Jans Corner: Årets lovnyt

Trofaste læsere vil huske, at der også omkring denne klumme er, hvad der andre steder i samfundet kaldes et ‘årshjul’ – der er ting og emner, der dukker op med ganske regelmæssige mellemrum og på det samme tidspunkt på året. Det er måske ikke så overraskende, at der som det allersidste i et år eller det allerførste i det næste ofte kommer en af de helt traditionelle ‘Årets bedste / værste / mest uforståelige…’ osv. Men så plejer der også gerne at dukke et lille reklamespot over for dommergerningen, når de første grundkurser starter først på efteråret. Danmark har velsignet mange kloge sofadommere, så kunne man lokke nogle af dem ud og vise, at de vitterlig kan gøre det bedre end de eksisterende, er det et ædelt formål. Og ellers er det rart at se, at flere og flere unge mennesker har fået øjnene op for, at dommerhvervet faktisk dyrker nogle kompetemncer, som man også kan bruge andre steder i eller efter sin uddannelse. Før sæsonstart i foråret kommer der gerne et overblik over de temaer, som vi har dyrket sammen med dommere og linjedommere på vinterens træningslejre.

Og her op til sommerferien er det tid til at ridse de lovændringer op, som er kommet fra det seneste møde i The International Football Association Board (blandt venner kaldt IFAB eller bare The Board). Mødet var godt nok 28. februar, så hvorfor først komme med nyhederne nu? Det skyldes ganske enkelt nogle uheldige erfaringer fra tidligere tider, hvor der var væsentlige ændringer, de blev meldt ud hurtigt, og så gav det vild forvirring hos både spillere og dommere i forårets resterende kampe, fordi tingene jo først træder ved næste sæsonstart. Skæringsdatoen har i mange år været 1. juli, men et skifte til 1. juni er faktisk én af årets ændringer, fordi der nu om stunder er turneringer, der begynder i juni. Igangværende turneringer kan (og vil typisk gøre det) vente, til næste turneringsstart engang i sommer. Og er der kalenderårsturnering (dvs 1. januar til 31. december), kan man vælge, om man vil sætte i gang pr. 1. juli eller ved årsskiftet. I Danmark vil alle turneringer mig bekendt indføre det nye, når det går løs igen efter sommerferien.

Og igen i år vil næppe nogen bemærke noget som helst, for ændringerne er på overfladen små – men i hvert fald én af dem har stor principiel betydning. Så lad os bare tage den først: for første gang åbnes der for, at der på breddeniveau kan opereres med fri udskiftning. Det har ellers været et trestjernet fy-ord til alle tider. Mange læsere vil klø sig i nakken og sige, at det har vi da gjort i Danmark længe, når det handler om lokalrækkerne – og ja, det har vi. Men vi er, om jeg så må sige, fløjet under radaren i alle årene – ligesom mange andre særregler principielt også er ulovlige, når man ser på fodboldlovens bestemmelser om, hvor man må skrue på den af hensyn til alder og køn. F.eks. korte hjørnespark i ungdomskampe, 10 minutters udvisning ved advarsler, frit slag med farver på undershirts og undershorts samt den, som vi havde i sidste uge, at skadede spillere må forblive på banen efter behandling. Der er adskillige flere eksempler. Men nu har et kontrolleret og FIFA-godkendt forsøg i Skotland altså godtgjort, at fri udskiftning er en god ting på breddeniveau. Fint nok. Man er sågar igen begyndt at se på muligheden for tidsbegrænset udvisning – men det bliver næppe lige med det første.

En anden ændring vedrører brugen af EPTS (herligt med dette forkortelsessamfund – men jeg fandt ud af, at det står for ‘Electronic Performance and Tracking Systems’). Altså de ting og sager, som man kan spænde på spillere for at måle deres pulsudsving, bevægelsesmønster osv. osv. De bliver nu tilladt under tre betingelser: udstyret må ikke kunne være farligt for spilleren selv eller andre; data må ikke transmitteres til bænken under kampen – og det nationale forbund, dvs. i vores tilfælde DBU, skal godkende brugen af det (herunder i hvilke rækker, det kan anvendes). Det kan synes mærkeligt, at data ikke må transmitteres til bænken under kampen – men dels er der i forvejen et forbud mod brug af elektronisk kommunikation omkring bænkene, dels vil FIFA gerne først have et kvalitetskoncept op at stå, ligesom man f.eks. har det ved mållinjeteknologi og bolde. Derefter hører vi uden tvivl nærmere.

Der var andre ting oppe at vende på mødet, bl.a. ‘triple punishment’ (igen, igen). Ordene dækker over den situation, hvor en spiller berøver en oplagt målchance i straffesparksfeltet og straffes tre gange: med straffespark, udvisning og efterfølgende karantæne. Emnet kan i den grad få sindene i kog og dele fodboldverdenen midt over – selv herhjemme er der ikke enighed om rimeligheden blandt os, der ellers synes, at vi er kloge på fodbold og fodboldlov. Nu nåede man i hvert fald så langt, at man mente, at den tredobbelte straf var for hård, så et af elementerne burde fjernes. Derfor undersøger FIFA nu, om man kan komme uden om det cirkulære, som foreskriver, at en udvisning automatisk skal give mindst én spilledags karantæne – således at straffen ‘kun’ vil være straffespark og udvisning. Den løsning kan jeg dårligt protestere mod, eftersom jeg selv har leget med den i en tidligere klumme. Ved at gøre det på denne måde bibeholder man samtidig ét af fodboldlovens bærende principper, nemlig at en forseelse er en forseelse, uanset hvem der begår den, og hvor og hvornår det sker. Og dommerens verden bliver ikke sværere. Men vi må se, om der på et tidspunkt kommer hvid røg op – altså ikke til den kommende sæson.

Med de yderst få ændringer kunne man så mene, at vi har en fredelig sommer herhjemme, hvad angår redaktion af lovbogen. Men vi vil til gengæld som altid i de stille år tage en tur igennem diverse cirkulærer, bestemmelser og internationale praktiske anvisninger for at se, om vi med fordel kan tage noget med i afsnittet med internationale fortolkninger og danske afgørelser, så vi kan blive så ens som muligt og stadig ligge på den internationale linje. Der er en større revision af lovbogen undervejs for at gøre tingene tydeligere og fjerne dødt kød, så næste år bliver måske knap så fredeligt.

I virkeligheden er den største nyhed i år måske, at IFAB tager et skridt ind i nye og mere moderne tider. Dette organ har otte medlemmer: fire fra de britiske øer, fire fra FIFA / resten af verden – og en lovændring kræver seks stemmer for. IFAB er trods alt fra 1886 – og FIFA kom først med i 1913…   Traditionelt har IFAB haft et temmelig støvet rygte, men det er altså langtfra en samling oldinge, hvor det lange hvide skæg er groet fast i bordpladen – det kan jeg personlig bevidne. Men nu har man nedsat et par rådgivende grupper – og man har fået sin egen hjemmeside, som enhver kan gå ind og se på. Adgangen til at stille opklarende spørgsmål skulle også blive lettere for sådan nogle som os, der skal prøve at dele sol og vind lige i hver vores lande, eftersom man nu får en egentlig administration. Men hjemmesiden er der fri adgang til: www.theifab.com. Tag en tur derind og bliv f.eks. klogere på lovenes historie.