A-landsholdets assistenttræner fortalte om landsholdenes spillespil og om forholdet til dommerne.
Af Allan Manai
Cirka 20 nysgerrige dommere, udviklere m.m. var samlet i Kastrup Boldklub 11. maj, hvor assisterende A-landsholdstræner Torben Storm stod i spidsen for aftenes kursus “spilsystemer og spillestil”.
Torben Storm startede aftenen med at forklare lidt om DBU’s fodboldsfilosofi. F.eks. var man gået fra tidligere spillestil, hvor det handlede om at forsvare eget mål og tilpasse spillestilen modstanderen, når man mødte større nationer. I dag er filosofien at forsvare bolden og have samme spillestil – uanset modstander. Dette gælder ligeledes alle U-landshold. På den måde er der en rød tråd gennem hele landsholdsrækken.
Torben Storm gav også deltagerne indblik i, hvordan DBU’s herre U16-landshold blev udtaget. Hvordan udskillelsesprocessen af 250 ungdomsspillere fra 14-15 års alderen blev til det endelige hold. I den forbindelse så Torben en del ungdomskampe. Torben havde meget ros til overs til de dommere, han i den forbindelse havde stiftet bekendtskab med.
Vil have professionelle dommere
Der var generelt også meget ros fra Torben Storm til den danske dommerstand. Torben Storm håbede dog på sigt, at de danske dommere ville blive professionelle dommere. Han udtrykte også meget forståelse for dommernes til tider svære situationer, hvor der skulle tages hurtige beslutninger.
Torben Storm fortalte, at man i DBU’s regi gik meget op i at opdrage spillerne til aldrig at kommentere på dommernes kendelser. Der blev også snakket om mange forskellige spillesystemer m.m. Deltagerne stillede mange spørgsmål.