Hvis du hører til dem, der samler holdkort sammen inden indsendelse til DBU K, så husk at få det gjort jævnligt.
Især er det vigtigt hen mod afslutningen af halvsæsonen, hvor nogle rækker skal afgøres, at holdkortene sendes ind til administrationen.
I øvrigt er det også vigtigt, at dommeren har modtaget holdkort behørigt udfyldt af begge hold inden kampen sættes i gang.
Det er en forudsætning for at kampen kan spilles, at begge holdene har oplyst korrekt holdopstilling på holdkortet,inklusive reserver, samt underskrevet holdkortet.
Klubberne har også pligt til at udfylde holdkortet med de korrekte trøjenumre.
Hjemmeholdet skal sørge for, at udeholdet senest 15 minutter før kampstart har holdkortet til udfyldelse, og skal selv forinden have udfyldt det.
Hvis der i en kamp ikke bruges alle de påskrevne spillere, skal dommeren slette/strege de spillere, der ikke er brugt.