KFD

I weekenden kom den årlige – og for nogle – længe ventede mail fra DBU København. Her blev indrangeringen af dommerne i København for 2017 nemlig offentligt gjort. Nogle dommere blev skuffet, mens andre dommere blev glade.

Ibrahim er ny divisionslinjedommer
Ibrahim er ny divisionslinje-dommer

Der skal lyde et stort tillykke til Jonathan Nilton, som skal dømme i 2. division fra den kommende sæson. Han kan i triokampene få Ibrahim Dhaflaoui på linjen, da han er ny divisionslinjedommer efter en dommerkarriere på kun 6 år.

Oliver Gunsch er vores italienske ven fra afslutningsfesten og han er blevet indrangeret i Københavnerserien.

Jannick Plytsgaard og Oliver Simbold skal dømme i serie 1 fra det nye år. Dette skal Krunoslav Brkic, Lars A.L. Petersen og Talha Kücükavci også. De tre sidstnævnte er i øvrigt gået fra serie 3 direkte i serie 1. Flot!

Maytham er ny serie 2 dommer
Maytham er ny serie 2 dommer

I serie 2 er der blevet plads til Adis Crneta, Armash Khan, Maytham Al-Aalwan, Muhammed Kücükavci og Søren Kusk Pedersen, som alle er rykket op fra serie 3.

I serie 3 blev der også plads til Peter Wagner og Martin Schmidt. Ligeledes blev der plads til Dogukan Jesper Gür, Iman Huseen Umar og Rabei Elkhatib, som alle tog dommerkortet i 2015. (Rabei blev i øvrigt kåret som årets udvikling ved afslutningsfesten i november).

Fra KFD skal der lyde tillykke til alle dommere, som er rykket op. Og til de dommere som ikke rykkede op denne gang, er det bare med at forsætte det gode arbejde. Måske er det dig næste gang……

Hi, I’m René Krarup