Jans Corner: Hands – igen igen

Efter over fire år her på pladsen tegner der sig efterhånden et billede af, hvilke hjørner af fodboldloven, der hyppigst dukker op, når man prøver at tage udgangspunkt i aktuelle situationer. Det er ikke hver uge, at der er situationer, som er interessante nok eller komplicerede nok til, at de kan bære en hel klumme, og så må vi ud i de mere generelle områder af loven. Men når det handler om aktuelle hændelser, er situationer med kontakt mellem bold og hånd afgjort en af de sikre vindere.

Det er der måske ikke så meget at sige til, for det er et område, hvor misforståelser og forudfattede meninger nærmest står i kø – nærmest ligefrem proportionalt med det antal år, man har spillet (eller set) fodbold. Samtidig stikker brugen af hænder jo pænt ud fra det, der normalt foregår i en fodboldkamp – det er ikke uden grund, at det hedder fodbold. Så når bold og hånd mødes, og det ikke ligefrem handler om målmanden i eget straffesparksfelt eller et indkast, må der da være noget galt ?  Ikke nødvendigvis. Så foranlediget af Morten Duncans mål mod Brøndby i fredags tager jeg  lige en tur mere i manegen for at prøve at forklare, hvordan tingene hænger sammen.

Her handler det om, at en ripost fra målmand Hradecky har retning direkte mod en fremstormende Duncan, som rammer bolden med hånden, hvorefter bolden går i mål. Det afstedkom blandt andet følgende sindsoprivende overskrift på et Ritzau-telegram: ‘Duncan indrømmer: Der var hånd på’.  Ja, mon dog ikke – det kunne hele Danmark se hjemme i lænestolen. Men det er kun cirka den halve sandhed og på ingen måde det afgørende.

Det kan nemlig sagtens være fuldstændig gratis at spille bolden med hånden eller armen, og man kan sågar slippe godt fra at score med hånden – bare det ikke er forsætligt / med vilje. Den eneste, som kan score forsætligt med hånden, er målmanden – hvis han skulle finde på at kaste bolden direkte ned i det andet mål. Og hvad betyder forsætlighed så i forbindelse med hands ?

Populæroversættelsen af ‘forsætligt’ er ‘med vilje’ – men akkurat ved hands kommer der nogle nuancer med, der udvider forsætlighedsbegrebet lidt. Der er ikke så meget at være i tvivl om, hvis spilleren ligefrem slår til bolden med hånden, strækker armen ud og standser bolden e.l.  Men en reflekshandling er i fodboldlovens forstand også forsætlig (lad være med at spekulere over det videnskabelig-anatomiske aspekt i det: sådan er det bare). Det vil sige, at den spiller, der med et jernhårdt skud kommende mod sig uden at tænke nærmere over det beskytter sig med hænderne- hvad enten det er de nye dyre modebriller eller de ædlere dele, der skal spares for overlast – skal straffes med et direkte frispark. Uanset at vi alle ville have gjort det samme – på det punkt er fodboldloven ubarmhjertig. Det er også grunden til, at man i en muropdækning ofte dækker de mest ømfindtlige steder på forhånd. For hvis hænderne er der først og blot rammes af bolden, er det gratis – kommer den beskyttende bevægelse, efter at bolden er sparket, koster det.

Endelig skal vi have den tredje variant af forsætlighed: hvis en spiller forsøger at gøre sig unaturligt høj eller bred ved at strække armene ud til siden eller op i luften. Så forsvarsspilleren, der går ned for at blokere et skud med armene strakt ud til alle sider for at fylde så meget som muligt, udsætter sig selv for en betydelig risiko. Opstår der kontakt, er det et direkte frispark (eller endnu værre et straffespark). For at vende tilbage til muropdækningen: der er altså en god grund til, at en mur ikke bare tager hinanden under armene og strækker ud, så tre mand måske fylder for fire eller fem. Eller endnu mere tydeligt: man ser heller ikke en mur i fodbold stå som en mur i håndbold med armene strakt i vejret, vel ?

Det skal også med, at der – modsat hvad mange tror –  ikke nødvendigvis følger en advarsel med en forsætlig hands. Det gør der kun, hvis synderen bremser et lovende angreb eller forhindrer, at bolden går til en modspiller – eller hvis man som angriber prøver at snyde ved at score med hånden.

Nogle sværger til mantraet vistnok overtaget fra Tyskland  ‘Er det hånd til bold, er det strafbart – er det bold til hånd, er det straffrit‘. Det holder også langt hen ad vejen og er en fortrinlig tommelfingerregel, men som i alle gode historier er der undtagelser. En bold, som rammer den arm, som er anbragt for at gøre spilleren bredere eller højere, skal som just beskrevet  straffes, uanset at det er bold til hånd.  Og den modsatte vej rundt: hvis vi har både bold og arm i to modsatrettede bevægelser, kan det meget vel ende med, at det er hånden, der rammer bolden, men uden at der skal straffes. Lidt ligesom det tilfældige sammenstød mellem to spillere: her var bare to objekter i bevægelse og på kollisionskurs – ærgerligt.

Og det er akkurat denne sidste variant, som vi har i Duncan-situationen, hvor han scorer mod Brøndby. Han er i fuld fart fremefter med armene i ‘løbeposition’, da bolden kommer den anden vej, og der bliver kontakt. Hvis dommeren skønner, at der blot er tale om en kollision mellem to genstande i bevægelse, vil han ikke dømme, og så er målet godt nok. Men mener han, at Duncan bevidst fører armen mod bolden eller bare lige giver den en ekstra bevægelse i det øjeblik, hvor kontakten mellem bold og hånd opstår, skal det straffes. Jeg hælder personlig til målet – og det er i hvert fald ikke åbenlyst forkert at dømme mål, som flere ellers har villet gøre det til.

Et lille afsluttende kuriosum: hverken dommer eller linjedommer har tilsyneladende den optimale placering og vinkel til at kunne se og skønne i situationen. Det ville en mållinjedommer (som kendt fra Europa League, Champions League og fra denne sæson flere af de store europæiske ligaer) til gengæld have. Hvis vi altså havde haft dem i Danmark…