Turen gik til Færøerne

Kære kollega.

For godt to måneder siden skrev jeg denne beretning, som i mellemtiden er strandet i – formodes det – redaktionens bugnende indbakke. Men nu til sagen: Sæt dig rigtig godt til rette. Færøerne gjorde nemlig indtryk, og selv om turen var kort, var oplevelserne mange.

Man skal ikke have dårlige nerver for at sætte sig i et fly den 11. september. Den slags skænkede vi naturligvis slet ikke en tanke, da forventninger, spænding og glæde blev forenet med lige dele ydmyghed og stolthed over at være udvalgt til at repræsentere KFD på årets udveksling til Færøerne.

Trioen bestående af Frank Kanlund, Rune Tychsen og Mikkel Bredsgaard Randers mødtes til næsten aftalt tid i Københavns Lufthavn, hvorfra førstankomne Kanlund meddelte, at vi andre blot skulle kigge efter Champions League-jakken. Så svær er den gode eksformand heller ikke at få øje på!

Bipflag og øvrig bagage blev tjekket ind, og ventetiden blev fornuftigt anvendt på at finde en forfriskning og tale om morgendagens kamp, topkampen i 2. deild (2. division, deres tredjebedste række) mellem traditionsklubberne HB og KÍ – deres henholdsvis andet- og tredjehold.

Efter en mindre forsinkelse var vi klar til afgang, og turens første politiske tilkendegivelse blev vist gennem handling, da kaffen blev serveret. Mælkebønderne får tiltrængt opbakning af Kanlund, som formåede at klemme hele 3 bægre kaffefløde ned i en kaffekop med et rumfang som et fingerbøl. Efter eget udsagn begrænsede han sig endda, men sjældent har så snehvid en kop mokka bevæget sig hen over Nordsøen.

Landingsbanen på Vágar er kort, havde vi hørt, og ved dårligt vejr må flyet til tider vende om og afvente opklaring i Bergen. Det slap vi for, men til gengæld opdagede vi vores første rookie mistake kort efter, men da var det allerede for sent. Alle andre passagerer bar flere hvide poser med toldfri varer – især klirrende – og det var der vel en grund til. Vi blev hjerteligt modtaget af vores guide og dommerkollega Andrass, som kørte os gennem naturskønne landskaber mod hovedøen Streymoy, hvor Tórshavn befinder sig.

Indkvarteringen foregik på det nye Hotel Havn centralt i byen, og vi mødtes nogle timer senere til fælles middag, hygge og snak om kampen med Andrass på en restauration, han kunne anbefale. Der var dog hverken grindehval eller får på menukortet. Grindehvalerne fordeles mellem dem, der fanger dem, og fårene fortærer færingerne selv.

Andrass kunne berette, at der er flere får end færinger, og de importerer endnu flere for at brødføde folket.

Lørdag var kampdag, og efter et solidt morgenmåltid fortsatte optakten med en gåtur mod skansen på havnen. Efter vejrforholdene her at dømme var Kanlund klar til at iklæde sig en flyverdragt under den skinnende Diadora-uniform. Heldigvis var der mere læ på stadion. Efterfølgende gik vi forbi Lagtinget, og mens vi slentrede gennem de øde gader, blev majoriteten af trioen enige om, at det var to normalt klædte – ja, de lignede nærmest indfødte – og en punker på tur i Tórshavns smalle stræder. Okay, hvis almindelige går med kridhvid hue med det færøske flag påsyet, er det vel sandt nok, men der lugtede mere af turist på den ene såkaldt indfødte, end der lugter af sure sokker i den dommertaske, man ikke fik tømt, 3 dage efter kamp.

Andrass hentede os ved middagstid, og der var tid til at se de smukke omgivelser, inden vi kørte mod stadion. Han viste os blandt andet Kirkjubøur, en bygd med historisk vigtighed, hvor vi så ruinerne fra Magnuskatedralen. Når man som dansker kommer til Færøerne betages man helt naturligt af fjeldene, som er – ja, bjergtagende. Ikke et træ er at se, men der er stadig grønt af græs.

