Så kom den endelig ud. Alle dommere skulle gerne have modtaget en mail fra DBU København med indrangering for efteråret 2015. Og mens det ikke er blevet til nogle oprykninger til DS er det blevet til 3 oprykninger til KS, 3 til S1, 3 til S2 og 4 til S3. Lad os bare få slået navnene fast med de dommere, der efter sommerferien får nye opaver.
Katrine W Stensholm – fra S1 til KS
Kristian Brkic – fra S1 til KS
Mostafa Seyfi – fra S1 til KS
Henrik Niclasen – fra S2 til S1
Oliver Quistgaard – fra S2 til S1
Rune Madsen – Fra S2 til S1
Mikail Söyler – Urang. til S2
Nick Madsen – fra S3 til S2
Oliver Simbold – Urang. til S2
Krunoslav Brkic – Urang. til S3
Mirza Hasanbasic – Urang. til S3
Morten Renneberg – Urang. til S3
Søren Kusk Pedersen – Urang. til S3
Der skal lyde et stort tillykke til de oprykkede dommere. Til de øvrige der håbede på en oprykning, så handler det om at blive ved med at arbejde på at blive endnu bedre.
Udover indrangeringen er blevet sendt ud, er der også referat for indrangeringsmødet, der kan findes på DBUnet. Herunder vil fodbolddommer.dk lige liste nogle af de vigtigste pointer fra det referat op.
Der indføres fra 2016 fysisk test for dommere i serie 1. Dette skyldes en kombination af, at der er for få der gennemførte løbetesten for at være LD i KS, at det er forventeligt at serie 1 dommerne skal virke som LD’ere i KS, at der i de fleste andre lokalunioner er fysisk test i serie 1 og at det fra DBUs breddedommergruppes side er et ønske om i fremtiden at indføre fysisk test for alle dommere i seniorrækkerne. Testen sættes til samme niveau som for at være LD i KS, 14.8.
Fodboldstævnet i Hvidovre, der de sidste år er brugt til afholdelse af Talentdommer 1 er i år aflyst. Dette på grund af for få tilmeldte fodboldhold til turneringen. Der arbejdes på at finde en løsning.
Udviklersamlingen i marts er blevet evalueret, samt de efterfølgende udviklinger der er blevet foretaget uden karakter. Der er både tilfredshed med samlingen samt med de udviklinger, der efterfølgende er foretaget. Til gengæld oplever man, at udviklerne ikke er tilfredse med de evalueringer de får fra dommerne. Derfor afskaffes evalueringer indtil der findes en bedre løsning.
Dette var hvad fodbolddommer.dk fik ud af referatet som de vigtigste punkter. Der kan dog godt være tale om misforståelser af referatet, så er der noget du synes lyder mærkeligt, så start med at læse referatet og tag herefter eventuelt kontakt til indrangeringsudvalget.
Fortsat god sommer.