Jans Corner: To advarsler på én gang

Der er kun 17 paragraffer at gøre godt med i fodboldloven – en enkelt paragraf opsummerer personlige straffe, og der er syv forseelser, som skal medføre advarsel og syv, som bærer en udvisning med sig. Alligevel imponerende, hvor mange henvendelser, der drejer sig om lige akkurat det. Ikke på den måde overraskende, for ofte er det de personlige straffe, der er krydderiet på en fodboldkamp (selvfølgelig allerbedst, hvis det er det andet hold, der løber af med dem) – men det imponerende ligger i, at der til stadighed dukker nye kombinationer op.

Sådan en situation fra fjernlageret kom i sidste uges første kvartfinaleopgør i Europa League mellem Porto og Sevilla. Her lykkedes det Portos Fernando i én og samme spilsekvens i det 87. minut at få raget to gule kort til sig. Dommeren kørte en fordel på den første forseelse, og så var der ellers kortuddeling ved næste spilstop, som Fernando også stod for. Intet at sige til forvirringen, for det ses sjældent – og forvirringen har været tæt på global, for udlægningen af situationen har været vidt forskellig, både herhjemme og i udlandet. Faktisk er man delt i to nogenlunde lige store lejre, hvad den 2. advarsel angår. Den første er der ikke nogen tvivl om, det er for en holde/puffe-forseelse. Mange ser advarslen som resultatet af et frispark nr. 2, som i sig selv er til en advarsel. Den anden halvdel mener, at Fernando brokker sig til gult kort nr. 2. Faktisk var jeg så nysgerrig, at jeg gik bag kulisserne på UEFAs net for at se, hvad den officielle indberetning lød ved den anden advarsel. Den er indberettet som ‘Unsporting behaviour – other’, og det er jo en herlig brokkasse, men det udelukker i hvert fald en protest-advarsel, for den ville være faldet i en anden kategori. Uanset hvad er det helt lovmedholdeligt, hvad der foregår, og det var elegant klaret af den danske kanal-kommentator Jesper Simo at få samlet ekspertkommentatoren op, da han var på vej ind i en blindgyde med, at spilleren skulle vide, at han stod til en advarsel, før han kunne få nr. 2. Sådan var det engang – men ikke mere. På den måde endte det hele med at blive til nydelig forbrugeroplysning.

Det interessante er nemlig, at ekspertkommentatoren ville have haft ret for en halv snes år siden. Dengang ville man ud fra en sproglig/logisk vurdering sige, at ordet ‘advarsel’ nødvendigvis må indebære, at spilleren skal have en chance for at forbedre sig. Altså et signal om, at dette er sidste udkald, før det går galt. Det betød, at dommerne ville råbe eller i hvert fald forsøge at gøre det klart for spilleren, at nu stod han til en advarsel ved næste spilstop. Valgte han så at overhøre det og alligevel begå forseelse nr. 2 til advarsel, var dommeren i sin gode ret til at tildele ham de to advarsler i én arbejdsgang. Og havde advarsel nr. 2 nu været for brok, har det alle dage været muligt at uddele den, for nu var vi jo i gang med proceduren. Gennem årene har mange spillere præsteret at snakke en advarsel op til en udvisning. Jeg kan f.eks. huske en yngre, men ikke klogere, udgave af Wayne Rooney og en vis Kim Milton.

Men for en halv snes år siden kom der en afgørelse fra FIFA på den specifikke situation, at en spiller løb ulovligt ind på banen og begik forseelse nr. 2 til en advarsel. Det skulle give udvisning – formentlig fordi spilleren implicit må vide, at det koster en advarsel at brase ind i spillet uden tilladelse. Så nu havde vi denne ene specifikke situation, hvor det var muligt at uddele to advarsler på én gang. Herhjemme er vi yderst forsigtige og konservative på lovområdet og drog derfor ikke videre paralleller fra denne situation, mens vi stilfærdigt holdt øje med, hvad vores europæiske kolleger foretog sig. Efter en fem års tid var det klart, at langt de fleste trak parallellen fra denne situation og til en generel opfattelse, at der godt kan tildeles to advarsler på én gang, selv om spilleren ikke er adviseret på forhånd. Og så gik vi selvfølgelig med. Det trækker nogle interessante tråde tilbage til sidste uges klumme om regelkendskab – nu er det altså spillernes eget problem at holde sig på dydens smalle sti og ikke bevæge sig ind i advarselsområdet. Dommeren er på sin side fritaget for at skulle servicere spilleren, men må tage det for givet, at han ved, hvad han foretager sig. Vel egentlig fair nok.

Men der er også andre tricky ting knyttet til hele dette kompleks af følgestraf og fordelsregel. Mens man meget ofte vil se fordelsreglen anvendt i forbindelse med en advarsel (der er en forseelse, men angrebet kører videre, og advarslen kan gives ved næste spilstop), vil man – forhåbentlig! – ekstremt sjældent se det samme ske ved en advarsel nr. 2 eller en direkte udvisning. Så skal chancen i hvert fald være på niveau med en totalt isoleret placering i målfeltet med bolden for fødderne og målmanden væk. For pointen er, at bliver fordelen nu ikke til noget, er der ingen mulighed for at hive i nødbremsen og effektuere udvisningen før næste stop. Det vil sige, at i yderste konsekvens kunne den spiller, som egentlig stod til en udvisning, løbe ned og score i den anden ende. Indtil 1997 var der en mulighed for at blæse af, vise ud og lade bolden falde, men det kan man altså ikke mere.

En anden krølle er, at i det øjeblik bolden bliver sat i spil igen efter forseelsen, er muligheden for at give kort forduftet. Rimeligt nok – ellers kunne dommeren jo løbe og blive klogere i udefineret tid og så komme med følgestraffen. Jeg har herhjemme (og for en del år siden) set en dommer i sit hjertes godhed lade en spiller blive båret ud af banen (han stod til en advarsel, men det var gået værst ud over ham selv) – for så at tildele advarslen, da spilleren kom ind igen. Den går altså ikke. Ligesom det – nogle gange til spillernes store irritation – ikke er muligt at foretage en hurtig igangsættelse, hvis dommeren har tænkt sig at advare eller udvise. For straffen ville jo i så fald være død og umulig at vende tilbage til.

Så for at vende tilbage til sidste uges tema med regelkendskab: spillerne udsætter sig selv for en risiko, hvis ikke de har et blot grundlæggende kendskab til, hvornår der kan tænkes at falde advarsler…