KFD
Nyheder

Skaf flere dommere til KFD!

I de seneste år har KFD glædeligvis oplevet en ret markant medlemsfremgang.

Der bliver også i 2013 mulighed for at få dommerkort og blive KFD'er

“Men vi kan altid blive endnu flere dommere til at løse de mange opgaver for københavnsk fodbold”, siger formand Bjarne Nigaard. “Derfor er det bare med at få kammerater, venner, bekendte osv. til at melde sig til et af de kommende uddannelsesforløb hos KFD/DBU K.”

I løbet af 2013 bliver der nemlig igen mulighed for at erhverve sig et dommerkort og blive aktiv KFD’er. Der er fem forløb fordelt hen over året, hvor man kan blive fodbolddommer.

Også for allerede uddannede dommere bliver der mulighed for videreuddannelse. Der tilbydes en række tematiserede kurser, fx linjedommerkurser og lederkurser.

Du kan se datoerne for de forskellige kurser her: Dommerkurser 2013.

Tilmelding til kurserne åbnes i løbet af oktober. Der kommer nærmere besked til alle dommere, når tilmelding åbnes for efteruddannelse.

Og skulle du kende én, der overvejer at blive dommer, så fortæl vedkommende, at det er en lederuddannelse, der giver kompetencer indenfor situationsbestemt ledelse, ledelse under pres, kommunikation og administration, og stik evt. denne her til vedkommende: Velkommen til KFD, ” slutter Bjarne Nigaard.

Hi, I’m Redaktør

Leave a Reply