Jans Corner: Så er det på de tider igen

Det er igen på de stunder, hvor man ser på mulige ændringer til fodboldloven. ‘Man’ er i denne sammenhæng IFAB, som er den hurtige udgave af det noget mindre mundrette ‘The International Football Association Board’. Denne lidt specielle konstruktion med fire medlemmer fra de britiske forbund og fire fra resten af FIFA (og der skal seks stemmer til en lovændring) har de senere år gjort en del for at ryste et i øvrigt ikke helt fortjent image som en meget støvet og konservativ organisation af sig. Jeg har tidligere på denne plads omtalt deres ny og selvstændige hjemmeside , www.theifab.com, som jeg personlig venter mig rigtig meget af. P.t. er The Board blot et underpunkt på FIFAs hjemmeside, og når man har skullet have afklaret et lovspørgsmål, har kommandovejene været yderst snirklede, for nu at udtrykke det mildt. Her har vi heldigvis i en længere årrække haft glæden af at have nogle personlige bekendtskaber blandt medlemmerne, og det har lettet vejen.

Men den nye hjemmeside, som nu skulle komme i luften i begyndelsen af maj, skulle gerne gøre det lidt lettere, og fohåbentlig også bidrage til at afmystificere de ting, som foregår. Samtidig har The Board i de senere år dels åbnet døren for lovændringer, som skulle give et mere underholdende og hurtigere spil – godt nok er fodboldspillet fra 1865, men der er unægtelig sket ting og sager, selv om det grundlæggende fundament for reglerne i essensen er det samme. Tvivler man på udviklingen, bør man bare udsætte sig selv for det chok, som det er at se en kamp fra for 20 år siden og gribe sig i at overveje, om båndet dog kører baglæns. Både taktisk og tempomæssigt har udviklingen været rivende, og selvfølgelig må reglerne også i et eller andet omfang følge med. Kunsten er så at modernisere stille og roligt, så man stadig kan genkende det oprindelige spil. Her er modet hos IFAB blevet større.

Man har også kastet sig ud i teknologiske overvejelser og eksperimenter af en type, som ville have været totalt utænkelige, hvis vi gik 10 år tilbage. Man har fået mållinjeteknologien til afgørelse af mål/ikke mål, og der arbejdes på standarder for elektronisk tracking af spillerne, så trænerne straks efter kampen kan få besked om løbemønstre, pulsudsving osv. gennem diverse udstyr anbragt på spillerne. Dommerholdet er blevet udvidet med først fjerdedommeren og så mållinjedommerne. Sidste år fik man for første gang i fodboldloven indskrevet muligheden for fri udskiftning i breddefodbolden – og tidsbegrænset udvisning er også poppet op igen, selv om den mange gange før er blevet afvist internationalt (uanset at erfaringerne i breddefodbolden herhjemme er overvejende positive).

Seneste skud på stammen er, at man er ved at varme op til mulige eksperimenter med videohjælp til dommerne. Det skal i givet fald blive spændende at følge – først og fremmest bliver det morderlig interessant at se, hvilke rammer man ønsker disse eksperimenter underlagt, og dernæst hvilke forbund der har mod på at prøve det af og i hvilke rækker. Går det, som det plejer, bliver det næppe på allerhøjeste niveau fra starten, men mindre kan også gøre det: hovedsagen må være at få samlet nogle erfaringer, for der bliver næppe ramt rigtigt i første hug. Jeg synes også personlig, at det må være på tide nu at afprøve en eller anden form for videohjælp, for hele problemstillingen om videooptagelser eller ej har med årene nærmest udviklet sig til en religionskrig, hvor tilhængere og modstandere nærmest pr. automatik fyrer de samme argumenter af igen og igen – uden at nogen egentlig ved, hvad der i sidste ende holder vand.

