Jans Corner: Fans og regler

Én af de trofaste læsere og kontakter supplerede sin nytårshilsen med en henvisning til fodboldmagasinet FourFourTwo’s december-nummer, hvor der var en artikel, som han mente ville sætte mig i godt humør. Og det har han ganske ret i – faktisk så meget, at jeg synes, at jeg vil dele indholdet med resten af læserne. I det hele taget er sådanne input rigtig velkomne – selv om jeg prøver at holde mig orienteret, er det simpelthen umuligt at komme hele vejen rundt, så enhver inspiration modtages med tak.

Emnet var regelkendskabet hos engelske fodboldfans – og udgangspunktet var en online-quiz, der som et ekstra raffinement var designet af et firma, der har specialiseret sig i laserøjenkirurgi, Ultralase ! Ved samme lejlighed kunne man så bestille en tid til undersøgelse… ‘Vi ville gerne teste fans kendskab til reglerne, før de beskylder dommeren for at være modspiller nr. 12 eller sætter spørgsmålstegn ved dommernes synsevne’, som en repræsentant for firmaet udtalte. Det er en frisk indgangsvinkel – og selvfølgelig giver det også firmaet noget ekstra publicity på en skæv vinkel, men det er jo egentlig meget i familie med det faktum, at trøjesponsoren for i hvert fald både de skotske og danske dommere er brille- og kontaktlinsefirmaer. I Skotland Specsavers, i Danmark Thiele. Skotterne var først på, og da jeg i sin tid spurgte én af de skotske dommeransvarlige, hvordan de egentlig ville tackle de kommentarer og tilråb, som jo unægtelig ligger lige til højrebenet, var svaret, at det overlevede de nok. Det kunne da godt være, at tilskuere og andre ville more sig højlydt over at se en dommer reklamere for kontaktlinser – til gengæld ville de grine hele vejen hen til banken. Som et lille kuriosum kan det i øvrigt nævnes, at man på de britiske øer både synstester dommerne før eksamen og tester dem for farveblindhed. Det gør vi ikke herhjemme (og det behøver man ikke kommentere…).

Tilbage til testen. 13.000 fans tog den, og de var fordelt på alle 92 ligaklubber. Lidt skræmmende var topscoreren fans fra Yeovil (i trediebedste række), som svingede sig op til 28,43 % rigtige. Selvfølgelig er det meget betryggende, at det er dommerne, der scorer højest – men godt en fjerdedel korrekte afgørelser er ikke ligefrem til guldmedalje. Men spørgsmålet er, om det behøver være det ? Som en Yeovil-fan kommenterede, at generelt troede han, at deres fangruppe var rimeligt godt med, men uvidenhed var ikke nogen hindring for at råbe ad dommeren. Selv om han vidste, at dommeren havde ret, ville det ikke få ham til at lade være med at råbe, hvis det kunne give hans hold en fordel. Det er jo en interessant udmelding, men egentlig også fair nok, synes jeg. Fodbold drejer sig om følelser, og ingen vil forlange total objektivitet fra en fan. Man skal ikke glemme, at vedkommende har betalt for at komme ind, og hvis retten til blandt andet at råbe efter dommeren forhindrer et blødende mavesår, eller at man efter et nederlag går hjem og sparker familiehunden eller det, der er værre, har det hele jo haft en mentalhygiejnisk effekt. Grænsen går selvfølgelig et sted før det at kaste med ting, komme med deciderede trusler eller være racistisk, men fodbold er nu engang ikke for de stumme.

Den tidligere topdommer Jeff Winter bemærkede, at det egentlig var nogenlunde det samme med spillerne. De er måske ikke helt hjemme i nogle af lovens hjørner, men de er egentlig også langt hen ad vejen ligeglade, for de handler ud fra deres eget perspektiv. Med hensyn til spillerne synes jeg nu, at det stiller sig lidt anderledes, for det må jo også være i trænernes og klubbernes interesse, at deres spillere kender reglerne, eftersom der virkelig er steder i fodboldloven, hvor den kloge kan narre den mindre kloge. (Og nej, dem røber jeg ikke uden videre). Jeg ville blive tosset som træner, hvis en af mine spillere havde valgt den forkerte udvej på en situation, som kunne have været løst smartere, og det så kostede.

Jeff Winter ville meget hellere fokusere på en anden – i England åbenbart i denne sammenhæng lidt overset – gruppe, nemlig de ekspertkommentatorer og journalister, som påvirker fansenes opfattelse af rigtigt og forkert ved nogle gange uden ond vilje at videregive forkerte oplysninger og fortolkninger. Her synes jeg faktisk, at vi i Danmark er kommet et pænt stykke vej med ‘oplysningskampagnen’, selv om jeg medgiver, at fodboldloven ikke er specielt sexet – men det er i vores alles interesse, at der ikke slipper alt for mange skrubtudser igennem.

Den før omtalte Yeovil-fan mente, at dommerenes genvej til større forståelse var, hvis de begyndte at udtale sig til medierne (hvad man ikke gør på de kanter). Det kan dommerne godt herhjemme, hvis de i øvrigt vil – og hvis der er nogle rent praktiske og formelle spilleregler, der overholdes. Altså ikke noget med f.eks. at få stukket en mikrofon i snuden på vej ud af banen. Det er bestemt også et hajfyldt farvand, for ingen skal jo være i tvivl om, at jounalisten også leder efter sin vinkel på historien, som bestemt ikke behøver være lig med dommerens fokus – men generelt fungerer det fornuftigt.

Artikelforfatteren konkluderede, nok med fingrene krydset på ryggen og/eller en ræv bag øret, at man på FourFourTwo selvfølgelig aldrig kunne forestille sig at drage en dommers stamtræ eller synsevne i tvivl. Fremover ville man heller ikke betvivle hans regelkendskab – slet ikke efter, at man selv havde scoret 42 %…

Et par små sjove sideeffekter ved undersøgelsen var, at den tilsyneladende viste, at de mandlige fans havde bedre styr på offside-reglen end de kvindelige – til gengæld var kvinderne bedre til at afkode linjedommernes signaler og vurdere de ting, som skete dér, hvor bolden ikke var. Det står enhver frit for at tænke lidt over det.