Som læsere, der har hængt på i et stykke tid, vil vide, er der nogle emner, som med usvigelig sikkerhed dukker op på bestemte tidspunkter af året. I sidste uge handlede det lidt om mulige lovændringer, i efteråret det årlige reklamespot for at tage en dommeruddannelse – og så er der emner, som kun dukker op hver andet år, nemlig når vi har én af de store slutrunder, EM eller VM.
Det er blevet tid til at se lidt på dommerbesætningen, der skal styre EM til sommer frelst igennem. UEFA offentliggjorde kort før jul navnene på de 18 dommere, som skal prøve at dele sol og vind lige (hvordan man så ellers gør det – det danske sprog er nogle gange underfuldt, og hvordan man vil forklare en udlænding lige det udtryk, er hinsides min forstand). Hvis man ikke allerede er faldet over nyheden, synes jeg, at jeg vil dele den på denne plads. Så er der rigelig tid til at fremskaffe billeder af dommerne, klistre dem op på dartskiven derhjemme, eller hvad man nu ellers har lyst til.
Det blev jo desværre ikke til dansk deltagelse på spillersiden – og mindre overraskende blev det heller ikke til det på dommersiden. Det mindre overraskende ligger i, at dommerne selvfølgelig tages fra UEFAs allerøverste lag i hierarkiet, den såkaldte Elite Group. I den gruppe er der 29 dommere, og Danmark har ikke været repræsenteret her, siden Claus Bo Larsen stoppede som international dommer med udgangen af 2010. Vi har været tæt på med Kenn Hansen liggende i ‘boblelaget’ lige under, og fremtidsudsigterne her så ikke helt tossede ud, men Kenn valgte jo at trække stikket i efteråret. Heldigvis var vi kun uden dansk repræsentation her i lidt over en måned, eftersom Jakob Kehlet blev rykket op i det næstøverste lag – fuldt fortjent efter en stabil og flot international sæson (og også sæsonen før).
Det er meget tæt på at være uvurderligt for den danske dommerstandard, at vi er med på dette niveau, for det er til disse to grupper, at de største kampe falder, Champions League og Europa League – og uden repræsentation her kan vi risikere at komme til at sakke lynhurtigt agterud. F.eks. er det i gruppespillet til disse to turneringer, at der påsættes mållinjedommere (de to herrer bag målene), og det giver jo så som ekstra benefit flere dommere muligheden for at få erfaringen på det helt store topplan.
Så der var ikke grund til den store neglebidning herhjemme før udtagelsen til EM, for alle vidste på forhånd, at det kom vi dommermæssigt ikke i nærheden af. Derfor kan man også kaste et blik på listen uden forstyrrende nationale præferencer. Der deltager jo som bekendt 24 hold, hvilket giver 51 kampe – og til at afvikle det har UEFA udtaget 18 dommere.
Det er i alfabetisk rækkefølge Martin Atkinson (England), Felix Brych (Tyskland), Cüneyt Cakir (Tyrkiet), Mark Clattenburg (England), William Collum (Skotland), Jonas Eriksson (Sverige), Ovidiu Hategan (Rumænien), Viktor Kassai (Ungarn), Sergey Karasev (Rusland) Pavel Kralovec (Tjekkiet), Björn Kuipers (Holland), Szymon Marciniak (Polen), Milorad Mazic (Serbien), Svein Oddvar Moen (Norge), Nicola Rizzoli (Italien), Damir Skomina (Slovenien), Clément Turpin (Frankrig) og Carlos Velasco Carballo (Spanien).