Mekanikken i The Boards arbejde er, at man har et forberedende møde, som ligesom tager de første beslutninger og overvejelser – og afgør, hvad der skal overleve til dagsordenen for det endelige og besluttende møde, som i år ligger den 6. marts. På dette forberedende møde behandler man også de rapporter, der er kommet fra diverse ad hoc-grupper og eksperter, som har set på nogle af de ting, som jeg nævnte ovenfor. Og den 6. marts skal slaget så stå.

Nogle er muligvis inden for den sidste uge faldet over små artikler enten på nettet eller i den trykte presse om dette – og også om de mulige lovændringer, som er på bedding. Men man skal altså huske, at intet er vedtaget endnu (og det er heller ikke sikkert, at det bliver det – der er før kommet pænt store overraskelser fra den kant). Af samme grund vil jeg helst heller ikke gå ind i de mulige ting og sager, der kan tænkes at ske med forskellige paragraffer i fodboldloven. Bortset fra, at jeg også kun kender dem på overskriftsniveau, har jeg nogle tidligere kedelige erfaringer med, at begynder jeg først at gå i detaljer, kan der være nogle få ubefæstede sjæle på dommersiden , som bliver hængende ved overskriften, og lystigt allerede fra 1. april begynder at dømme efter, hvad de har læst i avisen og hvordan de tror, at tingene skal være. Denne gang er vi dog i det mindste sluppet for en version af et internationalt telegram, som efter et par danske redigeringer eller tre fastslår, at nu bliver reglerne ændret. Ro på – og jeg lover, at jeg nok skal vende udførligt tilbage engang efter marts, når vi ved, hvad der er skidt, og hvad der er kanel.

Men der har været nogle ting fremme i overskriftsform, som ikke umiddelbart ser så revolutionerende ud. Nogle har hele tiden været praksis i Danmark, fordi man har kunnet udlede dem af loven, selv om de ikke stod der direkte. Andre er så perifere, at næppe nogen vil opdage ændringerne, hvis man ikke gjorde opmærksom på dem. Og så er der en lille håndfuld, der flytter lidt ved nogle teoretiske grundbegreber, og hvor tungen i den grad skal holdes lige i munden.

Så selv om kendelserne måske ikke bliver så meget anderledes, er den største nyhed for os, der beskæftiger os professionelt med fodboldloven på den ene eller anden måde, at man nu får en total gennemskrivning, hvor hovedformålet har været at udrydde unødvendige gentagelser, stoppe huller og eliminere ting, der kunne virke inkonsekvente. Efter sigende skulle den engelske udgave blive barberet ned fra 22.000 ord til 12.000, og det er dog en post. Fodboldloven har det historisk med at udvikle sig i bedste kludetæppestil: når man opdager en uhensigtsmæssighed, stopper man den, men får måske ikke alle følgerettelserne med. Så komme den næste lap osv. Derfor er det ubetinget sundt med en gennemgribende revision engang imellem – også selv om det måske ikke bliver så meget anderledes på banen. Til gengæld skulle det gerne blive mere overskueligt i et klarere sprog og gøre det lettere for alle at finde ud af (inklusive os, der skal undervise i det og dem, der skal lære det).

Dette bliver den tredje større revision i fodboldlovens historie: i 1937 brød man totalt om på paragrafferne, i 1997 reducerede man antal ord med 40 % og fjernede noget af det, som aldrig skete, men som havde overlevet af historiske grunde (f.eks. at man ikke måtte erstatte overliggeren med et reb, hvis den knækkede undervejs i en kamp, medmindre det var en venskabskamp, og alle var enige om det) – og nu skal vi så formentlig til det igen (igen: HVIS det bliver vedtaget i marts).

Det kan godt blive en heftig sommer for os, som skal sørge for, at der også kommer en dansk udgave – men så tager vi det med. Bare det i den sidste ende kan gøre os allesammen – spillere, dommere, trænere, tilskuere, medier – klogere på, hvad regelsættet egentlig indebærer.