DBU K har for øjeblikket nogle udfordringer med at få betalingssystemerne til at virke, og derfor har nogle dommere endnu ikke modtaget afregning for afviklede kampe. DBU K oplyser:
“Vi har lidt problemer med resten af dommerafregningen for november måned.
Det drejer sig primært om træningskampe, Futsal og Ekstra Bladets skoleturnering. Desuden af helt uforklarlige grunde også nogle almindelige kampe.
Der to generelle problemer:
1. Dommerafregningsprogrammet er begyndt at beregne minus-kilometer. Det betyder, at I bliver trukket for km-godtgørelse i stedet for at få dem udbetalt.
2. Dommerafregningsprogrammet er begyndt at beregne minutpriser. Det vil fx sige, at når I normalt får kr. 200,- for en 90-minutters kamp, vil programmet i øjeblikket beregne 90 minutter á kr. 200,-, hvilket giver kr. 18.000,- for en almindelig fodboldkamp. Det er nok lige i overkanten af, hvad klubberne har råd til at betale jer.
Vi knokler med at finde problemet og satser på at det bliver løst i løbet af ugen.”
fodbolddommer.dk bemærker, at de fleste KFD’ere nok kan leve med problem 1, hvis også problem 2 opretholdes…!! 🙂