Jans Corner: Forberedelse til sæsonen

Der blev ikke tid til at se meget TV-fodbold i weekenden. Eller rettere, der blev set masser af fodbold, men ikke i form af hele kampe – derimod som diverse løsrevne situationer. Mere om det længere nede. For som skrevet i klummen sidste fredag var det weekenden for den årlige træningslejr, hvor de danske elitedommere, -linjedommere og udviklere samles. Det betød, at pænt over 100 mennesker var samlet i Odense fra fredag eftermiddag til søndag middag – og der blev i den grad gået til sagen, selv om der også var plads til det kammeratlige.

Jeg har med jævne mellemrum gjort lidt ud af, at dette faktisk er den travleste tid på året, fordi opsamling og forberedelse er mindst lige så stort et fokuspunkt for dommersiden, som det er for klubberne. Ikke for at lyde selvmedlidende – for vi gjorde det jo ikke, hvis ikke vi kunne lide det – men fordi dommernes forberedelse i reglen ikke er nær så åbenlys som klubbernes, når sidstnævnte drager på træningslejr i udlandet, og resultaterne finder vej til aviserne. Dommerforberedelsen finder sted på alle niveauer, ikke kun på eliteplan. Således har jeg både mandag og tirsdag aften været ude og forsøge at børste støvet af lovstoffet hos dommere på nogle af de mere ydmyge niveauer, som under normale omstændigheder ikke tiltvinger sig den store spalteplads i medierne. Fra i år er sådan en brush-up faktisk obligatorisk, så det har ikke givet mindre at lave. Men jeg vil nu alligevel her koncentrere mig om elitesamlingen, for det kunne måske være interessant for nogle at få løftet en lille flig af tæppet for, hvad dommerne egentlig samler op og forbereder.

Der er et pænt mix af fysiske og mere stillesiddende aktiviteter. Vi benytter i reglen træningslejren til at få afviklet årets første fysiske test – i år dog kun for dem, der starter tidligst, nemlig dommerne i superligaen og 1. division samt superligalinjedommerne. Utallige er de gange, hvor vi har stået mere eller mindre blåfrosne og set folk løbe den udendørs FIFA-test (10-12 omgange på et atletikstadion med vekslende løb og gang – henholdsvis 150 og 50 meter ad gangen – på tid). I år var vi indendørs til den anden testform, som vi opererer med, nemlig den såkaldte yo-yo test, hvor man løber frem og tilbage mellem to punkter i et stadig stigende tempo og så skal hænge på til et givet punkt). For dem, der kender testen, var cut-off i år 17,8. Og udviklerne er fremdeles privilegerede ved, at der ikke er nogen fysisk test for dem – hvilket vi er mange, der er glade for.

Men teoretisk test er der til gengæld for alle – i to omgange. Dels bliver deltagerne præsenteret for 30 DVD-situationer fra internationale kampe, hvor der enten skal vurderes frispark eller ej og følgestraf (gult / rødt) eller ej, eller afsiges en offside-kendelse eller ej. Det er det autoriserede materiale fra UEFA, der bruges her, fordi vi – som tidligere skrevet mange gange – prøver at lægge os så tæt op ad den internationale linje som overhovedet muligt. Men ud over denne videotest er der også en anden test med 20 1X2-spørgsmål, som bevæger sig rundt i hele fodboldloven – dels de centrale ting, men også gerne et par syrlige drops i form af situationer, som ingen har kunnet forestille sig, men som alligevel sker. Det ville jo være ærgerligt, hvis man greb forkert i posen den eneste gang, hvor den situation dukkede op i ens dommerkarriere (selv om man nok kunne trøste sig med, at næppe mange andre på banen, om nogen overhovedet, ville kende svaret).

