04.06.2010 – Afbrudt kamp

Fodboldloven rummer et par små, men meget vigtige bestemmelser, pænt gemt væk i § 5, som handler om dommeren. For det første skal dommeren håndhæve spillets love – for det andet skal dommeren efter sit skøn standse, udsætte eller afbryde kampen på grund af enhver uvedkommende indblanding.

Til det første vil mange måske sige, ”Ja, selvfølgelig – det er jo det, han er der for”. Men det er faktisk det lille hjørne, der giver ham f.eks. lovhjemmelen til at nægte at spille en kamp, hvis han skønner, at forholdene er farlige for spillerne. Eller at stregerne er så utydelige, at det ikke kan lade sig gøre at afvikle kampen forsvarligt, eller…

Bestemmelsen om standsning, udsættelse eller afbrydelse på grund af den uvedkommende indblanding havde jeg sidste år fat i omkring lynnedslaget i en træningskamp i Hvidovre. Det kan også være knap så ekstreme vejrforhold – f.eks. tåge, der gør, at man ikke længere har udsyn nok til at kunne lede kampen forsvarligt. Det var også den paragraf, der gav den tyske dommer ret til at afbryde kampen, da vi for et par år siden fik den famøse baneløber i landskampen mod Sverige i Parken. Det er også her, brug af romerlys, kanonslag og andet fyrværkeri kommer ind.

I weekenden var jeg i Tbilisi som dommerobservatør til en U/21-kvalifikationskamp mellem Georgien og Schweiz. Her mødte jeg for allerførste gang en afbrydelsesmulighed, som man ellers kun spøger med – strømafbrydelse. Kampen blev spillet kl. 19.00 i elektrisk lys – og 12 minutter inde i 2. halvleg gik lyset simpelthen ud. Det blev ret så nervepirrende minutter, indtil det via en nødgenerator lykkedes at få pustet liv i anlægget igen efter 8 minutter. Da havde de schweiziske officials allerede efter et lille minut været på tæerne for at høre, hvor lang tid, man kunne vente. Og pointen er, at det er der ingen faste regler for. Så længe, der er liv, er der håb – men på et eller andet tidspunkt må man selvfølgelig fornuftsmæssigt trække en streg i sandet og sige, at nu venter vi ikke længere. I UEFA-kampe er det dommeren i samarbejde med delegaten, som tager afgørelsen, og der kan komme ganske meget pres på fra parterne. Her var stillingen 0-0 – men man kunne forestille sig, at det ene hold førte stort – og ved afbrydelse før tid af disse uforudsete årsager, som ingen er skyld i, er det hos UEFA en fast regel, at kampen skal afvikles dagen efter. Forfra og fra 0-0.

Men så fik vi prøvet det. Første gang for mig – heller ingen af dommerne havde prøvet det før, selv med lange internationale karrierer – og delegaten havde sin første kamp i den funktion, så det var da en debut, der ville noget.

Fodboldloven har en passus, der siger, at en afbrudt kamp skal spilles om, medmindre turneringsreglementet foreskriver andet. Den bestemmelse er kommet til siden 1995, hvor vi herhjemme havde den berømte/berygtede ”romerlys-kamp” mellem AaB og Brøndby.. Reglen var der ikke, og turneringsreglementet foreskrev heller ikke noget – så afgørelsen blev, at de sidste godt 16 minutter skulle spilles fra stillingen 0-2, som den var på afbrydelsestidspunktet. Det satte os på overarbejde i lovgruppen, for vi måtte strikke et regelsæt sammen for de 16 minutter, som stadig lå inden for fodboldlovens rammer. Det kunne være kønt, hvis der efterfølgende var kommet en protest over afviklingen. Det var alt lige fra, hvordan vi kom i gang igen, hvilke banehalvdele holdene skulle have, hvilke spillere, der måtte deltage (de 16 minutter blev først afviklet et halvt år senere, og der var spillere med både advarsler og udvisning i den oprindelige kamp), hvor mange udskiftninger der var tilbage, og hvem der måtte skiftes ind (selvfølgelig ikke én som var skiftet ud i den oprindelige kamp) osv. osv. Som et ekstra kuriosum blev de 16 minutter afviklet i forlængelse af en LP-kvartfinale mellem de samme to klubber – og hvis en spiller var blevet udvist i kvartfinalen, måtte han godt deltage i de 16 minutter.

Det var simpelthen et højere teoretisk skoleridt – så vi var meget glade for, at bestemmelsen omkring helt ny kamp (medmindre andet står i turneringsreglementet) kom.

I propositionerne for Danmarksturneringen står der nu, at ”Administrator kan … beslutte at lade kampen spille om, at lade kampen spille færdig eller fastsætte kampens resultat samt fradømme og/eller tilkende point. ” Men personlig håber jeg aldrig nogensinde, at det bliver nødvendigt at hale 1995-ringbindet ned fra hylden for at skulle genopføre scenariet med de 16 minutter