En hyldest til baglandet

Så blev det til endnu en dag med anekdoter. Og det bliver med Finn Skibye og Jonathan Nilton.

Finn Skibye er endnu en rutineret herre i KFD. Finn tog dommerkort i 1983, blev medlem af KFD i samme omgang og er derfor i gang med 32. år som medlem og dommer. Finn nyder dog stadig en tilværelse som indrangeret, nemlig i serie 1. Derudover bruger han sin erfaring som breddedommer-fætter og som medlem af breddedommer udvalget.

Det er også blevet til mange oplevelser gennem årene. ”Jeg har blandt andet været liniedommer i finalen i Danacup, hvor et afrikansk regionshold mødte et peruviansk regionshold. Kampen endte 4-3 med 6800 på lægterne og chilensk FIFA dommer.” Finn var dog ikke til at stoppe der med anekdoterne. ”Jeg har også haft CSC mod CIK i serie 1 på den indhegnede bane på Kløvermarken. En 3-3 kamp med to røde kort, 4 gule kort på 35 minutter, over 500 på lægterne, hvor hash tåger hang i luften og guldøllet flød, men de opførte sig eksemplarisk. Jens Moestrup var udvikler.” En enkelt kamp står også i Finns hukommelse som mindre positiv. ”Min værste kamp var mellem KFUM og Prespa. Tre røde kort, træner/holdleder bortvist og meget ubehagelig stemning fra kampstart til slutfløjt. Efter kampen blev døren til vores omklædningsrum sparket ind.”

Så oplevelser har der været masser af gennem de 32 år for Finn. Og minsandten om der ikke faldt en anekdote ind omkring en væsentlig årsag til, at det har været muligt. ”Den 16. september 1990 skulle jeg dømme KBU junior pokalfinale mellem Sundby og HIF i Parken med Peter Mikkelsen og Jan Lund som liniedommere. Min kæreste og farmand tog med i Parken for at se nogle af kampene. Vi fik afviklet en god kamp, men en del af spillerne glemte, hvor stor en ting det var at være i en pokalfinale i Parken. De brugte mere tid på at beundre Peter Mikkelsen der lige var vendt hjem fra VM. Efter kampen fik vi en øl og efter omklædning gik vi ned for at se Peters søster spille damesenior pokalfinale, Sundby mod Rødovre. Efter kampen fik vi et par øl med de andre dommere fra finalestævnerne. En time senere går vi i byen for at få noget at spise og jeg lægger min taske i bilen. Pludselig dukker min kæreste op bag bilen, hvor hun har siddet adskillige timer på rækværket og ventet på mig. Jeg blev rød i hovedet for jeg troede at hun var kørt hjem sammen med min far. Der kom en tør kommentar fra Pernille: ”Når vi går ud sammen, så går vi også hjem sammen og nu kan du give en god middag”. Jeg har nu dømt 25 år siden dengang uden der nogensinde har været en sur mine over en kamp der gik i 3. eller 4. halvleg med Enrique, eller en Kongsø-kamp kl 20.30, og som bakkede os dommere op under konflikten. Dette er en hyldest til ”bagkvinden” og en tak for opbakningen.”

Jeg tror at der er mange der kan skrive under på, at opbakning på hjemfronten er vigtig for at et aktivt virke som dommer kan bibeholdes. Efter disse anekdoter spurgte vi Finn, hvilken dommerfaglig person han godt kan lide. ”Jens Moestrup. Hvorfor? På grund af udstråling, personlighed, et smil på læben og en venlig bemærkning – og spillerne respekterer ham.” Og til den bedste dommer Finn har set dømme kom svaret ganske kort, ”Peter Mikkelsen.”

Sidst spurgte vi hvad dommerklubben har betydet for Finn. ”Jeg har mødt mange dejlige kollegaer og fået venskaber, der har varet mellem 20 og 32 år.”

Fra Finn skal vi videre til Jonathan Nilton. Jonathan har været dommer siden marts 2009 og har lige så længe været medlem af KFD. Udover at være indrangeret i KS er Jonathan også en af talenterne fra Talentprogrammet samt medlem af Traineeprogrammet og koordinator for Klyngeprogrammet. Jonathan har i øvrigt lidt fakta fra hans dommerkarriere da han i 238 kampe, har vist 16 spillere det direkte røde kort, mens Jonathan en enkelt gang har vekslet et gult til et rødt da det var advarsel nummer to.

Vi spurgte Jonathan hvilken kamp han husker særlig godt. ”Bk. Fix møder Bk. Viktoria i Gadelandet en sen torsdag aften. Begge hold er noteret for 0 point, så det er en rigtig bundgyser. Det er min kun anden serie 1 kamp, og Lars Gerner er påsat som udvikler. Jeg kan huske, at jeg tænker, at det er nu eller aldrig, hvis jeg vil videre med min dommerkarriere. Vi er mange gode dommere, der kæmper om oprykningen til serie 1, og denne “prøvekamp” er det helt rigtige tidspunkt at vise, hvordan jeg har udviklet mig, siden Gerner så mig sidste gang. Kampen bliver en hæsblæsende affære, med seks mål – fire til hjemmeholdet og to til udeholdet – uden dog at sætte mig på de store prøvelser. Efter kampen er Gerner godt tilfreds – jeg består prøven – der er blot et par småjusteringer, og så opfordrer han mig om at give den maks gas på dommerfronten de næste par år. Bk. Viktoria ender med at rykke ned i serie 2 – jeg rykker, blot en måned efter kampen, op i serie 1.”

Jonathan, der allerede har hænderne lidt nede i maskinrummet som medlem af forskellige programmer, blev også spurgt hvordan han synes KFD i fremtiden kan gøre en forskel for dommerne i København. ”Jeg synes, det er ved at være på tide at lægge de sidste rester af bitterhed og stridigheder bag sig, og invitere vores dommerkollegaer, som under konflikten enten selv valgte at forlade KFD eller blev smidt ud under den ekstraordinære generalforsamling, tilbage i varmen. Tiden er moden til at finde et fælles ståsted for alle dommere i København – KFD skal kunne rumme alle.”

Og så skulle vi også lige høre Jonathan, hvad dommerklubben har betydet for ham. ”Dommerklubben har betydet alt for mit videre virke som dommer – talentprogrammet i særdeleshed. Hvis det ikke havde været for de gode dommerkollegaer og senere hen venner, havde jeg ikke tilnærmelsesvis udviklet mig så meget, som tilfældet er i dag.”