11.06.2010 – VM-Optakt

Så er det lige før, det går løs. I mange hjem vil der herske noget nær undtagelsestilstand den næste måned. Børn og hunde er anbragt i passende lydisolerede lokaler, lagrene af mad og drikke er fyldt op og tudehorn og skralder fundet frem. Jeg skal passe mit normale borgerlige arbejde, den danske turnering kører et par uger endnu – og om tre uger begynder UEFA-kvalifikationskampene. Men så er det jo godt, at harddiskoptageren er opfundet.

Ser man på dommersiden, vil vi møde 29 forskellige dommerteams (dommer og to linjedommere) den næste måned. Reservedommeren hentes også blandt de 29 dommere. 3 kommer fra Afrika, 4 fra Asien, 10 fra Europa, 4 fra Nord- og Mellemamerika, 2 fra Oceanien og 6 fra Sydamerika. Alle disse dommere har været igennem et hårdt udskilningsløb over de sidste tre år, for meget tidligt udtog FIFA et større antal dommere som potentielle emner. De har så været igennem adskillige kurser og e-learningprogrammer og er blevet testet i snart sagt alt adskillige gange. Der har været fysiske tests, medicinske tests, psykologiske tests, sprogtests (engelsk !) og teoritests (fodboldloven). Yderligere suppleret – men kun som én parameter blandt mange – med tilbagemeldinger fra de kampe, som de har dømt i deres respektive kontinentalforbund, i Europa typisk Champions League, Europa League og EM-kvalifikationskampe.

Når man ser på sammensætningen af dommerne, har vi fået de obligatoriske automatreaktioner: ”Det er jo ikke verdens 29 bedste dommere”. Nej, det er det ikke. Men sat på spidsen er det jo heller ikke verdens 32 bedste fodboldhold, der deltager ved VM. Hvis betegnelsen verdensmesterskab skal give mening, må der nødvendigvis være repræsentation fra alle verdensdele. Det gælder holdene – og det gælder også dommerne. Der er næppe nogen tvivl om, at f.eks. Europas nr. 11, 12 og 13 etc. vil være bedre dommere end flere af dem fra de mere eksotiske steder. En Claus Bo Larsen ville snildt kunne klare sig her. Men pointen er også, at hvis dommere fra andre verdensdele ikke får lejlighed til at være med ved turneringer som disse, bliver de jo ikke bedre. De erfaringer, som de kan tage med hjem fra en turnering som denne, vil være guld værd, når de spredes ud i deres lande – og så får vi i den sidste ende en mere ensartet og højere dommerstandard over hele verden.

Det hører også med til historien, at de positive overraskelser på dommersiden ofte kommer fra det, vi ville kalde mindre nationer. Det er i hvert fald min erfaring i de mange omgange, jeg efterhånden har fulgt VM med dommerbriller – og omvendt er der rigtig tit nogle fra de ”store” lande, der om ikke falder igennem, så dog skuffer.

Hvad kan vi så vente os ? I princippet kan vi vel forvente os, at dommerne dømmer efter fodboldloven. Men som tidligere skrevet her er der altså kulturforskelle, som gør, at det, der anses for væsentligt i ét geografisk område, er en bagatel i et andet. FIFA har gjort et pænt stort nummer ud af at forsøge at skabe ensartethed. Dels gennem alle de føromtalte kurser og samlinger, men også gennem udsendelsen af en ”Hot Topics”-DVD før turneringen. Den har alle dommerne set – og det har alle holdene også. Så der er ingen undskyldninger for ikke at vide, hvad det handler om.

”Hot Topics” er områder som tacklinger, arme og albuer, film, holde-forseelser, hands (specielt er dommerne blevet bedt om at være opmærksomme på forseelser i straffesparksfeltet), berøven af oplagt scoringsmulighed, brok og protester, overholdelse af afstandsregel, scoringsjubel, offside-vurderinger – strafbar eller ej ? – spillernes udstyr, opførslen omkring bænkene og i det tekniske område samt samarbejdet mellem dommer og linjedommere.

Et eller andet sted lyder det jo nærmest som et katalog over de emner, som har været oppe at vende her i klummen inden for det sidste års tid – og det er nok ikke så overraskende, for det er på håndteringen af disse områder, at dommerne skilles i får og bukke, og en dommer med styr på de dele er godt på vej mod succes. Dertil kommer selvfølgelig det allervigtigste af det hele, nemlig selve dommerens personlighed og hans evner som konfliktløser.

FIFA har vist nytænkning ved at give åbningskampen – hvor linjen lægges for alle – til en dommer fra én af de mindre nationer, Irmatov fra Uzbekistan. Det bliver spændende at følge – men igen: ofte er det de mindre nationer, som overrasker positivt. Og geografi eller ej kommer man altså ikke hertil uden at være en rigtig god dommer.

Jeg vil i den kommende måned i disse klummer forsøge at følge op på, hvad der kommer af spændende situationer. Deadlines og andet gør så, at det nogle gange vil ske med op til en uges forsinkelse, men det er vilkårene