KFD

Forslaget om linjedommere i serie 1 har været til afstemning i serie 1 klubberne, som desværre valgte at stemme imod forslaget. “Det er brandærgerligt!” Dette var den første reaktion fra Lars Gerner fra DBU Ks dommerudvalg. Denne ærgrelse bakker Niels Thomasen fra KFDs bestyrelse op om. “Vi havde selvfølgelig håbet på et ja! Vi er p.t. mange dommere i KFD, da der er kommet mange nye til de senere år. En måde at udvikle dem på er, at der er flere linjedommeropgaver i seniorkampe.”

Forslaget med LD i serie 1 skulle dog have opbakning fra serie 1 klubberne. Ved et ja til forslaget skulle klubberne dog give afkald på lørdag som spilledag, da der ellers ikke ville være nok dommere til alle kampene den dag, og også regne med at dommerudgifterne steg med 7000 – 10000 kroner om året. Dette var der kun to klubber, der var med på ved afstemningen, og derfor blev det er klart nej. Men hvor mange troede det hele ville handle om økonomi, kunne Lars fortælle at det var de ændrede spilledage, som var den sværeste pille at sluge for klubberne. “At man ikke ville kunne spille kampe om lørdagen, var hovedårsagen for langt de fleste klubber. Kun for ganske få klubber var økonomien den primære årsag bag et nej.”

Niels Thomasen fra KFDs bestyrelse

For at finde flere opgaver til dommerne kommer der dog nu flere trioer i ungdomsdivisionerne, samt flere påsætninger i serie 5. Flere senioropgaver med trio kommer der dog nok til at gå lidt tid med endnu, da hverken KFDs bestyrelse eller DBU Ks dommerudvalg ser forslaget på bordet igen foreløbig. “Vi vil selvfølgelig fortsat arbejde på at det på sigt vil kunne lade sig gøre, men det er et klart flertal som har stemt det ned i klubberne, så der skal nok gå et par år før den prøves af igen.” lyder det fra Niels. Lars forklarer yderligere: “For at forslaget skal på bordet igen skal vi have 20-30 dommere mere, så der er dommere nok til at serie 1 kan få trioer uanset spilledagen.”

Hi, I’m Redaktør

Leave a Reply