KFD

‘The International Football Association Board (IFAB blandt venner), som er fodboldens lovgivende forsamling, holdt ekstraordinært møde i forrige uge. Normalt har man et forberedende møde i efteråret og et besluttende møde i februar / marts, hvor forslag til lovændringer vedtages eller forkastes, men denne gang var der altså sparket et ekstra møde ind her kort før VM.

Blandt andet evaluerede man det eksperiment med to ekstra assisterende dommere placeret på mållinjen, som har kørt i 225 kampe i den netop færdigspilllede Europa League. Set fra min personlige TV-skærm har indtrykkene været blandede – nogle rigtig fine situationer blev fanget (f.eks. et afgørende straffespark mellem Benfica og Liverpool), mens de mest fantastiske ting i andre tilfælde gik upåtalt hen, selv om det skete lige på tæerne af en af de ekstra dommere. Noget kunne tyde på, at succesen dels er meget afhængig af personerne, dels af instruktionen – og endelig er der selvfølgelig noget, der skal indøves, som med alt andet i livet.

Under alle omstændigheder besluttede man at udvide forsøgsperioden med yderligere to år, således at FIFAs kontinentalforbund (UEFA etc.) og de 208 medlemslande kan køre forsøg – forudsat at det sker efter de retningslinjer, som nu skal udstikkes af FIFA, og at turnering og form bliver godkendt af IFAB. Det skal blive spændende at se, hvor mange lande, der føler sig fristet til at gøre sig erfaringer. Under alle omstændigheder forekommer det helt fint at få et så stort materiale som muligt, så eksperimentet enten kan blive officielt lovstof eller blive lagt i graven.

Man besluttede sig også for under VM at undersøge, hvad spillere, trænere og dommere mener om fænomenet ”den tredobbelte straf”, som også af og til er dukket op her i klummen og jævnligt gør det i diskussionerne. Nemlig de tilfælde, hvor en angriber berøves en oplagt scoringsmulighed i straffesparksfeltet, og resultatet bliver fodboldens svar på et Kinder-æg: straffespark, udvisning og tildeling af ny målchance.

Meningerne er yderst delte – det er de faktisk også herhjemme, når vi i sluttet selskab diskuterer det indbyrdes – og jeg skal nok vende tilbage til argumenterne for og imod i en senere klumme. I første omgang bliver det interessant at se, om der overhovedet dukker sådanne situationer op ved VM – det er nu engang godt at have noget håndfast at diskutere ud fra.

Endelig indførte man med virkning fra 1. juni en regulær lovændring omkring straffespark. Normalt er datoen 1. juli, men det ville jo være tosset at skifte regelsæt midt i en VM-turnering. Af samme grund kommer ændringen også først til at træde i kraft herhjemme i de turneringer, som begynder efter sommerferien.

Det er ikke nogen stor og gennemgribende ændring, men den har godt noget fået noget fokus på det seneste, efterhånden som videoklip fra kampe i primært Asien og Sydamerika er blevet spredt. Det drejer om den situation, hvor en angriber tager sit straffesparkstilløb og også fuldfører det – men ved at sparke over eller ved siden af bolden. Målmanden vil så formentlig kaste sig til den ene side, og sparkeren kan stilfærdigt trille bolden ind i den anden. Den variant vil fremover blive betragtet som usportslig opførsel og indbringe sparkeren en advarsel. Er bolden gået i mål, tages sparket om (for så stor er overtrædelsen heller ikke, at den kan annullere den chance, som oprindelig er resultatet af en grov forseelse af modspillerne) – er bolden ikke gået i mål, starter vi med et indirekte frispark til forsvarerne.

Jeg har tidligere betegnet et straffespark som den ultimative mand mod mand-duel, hvor begge parter har en chance for at psyke hinanden. Målmanden ved at bevæge sig på mållinjen og f.eks. svinge med armene – angriberen ved at finte i sit tilløb. Det er fortsat tilladt (medmindre man ryger så langt over kanten, at dommeren betegner det som usportslig opførsel). Sparkeren må altså også gerne sagtne farten eller standse kortvarigt op undervejs i sit tilløb (den berømte ”stopmoment”-klausul, som de fleste mener at kende, har aldrig eksisteret). Men at fuldføre tilløbet og så finte ved f.eks. at sparke over bolden, har vi altså nu fået lovgivet for. Selvfølgelig fordi dommerne har vurderet det uens. Og rimeligt nok – det er stadig fodbold og ikke cirkus.

En deltager på mødet blev citeret for at sige, at nogle af video-sekvenserne havde fået dem til at brøle af grin. Det kunne have været interessant at være en flue på væggen dér i det ærværdige IFAB…

Hi, I’m admin