KFD
Nyheder

Sommerfest i Fælledparken

Casper Thorsøe Jr. og Johan Bay var nogle af de KFD'ere, som løb sidste år, hvor humøret var helt i top til trods for at solen svigtede på dagen.
Kom og vær med til KFD’s sommerfest i Fælledparken med DHL-løb, grillpølser og hygge.

KFD indbyder til sommerfest fredag den 30. august i Fælledparken fra kl. 18.00.

Sidste år løb de københavnske dommere DHL-stafet i Fælledparken med efterfølgende grillpølser og behørig drikkelse. I år afholdes KFD-sommerfesten i anledning af DHL-stafetten, så der nu er grillpølser og drikkelse helt uden beregning (så længe lager haves) for alle KFD’ere og deres familiemedlemmer. Tilmelding til årets hyggeligste sommerfest er nødvendig og gøres ved at sende en mail til kfdtilmelding@hotmail.com (skriv blot navn+dommernummer+antal i emnefeltet).

Hvis du ikke vil spise med, men blot have en snak med dine dommerkollegaer er du naturligvis velkommen til at kigge forbi senere. Nærmere beskrivelse af sommerfestens placering vil blive meldt ud på hjemmesiden på et senere tidspunkt.

Hvis du har lyst til at løbe imod din vejleder, talent-mentor, en fra bestyrelsen eller bare har et stående væddemål med en dommerkollega, så skriv en mail til kfdtilmelding@hotmail.com og tilmeld dig som løber. Som løber er der en egenbetaling på 50 kr., som dog sikrer dig en af de eftertragtede KFD-løbetrøjer. Der er 25 pladser, så skynd dig allerede nu at tilmelde dig årets motionsløb.

Vi glæder os til at se dig!

På vegne af Talentprogrammet og KFD’s bestyrelse

Hi, I’m Lars Møller Hansen

Leave a Reply