Jans Corner: Så kom vi igang

Det er igen én af disse uger med tidlig deadline, fordi et tidligt morgenfly kalder onsdag før en Europa League-kamp. Så jeg når desværre ikke at få de danske internationale klubopgør fra denne uge med i betragtning. Sker der noget spændende, skal jeg nok indhente det i senere uger.

Ellers var det jo ugen, hvor vi kom i gang med Superligaen igen efter en ustyrlig kort sommerpause. Og det skete godt nok med brask og bram og et par heftige opgør, hvor spillerne ikke lignede nogen, der manglede ferie. Hvis det er kendetegnende for, hvad vi har i vente, bliver det en munter sæson. Der blev gået godt og grundigt til stålet uden unødig piven, og der var også i flere opgør situationer, hvor man gned sig i øjnene og tænkte ‘Hvad skete der lige her?’.

Jeg vil koncentrere mig om et par ting fra AGF – Brøndby – og så i øvrigt starte i den mere fredelige afdeling. Som tidligere varslet kommer man i udvalgte Superliga-kampe til at opleve mållinjedommere (som de nu officielt hedder på dansk), første gang i Brøndby – OB i weekenden. Og da jeg nævnte det, lovede jeg også at vende tilbage med et par ord om nyskabelsen, inden det gik løs. Først og fremmest er det praktiske setup, at der vil blive påsat mållinjedommere i ca. 25 superligakampe og pokalfinalen. Der ligger et økonomisk tilskud fra UEFA, som er interesseret i, at medlemslandene benytter sig af mållinjedommerne – og omvendt er vi jo også interesseret i, at vores topdommere får mulighed for at praktisere det hjemme, før de pludselig skal gøre det på udebane i Europa. P.t. har vi kun Kenn Hansen som vores absolutte internationale étter indrangeret i UEFAs system til kampe, hvor han løber ind i den udvidede bemanding, men det lykkes forhåbentlig at få flere derop. Så det skulle gerne være en vind-vind situation: dommerne får mere træning i at bruge mållinjedommerne – og klubberne (og alle andre) får nogle mere sikre afgørelser. Hvis kalender og afbud overhovedet tillader det, vil det være superligadommere, som er på mållinjen – ganske som internationalt, hvor det også er dommere på højeste niveau. Der er altså ikke nogen retrætepost i at stå dernede. Omvendt vil 4. dommeren i de pågældende kampe være en linjedommer – for på den måde garderer man sig, så der altid er en kompetent person til at overtage i tilfælde af skade. Igen ligesom internationalt – for dommere på internationalt niveau og for den sags skyld også de fleste af vores superligadommere gælder, at de ikke har haft et flag i hånden i umindelige tider, så selv om det gerne går alligevel (som vi så i en skadessituation i Brøndby i foråret), er det bedre for alle parter at dække så bredt som muligt. Hensigten er, at alle klubber får fornøjelsen af de ekstra folk – måske ikke matematisk ligedelt, men altså ikke reserveret til de store klubber med de mange tilskuere.

Og hvad skal vi så egentlig med de ekstra folk – de laver jo ikke noget alligevel, plejer jeg at få at vide. Men det kan jeg garantere for, at de gør – man lægger bare ikke mærke til det, fordi deres input kommer via de headset, som udgør et lukket kommunikationssystem mellem dommerne. Mållinjedommerne er også forsynet med et ‘linjedommerflag uden flag’, så de kan kontakte dommeren via den bip-kontakt på flaget, som slår ud på dommerens modtager. Men intet synligt – man vil simpelthen ikke ud i den situation, hvor dommer og mållinjedommer står og peger hver sin vej.

Hvad er det så, mållinjedommerne skal tage sig af? Princippet alt det, som dommeren sætter dem til – de har de samme beføjelser som alle andre, men naturligvis er det i sidste ende dommeren, der bestemmer. Men skåret helt ind til benet skal de holde øje med noget andet end dommeren – eller eventuelt de samme ting fra en anden vinkel – så vi nærmer os de mange TV-kameraers funktion. F.eks. vil de, hvis dommerens fokus i en omstilling er på, hvad der sker, hvor bolden er, holde specielt øje med de ting, som sker, hvor bolden ikke er. Deri ligger også, at de kan være en rigtig god hjælp ved de brydekampe i feltet før hjørnespark og frispark, som irriterer os allesammen. Jeg ved godt, at så let går det ikke altid, og jeg har også set hårrejsende eksempler på ting, som mållinjedommerne ikke opfattede, selv om det skete lige på tæerne af dem – men i den bedste af alle verdener skal vi huske på de gange, hvor det fungerer: f.eks. Neymars annullerede hands-mål i CL-finalen. Jeg holder også stadig på, at straffesparket i VMs åbningskamp mellem Kroatien og Brasilien aldrig var blevet dømt, hvis der havde været en mållinjedommer. Under alle omstændigheder: tag godt imod dem – og så kan vi vende tilbage til nogle situationer, når de har været i gang.

Og så tilbage til AGF- Brøndby og to situationer, som optog sindene. Dels 1-0 – scoringen til AGF, hvor Vatsadze tæmmer bolden med skulderen eller déromkring og efterfølgende scorer. Nogle har talt om hands – jeg synes det ikke, men det er hundesvært at afgøre, selv på TV. Man kan i hvert fald slå fast, at det er tilladt at spille bolden med skulderen – men bolden må ikke derved forsætligt komme til at røre armen. Det er godt nok en følsom balance. I gamle dage, da man skrev runer, og jeg selv sad på forreste række med fingeren i vejret, talte instruktører om ‘den anatomiske skulder’. Det begreb kan ikke tilrådes med medicinere i nærheden. Men der må gerne være bevægelse i skulderleddet, når bolden spilles – bare overarmen ikke tages i brug.

Offside-kendelsen kort før tid på det, som kunne have været en Brøndby-udligning, gav voldsom snak også på direkte TV. I virkeligheden er det en situation, som vil være vidunderlig til en dommereksamen, fordi alle tre mulige strafbarheder kommer i spil: ‘indvirke på spillet’ (røre en bold spillet af en medspiller eller bevæge sig mod den som den eneste med mulighed for at nå den), ‘genere en modspiller’ (stå i vejen for bevægelse eller udsyn eller angribe modspilleren for at erobre bolden) og endelig ‘opnå en fordel af sin offside-position’ (røre en bold, som kommer fra målstang/overligger eller modspiller, i sidste tilfælde dog kun, hvis modspilleren rører bolden tilfældigt eller foretager en redning).

I den aktuelle situation er Dumic i offside-position, da bolden øses tilbage mod mål. Dumic søger op mod målmand Steffen Rasmussen og presser ham. Enten Pukki eller Rasmussen sender bolden videre til Dumic, som ekspederer bolden i mål. Pyha. Først og fremmest er det en af de situationer, som skal få alle linjedommerens alarmklokker til at ringe, for målmanden er ude i feltet, så nu er det pludselig ham, der er næstsidste modspiller og udgør offside-grænsen. Så diskuterede kommentatorerne heftigt, om det var Pukki eller Rasmussen, der rørte bolden sidst, før den landede hos Dumic. Svært at afgøre, men reelt lige meget, for løbet er faktisk allerede kørt. Alene ved at bevæge sig op og presse Rasmussen (måske er der endda også et frispark for puf), generer Dumic og skal dømmes. Så kendelsen er korrekt – og så kan vi ved næste møde i nørdernes klub diskutere, om der skal dømmes for at indvirke på spillet eller for at genere en modspiller. Offside er der i hvert fald.