Fredag den 29. september 2017 kl. 07.30 mødtes vi (Ken Foltmar, René Hochauer, Henrik Niclasen, Christian Iversen, Adis Crneta og Oliver Simbold) i lufthavnen, der var pakket og vi var klar til at tage af sted til Oslo på udveksling. De fire dommere som skulle i aktion i Norge, måtte leve op til securitys vurdering af os – U21-landsholdsspillere, derfor tog de et pitstop hos Joe & The Juice og var ung med de unge. De to trænere for U21-landsholdet, René og Ken tog et smut i loungen, hvad de fik tiden til at gå med, vil jeg være usagt.
Efter en times flyvning, landede vi i Oslo og blev modtaget af de norske dommere Knut og Sonja. Vi fordelte os i to biler, den ene bil med fredagens trio Henrik, Adis og Oliver, og den anden bil med Christian, René og Ken. Vi satte kurs mod Norges nationalstadion Ullevål stadion, hvor vores hotel lå en spytklat derfra, Thon hotel Ullevål. Vi fik indlogeret os på hotelværelserne, de to hoveddommere sammen, Henrik og Christian, linjedommerne sammen, Adis og Oliver. René og Ken fik et værelse for sig selv. Taskerne rullet ind på hotelværelserne og snuden var vendt mod restauranten, for at fylde de rumlende maver forud for weekendens første kamp.
Med fyldte maver bedrog vi ud på en lille tur, vi ville se os lidt omkring i det nærliggende kvarter. Vi havde gået nøjagtigt 52 meter, før Henrik opdager en frisørsalon, om det var med henblik på at stråle på banen mere end han gør i forvejen eller om det var den søde frisørelev der gjorde, at Henrik fik ordnet lokkerne var ikke til at vide, men flot kom det til at se ud. Vi andre fik i hvert fald gået en dejlig tur, samt handlet ind i det nærliggende supermarked, inden vi vendte tilbage til hotellet for, at få pakket tasken og lagt stængerne op og slappet lidt af, inden afgang mod kampen.
Pakket og klar til kamp, tog vi alle af sted i god tid, troede vi… Efter lang kø på motorvejen, valgte vores chauffører at vende om og køre en anden vej. Stemningen i trioens bil gik fra høj latter om en youtubevideo til stressede dommere, hvis forberedelse blev forkortet. Vi kom ankom 18.15 og dommerne var hurtigt i tøjet for, at inspicere banen og få varmet op. Klokken 19.00 blæste Henrik i fløjten for første gang i kampen mellem 4. divisions nummer fire og ni, Ås – Sarpsborg FK. En kamp, der viste sig at være en rigtig omgang indianerbold inspireret af den gode gamle Drillo. Bolden sejlede frem og tilbage, det samme gjorde den gæstende trio fra Danmark, som fik løbet knopperne af støvlerne.
Udover de mange kilometer i benene, havde kampen lidt af hvert, fire mål og en dansk dommer, som ville spille kort med de norske spillere, hvilket resulterede i en udvisning i de sidste tillægsminutter. 3-1 ender kampen til hjemmeholdet fra Ås, som kunne spille sig tættere på toppen. En god præstation af fredagens trio, resulterede i en hyggelig aften på restaurant Egon i Ski, hvor udviklingen foregik over god mad og drikke. Så var turen ligesom i gang, og de trætte danskere blev kørt tilbage til hotellet af de trætte nordmænd – fantastisk første dag!
Søndag morgen mødtes vi til morgenmadsbuffet, med udsigt over nationalstadionets flotte græsbane. Klokken 10.00 blev vi hentet på hotellet, vi blev kørt til World Cup skihop banen – Holmenkollen. Her startede vi ud med, at se på museet, hvor der var information om skihop banens historie samt andet norsk vintersport. Efter vi havde snuset lidt rundt på museet, kom tiden hvor vi skulle op på toppen af Holmenkollen. Trods højdeskræk fra nogle, nåede vi alle op og nød udsigten over Oslo, paradoksalt nok var der skyet over hele byen, med undtagelse af det norske kongehus.
Klokken 12.30 var vi tilbage på hotellet og spiste frokost på restaurant Egon – igen en succes. Efter afslapning og pakning af dommertasken, tog vi mod Korsvoll klokken 14.00. I dag tog vi ingen chancer, og tog derfor af sted i ekstra god tid. Da vi ankommer til klubhuset bliver der serveret ostemadder, vafler, vand og kaffe for de i forvejen proppede maver, men lidt skulle der ned, trioen fik stor hjælp fra de resterende medlemmer, så de trodsalt kunne løbe lidt til dagens kamp.
Med kampstart klokken 16.00 havde vi kampen mellem norsk Tipping ligas (3. Division) 4. plads, Korsvoll og 11. plads Lokomotiv Oslo. Kampen var præget af en yderst veloplagt hoveddommer Christian Iversen, som lod de to norske hold spille bold og gå til hinanden, hvilket resulterede i en god kamp fra alles sider. Kampen ender 0-1, dermed tager Lokomotiv Oslo tre vigtige point med sig, i kampen om overlevelse i 3. division.
Efter endnu en flot dommerpræstation af dagens trio, hørte sig et velfortjent bad hjemme på hotellet. Her fik vi gjort os klar og hoppet i det fine puds, inden afgangen gik mod nærmeste station, her skulle vi have toget til Aker brygge, hvor vi gik langs havnen, ned til restaurant Rorbua. Endnu engang fik vi lækker mad og drikke, og humøret var højt og vi hyggede os, sådan blev en fantastisk tur afsluttet!