Så er der igen mulighed for en oplevelse med Traineeprogrammet. Der inviteres til divisionskamp med Danmarks højest rangerende dommer og Årets dommer 2014. Der er tale om Kenn Hansen, der også selv er medlem af KFD.
Arrangementet finder sted lørdag den 10. oktober kl. 14.30. Kampen der skal ses er 2. divisionskampen mellem Hvidovre og B. 1908, der spilles på Hvidovre Stadion. Udover oplevelsen af kampen, er dommere og vejledere fra Traineeprogrammet blevet inviteret med i dommerrummet til en snak når kampen er færdig. Her bliver der mulighed for at spørge ind til Kenns dommerkarriere og hvad det kræver at være FIFA-dommer i en af højeste kategorier. Og så bliver det selvfølgelig også muligt at spørge ind til kampen.
Tilmelding senest torsdag d. 8. oktober på tilts@live.dk eller på KFDs facebookgruppe.
Traineeprogrammet er for nyuddannede dommere, der har taget dommerkort i perioden 2012-2015. Arrangementet er kun for medlemmer af traineeprogrammet samt vejledere for dommerne.