Gundadalur er navnet på det stadion, hvor HB og også B36 har hjemmebane, og denne kunstgræsbane med plads til 5000 tilskuere skulle senere blive vores domæne. Det er beliggende klos op ad nationalstadionet Tórsvøllur og vidner om fine forhold. Dog minder dommeromklædningen mere om et kosteskab.

Inden kampen ventede os en glædelig overraskelse, nemlig at Hallur, der var i København for at dømme med Rune og Ibrahim i slutningen af august, var taget til Tórshavn fra Suðuroy, ørigets sydligste ø, for at hilse på trioen og overvære opgøret.

Der blev gået bravt til den mellem HB II og KÍ III i en kamp, der – efter føring til hjemmeholdet – vendte og gav en fortjent 4-2-sejr til gæsterne fra Klaksvík. Pasningsspillet var flydende og i et pænt tempo på kunstgræsset, og topkampens aktører kunne fint begå sig på Københavnsserieniveau. Det må siges at være fremragende for den tredjebedste række i et land med et indbyggertal som Roskilde. Færøerne viste sig også at være Fairøerne, for kampens vigtighed og intensitet taget i betragtning behandlede spillerne hinanden og dommertrioen godt.

Dagens udvikler var Rói Jacobsen, og han var ganske tilfreds med indsatsen fra KFD’s udsendte. Som udviklingspunkter fandt han til alle tre et råd om stil: Hvordan vender hånden ved markering? Hvilken hånd markeres offside med? Og hvordan ser det mon ud at løbe, mens man markerer med flaget? Samtidig med samtalen dømte Andrass et U-16-opgør, som vi efterfølgende kunne se slutningen på. Forældre til ungdomskampe er lige så håbløst bedrevidende som herhjemme, kunne vi konstatere.

Aftenens strabadser fortsatte på en irsk pub, hvor Kanlund måtte ærgre sig over Liverpools nederlag på Old Trafford. Senere spottede vi et kendt ansigt gennem vinduet til en restaurantbar. I godt selskab var Benjamin Leander på nordisk dommerudveksling, og selv om han virkede noget konfus over at se den velkendte trio i fremmede omgivelser, forlyder det, at fokus var skarpt i mesterskabskampen søndag eftermiddag, der gav B36 retten til at beholde pokalen.

For vores vedkommende fik Andrass, der sluttede sig til Olsen-Banden på Færøerne, vist os et par beværtninger. Han havde fortalt os, at gaderne som regel ligger øde hen indtil kl. 3.30 om natten, hvorefter nattelivet står i fuldt flor – indtil beværtningerne og natklubberne lukker kl. 4. Mens der blev smagt på lokalt fremstillede dråber, fik Rune også vist sine netværksevner, og i et sandt joyride charmerede han sig hos en indfødt til et nyt facebookvenskab på den gale side af midnat. Det var en lystig aften, der også bød på halvhjertede dansetrin fra Mikkel og et pizzamekka til Frank, inden det var på tide at sige tak for dansen til Tórshavn. På hjemturen mod hotellet erfarede vi, at Andrass havde ret: På intet andet tidspunkt så vi mennesker i hobetal som i dette tidsrum.

Søndagen oprandt helt af sig selv, og lørdagens udskejelser blev flittigt diskuteret. På vej mod lufthavnen havde Andrass arrangeret, at vi kunne hilse på Lassin, den dommeransvarlige i det færøske fodboldforbund og vores kontaktperson i udvekslingen, som nu var på vej mod Tórshavn til den kamp, Benjamin Leander skulle fløjte samme eftermiddag. Vi takkede Lassin for opholdet og overrakte ham – på samme vis, som vi gjorde til de andre, der assisterede os deroppe – en gave i form af en signeret udgave af Kenn Hansens “Grundbog for fodbolddommere”. Af skade bliver man klog, og taxfreeafdelingen var sidste stop, inden flyet forlod de grønne klippeøer.

En stor tak skal slutteligt lyde til vore gode KFD-kolleger, som lod os få en på opleveren, og selvsagt til vore venlige værter i det færøske. De næste repræsentanter for dommerklubben kan godt glæde sig!