KFD genopfinder nu en gammel tradition og afholder KFD-medlemsmøde på Restaurant Hercegovina, Bernstorffsgade 3, ved Tivoli lige overfor hovedbanegården.
KFD kom i mange år på Hercegovina indtil den desværre ikke længere holdt åbent i vinterperioden, men nu har vi fået chancen for at vende tilbage. Ejeren Ivan Juric og sønnike Nicola er gamle KFD´ere.
Husk at prioritere dette KFD-arrangement, da næste større fællesarrangement først bliver til sommer/efterår
(Og husk at melde fravær til lokalunionen så de ikke sender dig kampe forgæves – det er spild af tid for alle).
Program tirsdag den 8. april på Restaurant Hercegovina
kl. 17.30 – 18.45
Grillbuffet (betaling kr. 50,- indsamles af KFD – du køber drikkevarer for egen regning i baren).
Du vælger selv hvornår du kommer jo tidligere jo mere mad og snak med dine dommerkollegaer.
kl. 19.00:
”Fodbolddommeren og sociale medier og internet”: v/Superliga og FIFA-dommer Kenn Hansen .
kl. 19.30:
Praktik og retningslinjer for KFD’s breddedommere v/ John Holm Andreasen.
Dette vil omhandle info om det fælles turneringsreglement, lokalt turneringsreglement, retningslinier 2013-2014, bilag 8 om udvisning af udskiftningsspillere, tordenvejr, elektroniske holdkort mv. Har du spørgsmål ud i fodboldloven er dette også velkomment.
Tilmelding er ikke påkrævet – heller ikke til spisning, men bemærk at spisning afsluttes kl. 18.45 så vi kan begynde kl 19.00 – kom i god tid og spis med og få en dommersnak med dine dommerkollegaer.