Jans Corner: Så kom video-straffesparket

Tidligere på ugen fik vi sat et foreløbigt punktum for dansk elitefodbold med sidste runde i Superligaen, så nu venter en velfortjent turneringspause. Men selv turneringspauser er ikke, hvad de var engang – startskuddet til de sidste indledende runder og derefter slutspil og playoff-kampe lyder allerede omkring søndag den 19. februar, så der bliver ikke megen tid til at hvile på laurbærrene, eller hvad man nu ellers kan hvile på. Men før jeg runder Superligaen af, skal vi en tur omkring VM for klubhold, som er den første større turnering, hvor FIFA prøvekører VAR – Video Assistant Referee.

Dommerne på banen er her suppleret med tre velrenommerede internationale kolleger uden for banen i selskab med en flok monitorer med diverse vinkler, således at de kan fortælle dommeren, hvis der har været en situation, der kunne fortjene et yderligere gennemsyn. Onsdag aften blev Viktor Kassai fra Ungarn så den første dommer, der i en officiel FIFA-turnering fik fornøjelsen af at dømme et straffespark baseret på TV-optagelser. Spændende – og situationen samt ikke mindst den praktiske afvikling af den rummer en god del lovmæssige aspekter, som det vil være fristende at vende tilbage til. Her i første omgang er det kun at konstatere, at nu er vi trådt ind i den (måske) fagre nye verden på allerhøjeste niveau – og med en situation, som meget fint highlightede både lys- og skyggesiderne ved en sådan afgørelse. Næppe nogen tvivl om, at Atlético Nacional fra Colombia, som det gik ud over, ikke er så teknologi-begejstrede lige nu – protesterne var i hvert fald hverken mindre eller færre end ved et normalt straffespark, hvorimod Kashima Antlers med straffesparket kom på sejrskurs og bliver det første japanske hold i en VM-klubholdfinale. Men jeg skal som sagt nok vende tilbage til hele situationen ved først givne lejlighed.

De bizarre situationer, som har været oppe at vende her de seneste uger, fortsatte i fin stil med Championship-kampen mellem Ipswich og Cardiff, hvor Cardiffs Sol Bamba begik en gedigen hævnakt efter en fæl tackling fra Ipswichs Jonathan Douglas. Det blev han udvist for – og det er sådan set ikke så meget ud over det sædvanlige. Men på vej ud af banen valgte han først at forsøge at konfrontere fjerdedommeren, og da han ikke havde held til det, valgte han i stedet at daske ud efter og ramme sin egen træner Neil Warnock. Nu var spillet stoppet, og forseelsen foregik uden for banen – så spørgsmålet er alene udmåling af karantænedage og formentlig en yderst interessant snak på chefens kontor. Men var det foregået på banen, mens bolden var i spil, ville forseelsen – selv om den blev begået mod en official fra bænken, og selv om vedkommende var fra eget hold – have udløst et direkte frispark til modspillerne, ligesom det ville være sket ved sidste uges slagsmål mellem to Preston-spillere.

Nu skal man godt nok langt ud i krogene for at kunne tænke sig til en situation, hvor man på banen og med bolden i spil kan komme ud i at begå en forseelse mod en person fra bænken. Faktisk sad vi længe og grundede over det, da vi skulle finde eksempler til at illustrere årets lovændringer. Men det kan godt forekomme: træner vil protestere over en manglende dommerkendelse og styrter ud i det tekniske område, hvor han snubler over vandspanden og lander halvvejs inde på banen – hvorefter en spiller vælger at sparke til ham. Det er, indrømmet, yderst fortænkt, men ikke desto mindre er der altså nu lovgivet for det, hvis det nogensinde skulle forekomme. Og voldsom adfærd straffes nu ens, uanset om det er mod en medspiller eller modspiller, en udskiftet spiller, reservespiller, official eller et medlem af dommerteamet – direkte frispark, hvis bolden er i spil, og det foregår på banen. Pyha.

