DS dommeren der dømte 2. divisions derby

I dag skal vi have lidt anekdoter fra Bjarne Nigaard og Michael Poulsen.

Bjarne Nigaard er en af tilflytterne til KFD og tog dommerkortet i Jylland. ”Jeg tog dommerkortet i 1988, i Viborg, hvor jeg oprindelig kommer fra. Universitetstiden i Århus, og det første job i Ribe har betydet, at jeg har oplevet tre andre dommerklubber som medlem, inden jeg kom til KFD. Jeg dømmer stadig ’til husbehov’, men maksimalt to gange om ugen. Datteren går til fodbold, og sønnike til svømning, og det vil jeg også gerne være en del af. Så nu hygger jeg mig som dommer i KS og som lokal trioudvikler, og hjælper gerne talentprogrammet hvor jeg kan.”

I maj 2001 flyttede Bjarne så til København og blev medlem af KFD. ”Job og kærlighed betød, at jeg flyttede fra ’det mørke Vestjylland’ til Hovedstaden, og selvfølgelig tog jeg min hobby som fodbolddommer med mig. Jeg kan huske at jeg spurgte et par af Sydvestjysk Fodbolddommerklubs klogeste medlemmer, blandt andet salig Due Frederiksen, om hvilken dommerklub jeg nu skulle vælge herovre. I det jyske var der ikke og har vist aldrig været nogen tvivl om, at man vælger den dommerklub, hvis geografiske område man bosætter sig i. Her er det lidt anderledes på Sjælland, måtte jeg sande. Man kan godt bo ude midt på Sjælland, for eksempel i Borup, og alligevel være medlem af KFD (sagt med et stort smil). På anbefalingerne fra det jydske valgte jeg dog at praktisere den jydske logik; jeg meldte mig ind i den dommerklub, hvis geografiske område jeg bosatte mig i. Det blev KFD. Og det har jeg sjældent fortrudt.”

Bjarne har haft fornøjelsen af fem sæsoner som elitedommer, indrangeret i 2. division, med et par fjerdedommeropgaver i Superligaen samt linjedommer-opgaver i 1. og 2. division. Det blev til cirka 150 opgaver som elitedommer i alt. Så da Bjarne skulle svare på hvilke kampe han særligt husker var det da heller ikke helt nemt at finde frem til nogle bestemte. ”Det er altså svært, for der er virkelig mange gode og spøjse oplevelser. Jeg har haft sjove oplevelser som dommer i Finland, Norge og på Færøerne, og som elitedommer. Men også nogle fantastiske oplevelser i København, for eksempel min første kamp i KS, da jeg ankom som Jyllandsseriedommer i 2001. Kastrup mødte Østerbro på John Tranum Allé, en ung knægt ved navn Kenn Hansen var på den ene linje, og der var bedømmer på, som det hed dengang. Jeg kan huske at jeg tænkte, at hvis Arbejdstilsynet var kommet forbi, var kampen blevet lukket på grund af støj – og det var så ikke kun på grund af de lettende og landende fly lige ovre på den anden side af motorvejen. Jeg kan også huske en af de første DBU Fair Play dage der blev afholdt. Brochurer om dommeruddannelsen og håndtryk blev uddelt inden kampen og alle var glade. Det var en seriekamp en søndag formiddag. Og jeg endte med at uddele 7 udvisninger til det ene hold – så gik de hjem. Jeg tror ikke der var mange af dem, der valgte at blive dommere.”

Vi spurgte også Bjarne om han havde en favorit dommer. Det havde han ikke da han ikke gør sig i favoritter, men i stedet synes det er dejligt at opleve dommere der viser gensidig respekt, godt humør og saglighed. En dommer kunne han dog fremhæve. ”Om det lige var den bedste dommer jeg har set, skal jeg lade andre afgøre, men den dommer, der betød at jeg selv blev dommer, var daværende SL-dommer Kaj Østergaard. Han dømte mit hold en gang i Junior Ligaen, eller hvad det nu hed dengang, hjemme i Viborg, og jeg kan stadig huske hvordan alt og alle omkring ham signalerede at de respekterede ham. Og hvordan han selv med ro og smil håndterede alle problemer. Ikke et eneste kort uddelt, ikke engang til mig, som ellers havde notorisk dårlig timing og teknik som en traktor. Jeg tænkte, at det ville være en fed udfordring at give mig selv; at forsøge at forvalte et sådant ledelsesansvar på en måde, som blev bredt respekteret. Jeg ved godt, at mange vil mene, at det lærer jeg så aldrig, men jeg har hygget mig vældigt undervejs med at forsøge.”

Bjarne har også en holdning til, hvad KFD kan bidrage med og hvad de skal gøre fremadrettet. ”Det er meget simpelt: KFD ER dommerfællesskabet i København! Uden KFD findes ikke et fællesskab, ingen sociale bånd der opretholdes, ingen faglighed på tværs, ingen reel talentudvikling og erfaringsudveksling. Det findes der ikke andre, der har vilje eller evner til at klare. KFD skal blive ved med at turde gå forrest. Stå parat for den enkelte, og gøre fællesskabet stærkere og synligere. Talentudvikle, vejlede, bakke op om de, der har brug for coaching eller konkret hjælp, når de har haft en svær kamp. Og skabe fælles sociale rammer, der rummer plads til alle, uanset talent. KFDs styrke er, at alle medlemmer husker hvor de begyndte selv. Og derfor gerne vil ’betale tilbage’. Til klubben og til de nye medlemmer.”