Men det er ikke bare test det hele. Der er orienteringspunkter som videregivelse af de internationale signaler fra diverse kurser, som nogen har været på udenlands. Der er deciderede undervisningspunkter som kostvejledning og træningsvejledning, og i år var der også en times indlæg fra DBUs disciplinærinstans om, hvad de egentlig går rundt og foretager sig og på hvilken baggrund. Det er rigtig vigtigt, at vi ikke tænker i siloer her, men tænker på helheden, og derfor er det nødvendigt at vide noget om, hvordan ‘de andre’ arbejder’.

I år var der endda nogle ekstra orienteringspunkter, fordi der til allersidst i 2015 blev gennemført en ny udvalgs- og gruppestruktur på dommersiden i DBU med en del personudskiftning til følge – og fra forårets start begynder man at implementere en énstrenget talentstruktur, som skal sikre, at talenter får en ensartet behandling, uanset hvor i landet de kommer fra. Uanset bopæl skulle det gerne være de bedste dommere, som kommer frem i systemet. Begge dele var der i sagens natur en vis nysgerrighed omkring – og et behov for afmystificering.

Ud over fællespunkter er der også en portion niveauopdelte aktiviteter, hvor dommerne (og linjedommerne, de kvindelige dommere og udviklerne) på de forskellige niveauer samles for at drøfte det forgangne år. Uanset hvordan man vender og drejer det, er der problemer, som er fælles for alle, men der er også emner og indsatsområder, som specifikt vedrører enkelte grupper eller rækker. Og så må man ikke glemme en pænt lang træningsseance søndag morgen – efter en hyggelig middag lørdag aften, som også har sine faste programpunkter.

Men – for nu at vende tilbage til indledningen – dér, hvor der også blev set klip, var under evalueringen af sidste års dommerlinje og forsøg på at blive så enige som overhovedet muligt om, hvad man skal gøre i foråret. Her er det danske klip, der anvendes, primært fra superligaen. I år var der valgt tre temaer ud – de såkaldte black / white mistakes: manglende / forkerte udvisninger eller straffespark (alle, ikke mindst dommerne selv) synes, at der havde været for mange af dem i 2015; manglende advarsler for forseelser omkring tacklinger eller det at bremse et lovende angreb; og endelig udførelsen af straffespark. Diskussionen går selvfølgelig på, hvad der ville have været den rigtige kendelse – men også på, hvordan man kan undgå situationen en anden gang. Intet er så let som fejlfinding i det store bakspejl – men det er mere konstruktivt at se frem og prøve at forebygge, at fejlen overhovedet opstår. Vel er det farligt at se løsrevne klip, for det er ikke altid, at man ud fra dem kan vurdere stemningen i kampen, som jo også kan have indflydelse på afgørelsen – men det træner i hvert fald de vurderingskriterier, som dommerne skal anvende, før de træffer en afgørelse. Og på den måde kommer teori og praksis til at gå smukt hånd i hånd.

Ingen skal forvente nogle voldsomme ændringer eller opbremsninger i foråret – det ville heller ikke være fair over for klubberne. Men for at nævne et par af de væsentligste ting må man nok forvente en skærpet opmærksomhed omkring følgestraffe ved tacklinger og holde-situationer, ligesom der sikkert vil være mere fokus på den målmand, som med strakte arme kommer bragende ud af sit mål og får kontakt med den angriber, som kommer i den modsatte retning. Og omkring det evige smertensbarn, udførelsen af straffespark, skal man selvfølgelig ikke lede efter bagatellerne, men hvis en målmand har taget flere skridt frem og befinder sig midt ude i målfeltet, når der sparkes, og han redder, skal han ikke blive forbløffet, hvis der bliver dømt omspark. Vi havde en situation i Helsingør sidst på efteråret, hvor der blev dømt omspark, og hvor forståelsen ikke var helt i top (slet ikke hos målmanden), selv om kendelsen var éntydigt korrekt. Problemet er, at tilsvarende situationer får lov til at passere ustraffet. Og heller i fodbold skal man skyde budbringeren, som egentlig gør det rigtige.