Superligaen lukkede med blandt andet kampen mellem AGF og FC København, hvor især straffesparket til AGF gav anledning til nogen snak. I sidste ende misbrugte Martin Spelmann, så det gjorde hverken fra eller til, men det gør jo ikke situationen anderledes for dommerne. Der var hele tre ting at tage stilling til. Var der overhovedet kontakt ? Blev forseelsen begået inden for eller uden for straffesparksfeltet ? Og hvis det var inden for, og vi talte om berøven af oplagt scoringsmulighed, skulle kortet så være gult eller rødt ? Det var noget af en giftig situation at skulle tage stilling til, også fordi selve forseelsen – hvis den var der – blev begået temmelig akavet. Stephan Petersen er på vej igennem og sluppet fri af Erik Johansson. Mit første indtryk var, at der ikke var kontakt – og det var der heller ikke ved Petersens venstre ben, hvor alt fokus er – men TV-billederne viser til gengæld, at der er kontakt mellem kroppen på Erik Johansson, da han kaster sig ned for at tackle, og Petersens højre fod, som er løftet fra jorden. Så forseelsen er god nok – og teknisk set et benspænd med kroppen. Billederne viser så til gengæld også, at forseelsen bliver begået lige uden for feltet, så det burde rettelig have været et direkte frispark og ikke et straffespark. Det ligner unægtelig berøven af oplagt scoringsmulighed – og er det uden for feltet, skal kortet under alle omstændigheder være rødt. Er det inde i feltet, skal man jo til gengæld efter ‘det nye’ til at vurdere diverse ting, og her handler det om et benspænd i et forsøg på at spille bolden, som også er inden for rimelig afstand, så muligheden for at spille den er der – og så er kortfarven kun gul. Johansson havde gult i forvejen, så rødt blev det under alle omstændigheder. Men det var rigtig mange vurderinger, der skulle foretages i det splitsekund – og her kunne man måske nok have fornøjelse af en videodommer.
Nogle få dage forinden havde vi haft et par situationer i kampen mellem AaB og Lyngby, hvor der blev sagt rigtig meget fornuftigt af de to kommentatorer – og så også lidt, der ikke ramte lige i plet. Så jeg supplerer med de sidste detaljer. I det ene tilfælde var Bassogog landet udenfor efter behandling og stod nu i selskab med fjerdedommeren og ventede på at komme ind igen. Til nogen frustration fik han ikke lov til det lige med det samme – men det var nok, fordi spillet foregik helt ude på tæerne af ham, og man sender ikke en spiller direkte ind i kamptummelen. I sidste ende var det dommeren, der vinkede spilleren ind, og det gav så kommentarerne, for nu om stunder må fjerdedommeren jo godt gøre det. Ja, sådan vil det se ud – men det er altid dommeren, der skal give lov, så han ikke pludselig bliver overrasket over, at en spiller er med igen. Med headset til rådighed kan det faktisk klares ganske diskret. Et AaB-indkast kom aldrig ind på banen – hvilket gav et nyt forsøg til AaB, eftersom bolden aldrig blev sat korrekt i spil. Det kan synes ulogisk, at et kikset indkast kan give et nyt forsøg – men er bolden ude af spil, kan igangsættelsen aldrig blive ændret til noget andet. (Og dog – der er et par subtile tilfælde omkring straffespark, men lad nu dem ligge.) Så det er helt efter bogen at give samme hold indkastet igen. Til gengæld var det et af de punkter, som IFAB havde fat i på deres nylige møde, da man diskuterede nye trends i den ædle disciplin tidsudtrækning – mener dommeren, at det bevidst er for at få tiden til at gå, og man beholder bolden til et nyt indkast, skal der selvfølgelig en advarsel på, ligesom der skal lægges tid til.

For at vende tilbage til udgangspunktet: pudsigt nok havde Jyllands Postens netavis på selve dagen for det første video-straffespark fanget en undersøgelse fra Deloitte og Oxford University, hvor man opregnede jobtyper, som ville være overflødige om 20 år på grund af den teknologiske udvikling. På listen og med 98 % sandsynlighed for at være blevet sendt på pension var ‘dommer i sportskampe’ – for en sikkerheds skyld i den redaktionelle indledning eksemplificeret ved ‘fodbolddommere’. Med udgangspunkt i den danske middellevetid er det langtfra givet, at jeg selv kan verificere det om 20 år, og jeg vil heller ikke udelukke, at det kan gælde for nogle sportsgrene, hvor det kun handler om objektive kriterier som inde/ude. Men jeg er helt overbevist om, at der også er arbejde til fodbolddommere om 20 år – video eller ej.