Sidst spurgte vi Bjarne hvad dommerklubben har betydet for ham. ”I spøg kalder jeg til tider dommerfællesskabet for ’dommermafiaen’ overfor venner og bekendte. For uden sammenligning i øvrigt, så er det de implicitte loyalitetsforpligtelser, hjælpsomheden på tværs af bekendtskaber og viljen til at holde sammen, alt sammen udløst af det samme grønne mærke på trøjen, der for alvor gør en forskel for mig. Om man møder nyeste uddannede unge dommer eller ældste veteran, så føler man fællesskab og vilje til at stå sammen. Man kan ringe til en ukendt kollega og bede om hjælp, hvis man tilfældigvis er i nærheden. Og jeg afleverer gerne et sæt dommertøj til en kollega i nød, selvom jeg knapt kender ham. Det er unikt. Og det gør mig stolt på den måde at være en del af noget større. Jeg ved godt, at der vist nok er en anden organisation der lige er begyndt at benytte netop det udtryk som sit nye fancy motto. Men i dommerklubberne er det en selvfølge, at sådan er det. Og det har været sådan i al den tid jeg har kendt KFD.”

Michael Poulsen er modsat Bjarne fra København, og har fra han tog dommerkortet i 1989 været medlem af KFD. Michael nåede, som Bjarne, at blive indrangeret i 2. division, mens han nu fortsat dømmer på ’hyggeplan’. Herudover er han mentor for Jonathan Nilton i Talentprogrammet. Da vi spurgte Michael om der var en kamp han huskede særligt godt, sneg Bjarne sig sørme også med i den anekdote. ”Jeg blev som DS dommer ringet op af Bjarne Nigaard en søndag kl. 12.45. Han skulle have dømt Fremad Amager – B1908 i 2. division, men elastikken var sprunget under opvarmningen, så nu sad der 2.000 tilskuere i Sundby Idrætspark og ventede. Det var ligesom ikke en mulighed at sige nej, så jeg måtte tage tasken i den ene hånd og min datter i den anden og så af sted mod stadion. Jeg boede selv på Amager den gang, så vi var hurtigt fremme. Bjarne tog min datter og jeg fik klædt om i en fart. Jeg husker kampen som et intenst lokalderby med en super stemning fra tilskuerne. Jeg mindes, at vi slap godt fra kampen og alle var tilfredse efterfølgende. Jeg fik blandt andet god hjælp fra en anden KFD´er – Torben Jensen – der var den ene linjedommer.”

Vi spurgte Michael om der var en dommerfaglig person han havde som favorit. ”Den må blive delt mellem Jan Carlsen og Lars Gerner. Jan fordi han gennem en menneskealder har formået, at gøre tør lovtekst spændende og interessant, og for hans udbredelse af emnet gennem ”Jans corner”. Gerner for i den grad at betale tilbage til dommerklubben via flere tillidsposter, en fantastisk sparring til både de unge dommere via Talentprogrammet og som udvikler, og så dømmer han stadig et hav af kampe til trods for han nu bor ”ude på landet”. Det viser en kærlighed til sporten, at man stadig kan motiveres af en kamp på Kløvermarken, når man en gang har været med på højeste niveau internationalt.” Da vi spurgte om der var en specifik dommer som han synes har dømt en rigtig god kamp, blev blikket vendt fra den regionale til den internationale scene. ”Den måde Nicola Rizzoli styrede VM finalen på i sommer var for mig en verdensklasse præstation. Manden lignede en der dømte, den mest betydningsfulde fodboldkamp i verden, med hvilepuls!”

Som Bjarne spurgte vi også Michael, hvordan han mener KFD kan bidrage til dommerfællesskabet og hvad KFD skal arbejde for i fremtiden. ”KFD ER dommerfællesskabet i København. Det er i klubben dommerne bliver udviklet, finder fællesskabet, støtten og sammenholdet, og så er klubben i besiddelse af så megen viden og erfaring på dommerområdet, at der naturligt burde blive gjort brug af det i lokalunionen og hos DBU. Så KFD skal kæmpe videre for igen at få fodfæste hos DBU og lokalunionen. Det ville være en skam, hvis vi skulle ende som en social forening uden indflydelse på sporten.”

Og så kom Michael også ind på hvad dommerklubben har betydet for ham. ”Den har betydet rigtig meget. Nogle af mine bedste venner i dag er personer jeg har mødt gennem KFD. På det personlige niveau, så har dommergerningen i høj grad været med til at udvikle mig som person. Mange af de ting jeg har lært som dommer, er ting jeg i dag kan drage fordel af i mit job.”

Læs med igen i morgen, hvor der igen er 2 nye medlemmer der kommer med anekdoter og andet spændende.