Kære udviklere i DBU København
Som I nok har læst, er Torben Siersen efter eget ønske udtrådt af KBU Dommer ( DBU København Dommer).
Tiden var ikke til dette arbejde, når man samtidig har andre gøremål indenfor fodbolden og en familie som også skal passes. Stor tak til Torben for den gode, men alt for korte samarbejde.
På KFD`s generalforsamling tirsdag aften afslørede vores formand Bjarne Nigaard navnet på KFD`s nye medlem af KBU Dommer. Det blev Rasmus Foged.
Rasmus er med sine kun 32 år og helt nye udvikleruddanelse fra i sommer – et ungt og frisk pust i vores udvalg.
Rasmus dømmer p.t i Københavnsserien, men dette stopper til sommerferien, da man ikke kan være indrangeret dommer og samtidig sidde i KBU Dommer.
Rasmus er p.t på ferie, når han vender hjem, skal han og jeg fordele opgaverne mellem os, men jeg går som givet ud fra, at den håndfuld udviklere – her i blandt Rasmus selv – som er med i ” Serie 2 – gruppen” ,fortsætter deres arbejde i foråret – men med Rasmus som “tovholder” i stedet for Torben Siersen.
Ellers er eneste ændring, at jeres udviklinger fremover skal sendes til Rasmus i stedet for Torben og naturligvis stadigvæk til undertegnede.
På vegne af DBU København Dommer
Lars Gerner