Og hvad skal man så mene om det ? Når jeg ser ned over listen, er der et par ting, der springer i øjnene. For det første er der to engelske dommere med. Det har jeg det helt fint med – ingen tvivl om, at både Atkinson og Clattenburg hører til i en europæisk top 18-liste, men omvendt har der gennem en del år tilsyneladende været en stiltiende overenskomst om, at man kun ville have én dommer pr. land. Jeg synes, at det er lykkeligt, at man har set bort fra det – det må og skal være sådan, at det er de bedste dommere, der kommer med. På samme måde som det herhjemme i vores egen lille andedam er princippet, at hvis de tolv bedste dommere bor på Samsø, jamen, så er det dem, der ligger i øverste række. I den virkelige verden vil der selvfølgelig typisk være en geografisk spredning efter en eller anden normalfordeling, men geografi må aldrig være et afgørende kriterium. Og det er ikke mindre glædeligt, at England lader til at være kommet op af det hul, hvor de for mig at se dommermæssigt har befundet sig i nogle år. Generationsskifter er altid svære, og både Clattenburg og Atkinson hører til i den ældre ende – men der er i den grad unge på vej lige bagved.
Når jeg ser på listen, er der ingen åbenlyse justitsmord eller badebilletter. Det er ret tydeligt, at der er en skøn blanding af dommere: en pæn portion uhyre rutinerede folk, som for længst har etableret sig på det absolutte topplan. Så er der nogle stykker, som har været med i nogle år og er tæt på at være fuldt etablerede – og så er der en meget lille håndfuld, som uden tvivl har kvalifikationerne, men nok primært er med for at suge erfaring til sig i de helt specielle rammer, som et EM er. Igen et meget sundt princip – med 51 kampe er det jo oplagt, at ikke alle får lige mange kampe, og bortset fra det er næppe alle kampe lige sprængfarlige, så der skal nok blive fornuftige oplevelser til alle.
Ifører man sig konspirationsteoretikerens hat, vil man kunne sige, at selvfølgelig skal Frankrig have en dommer med, fordi det er dér, det hele foregår – og lige så selvfølgeligt skal Rusland det samme, fordi VM om to år er dér. Men i min optik er både Turpin og Karasev fuldgyldige medlemmer på holdet. Turpin havde jeg selv fornøjelsen af at se på i hans allerførste internationale seniorkamp dybt nede i Kroatien (og som helt uforpligtende tilskuer så jeg ham også dømme et brag af en kamp mellem Mönchengladbach og Manchester City i efteråret) , og Karasev var jeg forbi i Malmø i forrige års Champions League.
Alle d’herrer vil få følgeskab af to linjedommere og to mållinjedommere – fortrinsvis fra eget land, men UEFA har åbnet for udtagelse af nogle folk fra et andet land, hvis niveauet ikke lige holder til at stille seks mand. De fulde teams bliver annonceret engang i februar. Men man kommer til at køre i faste teams, og det er også glædeligt, at man er langt væk fra de tider, hvor sprogproblemer kunne være en barriere for de rigtige kendelser. Så lader det også til, at man vil anvende mållinjeteknologi ved EM, og det er der kun grund til at hilse velkomment. Det har været en lidt pudsig situation, at FIFA (eller rettere deres præsident) har været fortaler for mållinjeteknologi og UEFA (eller rettere deres præsident) for mållinjedommerne. Nu får vi så det bedste af begge verdener, og hurra for det. Det er jo ikke to ting, der udelukker hinanden – men tværtimod supplerer hinanden.
Under alle omstændigheder må de udtagne imødese et travlt forår. Det starter benhårdt med linjedommerkursus og kursus for hele elitegruppen omkring månedsskiftet januar/februar. I april kommer så et specielt fem dages-kursus i Paris for alle de EM-udtagne kvintetter med teoretisk og fysisk test og diverse instruktioner om, hvor man ønsker linjen lagt. Og så ankommer man i Paris den 6. juni – fire dage før turneringsstart – for at få de sidste peptalks og de sidste instruktioner.
Det bliver en munter sommer, og mens det er frygtelig ærgerligt, at man ikke kan spænde klaphatten og heppe på Danmark, er der dog Island og Sverige at gå efter. Og så kan man se fordomsfrit på dommerne uden nationale over- og undertoner.