Onsdag d. 18. maj kl. 17.30 inviteres alle dommere uddannet i 2014-2016 til KFD’s workshop for nye dommere. Det vil blive en intensiv og lærerig aften med slut kl. 21.00. Aftenen vil byde på både teoretiske og praktiske elementer, der vil give dig som ny dommer en række konkrete værktøjer, som du vil kunne bruge allerede i din næste kamp, og som vil hjælpe dig til din videre udvikling som fodbolddommer.
Vi vil i blandt andet, tage fat i de mest hyppige problemstillinger man møder som ny dommer både på og uden for banen, konflikthåndtering med fokus på ungdomskampe, gode dommertekniske råd og meget mere. Aftenens sidste del vil være en praktisk del, som
vil være en introduktion til selvstændige træningsøvelser med fokus på brug af fløjte og kropssprog.
Workshoppen vil blive afholdt på Tagensbo Skole, Magistervej 4, 2400 KBH NV
Tilmelding er påkrævet senest d. 8. maj ved at sende en mail med navn og dommernummer til jon@than.ninja. Der vil være aftensmad for de tilmeldte. Såfremt man ikke kan/ønsker at spise med, er det også muligt blot at møde kl. 18.00, hvor det formelle program starter. Ønsker man IKKE aftensmad skal dette anføres i tilmeldingen.
Du kan læse en førstehåndsberetning fra tidligere deltagere på workshoppen her.
Du bedes medbringe dit sædvanelige dommersæt (trøje og shorts), kort, fløjte og en blok til at skrive på.
Workshoppen er gratis for medlemmer af KFD. Er du endnu ikke meldt ind i KFD og dommeruddannet i 2014-2016, så brug formularen her.
På vegne af KFD’s Traineeprogram glæder vi os til at se Jer!