Jans Corner: Skulle Nani udvises?

Jeg tilbragte tirsdag aften med at være til opera og lade mig underholde på bedste vis af blod, vold, mord og kærlighed – ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Da jeg kom tilbage til min indbakke ved 23-tiden kunne jeg hurtigt konstatere, at der også havde været drama andre steder – i Manchester til CL-storopgøret mellem United og Real Madrid.

Det er selvfølgelig udvisningen til Nani, som det skal handle om – en udvisning, som kommer efter et voldsomt sammenstød med Arbeloa. Der har allerede på de nu forløbne 20 timer været sagt og skrevet meget om kendelsen, så lad mig kort prøve på det generelle plan at opsummere, hvad dommeren egentlig ser på, når han skal vurdere den personlige straf  – og  derefter se på det konkrete tilfælde.

Fodboldloven bruger de tre begreber ‘satset’, ‘hensynsløst’ og ‘unødig stor kraft’ til at skille fårene fra bukkene –  om der skal falde ingen følgestraf, advarsel eller udvisning. Vi kan med det samme godt se bort fra ‘satset’, som er den pæne dreng i klassen og forekommer i dusinvis i en fodboldkamp uden yderligere sanktioner. Men de to andre er nok lige værd at nærlæse.

For fodboldloven er en ‘hensynsløs’ forseelse karakteriseret ved, at en spiller har ‘handlet fuldstændig uden hensyntagen til den fare eller de konsekvenser, som hans modspiller kan udsættes for’. Det lille ord ‘kan’ er ikke uden betydning – der behøver ikke at være opstået nogen fare, men muligheden var til stede. Kan dommeren genkende denne beskrivelse i den handling, som han har set på banen, er straffen en advarsel.

‘Unødig stor kraft’ kan omsættes til, at ‘en spiller på ukontrolleret måde er gået langt ud over den nødvendige kraftanvendelse og udsætter en modspiller for fare’. Nu er ordet ‘kan’ forsvundet – der er vitterlig opstået en fare som følge af spillerens handling. Er det denne beskrivelse, som dækker spillerens handling, taler vi om en udvisning.

Og hvad er det så lige, der sker i Manchester ?  Vi er godt 10 minutter inde i 2. halvleg, United er foran 1-0 (efter 1-1 i første opgør) og lige nu videre. Stemning og tempo er hektisk, og adrenalinet i top.  Nani går efter en løs bold, mens Arbeloa kommer til fra den anden side. Nani vælger at springe ind i duellen med højre ben strakt i  knap halvanden meters højde. Imidlertid er det Arbeloa, der kommer først på bolden, springende fra den anden side, og hans bryst rammer bolden, mens Nanis fremstrakte ben lander inde i brystet på Arbeloa med betragtelig styrke. Begge spillere har front mod hinanden, så risikoen bør ikke være nogen overraskelse for nogen af dem. Efter behandling af Arbeloa (som næppe underdriver sammenstødet, men jeg ville søreme også nødig have et strakt ben for fuld hammer til at lande i mig på den måde), trækker dommeren et rødt kort til Nani.

Siden episoden er det bl.a. blevet fremført, at Nani kun har øje for bolden og ikke koncentrerer sig om modspilleren. Meget muligt – men det fritager ham ikke for ansvar for egne handlinger.  Tilsvarende kan man jo hellere ikke bare kaste sig ned i en tackling med stor kraft og billedlig talt lukkede øjne i håb om at få fat i bolden – hvis det i stedet er manden, man får. Uagtet den noble hensigt at ville spille bolden straffes man for det, som handlingen  resulterede i, hvis man har handlet uagtsomt.  Det er et dyk i tombolaen, nogle gange er det en nitte, der kommer op – og så er pengene spildt uden fortrydelsesret.  I trafikken går det jo heller ikke bare at hamre speederen i bund og håbe på, at der ikke kommer en fodgænger forbi.

Jeg har også mødt argumentet, at når de Jong kunne slippe afsted med vanvidstacklingen i  VM-finalen mod Spanien og forblive på banen, kan dette heller ikke være til en udvisning. Ingen tvivl om, at tacklingen dengang reelt burde have givet rødt, og det kan selvfølgelig ikke bruges som målestok her. En fejl bliver ikke bedre af at blive gentaget.

Det er også en pointe, at dette sker i en duel efter en løs bold, som vel er midt imellem spillerne.  Ingen kan altså påberåbe sig ejerskab til den bold, og så må man i sine handlinger også tage højde for, at man ikke er alene i verden – der kan komme andre med samme hensigt.  Man kan hævde, at det, at Arbeloa kommer ind fra den anden side med stor fart, dels får sammenstødet til at se voldsommere ud, dels måske tilføjer noget, som Nani ikke kunne forudse. Men igen: hvis man vil spille med så stor risiko – et spring uden kontakt med jorden og benet strakt helt igennem i brysthøjde – SKAL man kunne forudse det. Eller betale ved kasse 1.

På bundlinjen skal dommeren afgøre, om han har set det, som passede til noget hensynsløst eller noget med unødig stor kraft. Personlig mener jeg i hvert fald ikke, at der med det røde kort er begået noget justitsmord. Situationen her befinder sig et eller andet sted i gråzonen – men skal man vælge, og det skal dommeren jo i sagens natur, ville jeg også lande på et rødt kort. Handlingen fremkalder for mig – jo flere gange jeg ser den – mindelser om helt andre sportsgrene end fodbold. Jeg synes simpelthen ikke, at dette er en måde at agere på en fodboldbane, uanset niveauet (både kampens og spændingsniveauet). Vi skulle gerne alle kunne gå på arbejde dagen efter. Omvendt er jeg heller ikke i tvivl om, at mange dommere ville lande på gult, fordi de mener at have set noget, der passede til definitionen på ‘hensynsløst’.

Alene det, at man stadig kan diskutere situationen efter en mængde replays, viser bare, hvilken opgave dommeren er på, når han kun får situationen én gang fra én vinkel og i normalt tempo. For de mere nørdede kan man så lege med tanken, om udvisningen skal være for ‘spil som i alvorlig grad er utilladeligt’ (i kamp om bolden) eller ‘voldsom adfærd’ (uden interesse for bolden). Her er jeg afgjort på det første hold, for Nani er jo ikke en voldsmand. Men en fodboldspiller, som løber en kolossal risiko ved sin spillemåde – og her taber.