Når man taler om sig selv kan der ofte blive pyntet på detaljerne. Vores serie af anekdoter omkring fodbolddommere skal dog ikke kun handle om de gange, hvor dommeren kom ud af situationen med det sidste ord eller hovedet højest. For hvis vi ikke kan smile og grine lidt af vores egne fejl, hvem skal så? Dagens historie fortæller lidt om, hvor meget på afveje man kan komme i Fodboldloven. Man skal dog huske at alt begyndelse er svær, og som forfatterne, Brian Jensen Felde og Jens Jørgen Brinch, også kommer ind på i forordet til det kapitel dagens historie er fra, så er det menneskeligt at fejle.
Errare humanum est
Ét er søkort at forstå…
Som dommerbedømmer er Finn Rye Wæde fra DBUs dommerudvalg en flittig gæst til de københavnske seriekampe. Men én bestemt søndag ville han ikke have undværet for en million.
Der er seriekamp i Glostrup. Rye Wæde har set sin mand i aktion. Den kamp slutter, men på banen ved siden af er der endnu gang i sagerne. Så Rye Wæde stiller sig op som tilskuer, for der sker noget yderst interessant.
Før sæsonen er den nye skridtregel trådt i kraft. Og Glostrup-målmanden dummer sig ved at tage otte-ti skridt med bolden få minutter før tid ved stillingen 1-1. Kampens dommer er over ham som en ilder. Ihukommende sin lærdom ved teoribordet dømmer han det korrekte, indirekte frispark. Men så starter miseren.
Dommeren peger på åstedet og placerer fejlagtigt bolden to meter fra mållinien inde i “det lille felt”. Og så begynder han ellers at skridte 9,15 meter ud. Med iøjnefaldende autoritet jager han rundt med det forsvarende hold. Så stor er dommerens overbevisning, at det praktisk talt ikke kommer til protester, da han genner samtlige spillere godt syv meter bag baglinien!
Målmanden undtaget!
Lettere rystet ser Rye Wæde, hvordan modstanderne ta’r det efterfølgende frispark. Bolden på tværs og bum ind bag den chanceløse keeper. Umiddelbart efter fløjtes kampen af.
På vej væk fra banen vil Rye Wæde godt lige høre dommerens forklaring på det fatale frispark. Men den nybagte dommer afvæbner rådsnar bedømmeren.
– Ja, jeg er godt klar over, at den er gal, siger han, og Rye Wæde begynder at ånde lettet op. Men det kan nok være, DBU-manden snapper en kende efter vejret, da fortsættelsen følger:
– Målmanden skulle selvfølgelig også have været væk.
Om den unge mand vandt sin dommerklubs teorimesterskab det år? Man kan ikke tro det!
Jensen Felde, B., Brinch, J. J. (1991). Sorte Svin – kvikke replikker og lys humor omkring fodbold-dommere. P. Haase & Søns Forlag.
Dette var dagens historie fra Sorte Svin. Dagens historie er at finde på bogens side 12 og 13, og vi takker endnu en gang forfatterne Brian Jensen Felde og Jens Jørgen Brinch, samt Haase & Søns Forlag for tilladelse til at bringe historierne.