle indberetninger fra kampens implicerede parter, men så kommer der en ny instans, der ser på indberetningerne og træffer en afgørelse. Pænt og ordentligt i god ro og orden – og sådan skal det være.

Mange har ment, at Ajax slipper billigt her – men vi er jo slet ikke færdige endnu. Der kommer uden tvivl nogle flere sanktioner i form af tårnhøje bøder eller det, er værre. Lige så mange har spurgt, hvorfor kampen skal fortsætte – hvorfor ikke bare lade stillingen stå som resultat ?

Fodboldloven giver faktisk turneringsmyndigheden tre muligheder: at lade resultatet stå, at genoptage kampen fra det punkt, hvor man var, eller at spille helt forfra. Her har Holland så valgt at køre videre fra det 55. minut. Sådan en afgørelse vil formentlig afhænge af de helt generelle omstændigheder, stillingen i kampen og hvor mange minutter, der er tilbage. Det er afgørende at nå en afgørelse, der er rimelig sportslig korrekt og forståelig for omverdenen.

I Danmark har vi prøvet alle tre varianter, men det har typisk været i forbindelse med tordenvejr eller lignende. Og selv dér var der to forskellige afgørelser, afhængig af antal spillede minutter. Scener som i Amsterdam har vi i det store og hele været forskånet for. Kollegerne i Sverige har prøvet det, der var meget værre. Det tætteste i nyere tid er vel den afgørende Europa playoff-kamp mellem Viborg og FC Midtjylland, men her kom vi dog igennem efter anvendelse af tre trins-raketten: stands, afbryd, afslut. Her kom vi kun til trin to, men vi var også i overtiden, så det var begrænset, hvad der kunne ske.

Selvfølgelig er man også nødt til at nævne den legendariske romerlys-kamp mellem AaB og Brøndby tilbage i 1995. Egentlig burde den hedde ’kanonslags-kampen’ for det var det, der blev afgørende efter et hav af tidligere romerlys. Dengang havde man ikke tre trins-raketten – det var bare én advarsel efter tilpas mange romerlys og så slut, da kanonslagene kom. Men resultatet blev, at kampens sidste kvarter skulle spilles – og det blev det så et halvt år efter, da de to hold mødtes i en tilsvarende pokalkamp. Så fik publikum lige et kvarter ekstra.

Hvilket så satte os på overarbejde i lovgruppen, for det havde man ikke prøvet før. Hvilke spillere måtte deltage, hvilken banehalvdel skulle man forsvare osv. Der var også lige nogle følgestraffe, sågar en udvisning fra den første kamp. Talte de med, og hvad med den udviste spiller ?

Det er uden tvivl den mest kuriøse fodboldkamp i Superligaen. Og for at det ikke skal være løgn, var det også min debutkamp i Oddset-juryen til afgørelse af første målscorer, endda som formand. Det var heller ikke helt simpelt.

Men alt forløb i fred og fordragelighed – Brøndbys føring steg fra 2-0 til 3-0, men det var også det hele. Men det viser bare, at man altid skal være forberedt på lidt af hvert – ’forvent det uventede’, som standardmottoet er hos dommerne.

Mange har gerne villet tale hands (og det er vi mange, der gerne vil) – vi tager en tur til på Nordisk Lovmøde om en uges tid. I en af de næste klummer skal jeg prøve at stille nogle simple kriterier op – uden forventning om, at alle vil være enige. Men det er nu engang reglerne – så kan man lide dem eller lade være, men det er jo dem, som dommeren skal prøve at forvalte. Laver man sine egne regler, går det helt galt.