Jans Corner: Superligaoptakt

Som barn syntes man, at der gik mindst to år mellem hver juleaften – i en mere fremskreden alder oplever man, at tingene bare føles at gå hurtigere og hurtigere. Lad gå med julen – værre er det, at det også gælder andre ting, som f. eks. den halvårlige indkaldelse til tandlægen.

Denne indledning blot for mere eller mindre elegant at bemærke, at nu starter vi sør’me allerede på superligaen igen, selv om det ikke føles som ret længe siden – og det er faktisk også kun omkring tre måneder.

Det bliver et kort og heftigt forløb, hvor 15 spillerunder skydes af på knap tre måneder frem til 23. maj, så det er med at holde på hat og briller, så de ikke er faldet af og blevet væk, inden EM starter den 8. juni.

Aviserne har de seneste uger fulgt ivrigt med i klubbernes træningsforberedelser, for manges vedkommende under varmere himmelstrøg. For at ingen skal forledes til at tro, at elitedommerne bare har ligget i hængekøjen og ventet på, at spillerne skulle komme forbi igen, er det måske på sin plads lige at ridse deres sæsonforberedelser op.

Og nu kommer det altså her til at handle om eliten, selv om man bestemt heller ikke ligger på den lade side hos breddedommerne, hvor der afvikles et hav af kurser, eksamener og dommerklubsaftener i vinterpausen.

Nogle af vores elitedommere har været af sted til nogle af de turneringer i udlandet, som superligahold også har deltaget i – men ellers har det for størstedelen af dem handlet om egentræning herhjemme efter træningsprogrammer samt selvfølgelig nogle af de mange træningskampe, som også er blevet afviklet i perioden.

Og i den forgangne weekend havde vi så alle mandlige og kvindelige elitedommere, elitelinjedommere (samt dem, der er indstillet til at avancere til det og skal gøre sig fortjent til det i foråret) samlet, sammen med de tilsvarende dommerudviklere. En seance fra fredag til søndag (udviklerne dog kun lørdag til søndag – de slap for nogle af de fysiske aktiviteter).

Alt i alt en flok i omegnen af de 120, så det er en ikke helt ubetydelig logistik, der skal til, når alle kursuspunkter, med deltagerne opdelt eller samlet, skal afvikles i nogenlunde god ro og orden.

Og hvad får man så tiden til at gå med hen over sådan en weekend? Vi kommer i den grad kommer hele spektret rundt. Dommerne og linjedommerne skal igennem den fysiske test, før de bliver sluppet løs på banerne til turneringsstarten (det er den samme test, som FIFA afvikler – den kan vi altid vende tilbage til), og der ligger også en mundtlig teoritest i små grupper og venter på dem.

Som udgangspunkt blot med det krav, at man også skulle kunne bestå en dommereksamen, hvis man gik op i morgen – grundlæggende ikke noget urimeligt krav, men den udløser alligevel ofte nogle høje pulstal, inden man er igennem.

Det samme ville nok ske hos os andre, hvis vi f.eks. skulle op til kørekortets teoriprøve én gang om året – selv om man godt kan køre bil på betryggende vis, er det ofte sin sag lige at gøre rede for teorien bag, når først det er tilpas længe siden, man har bestået.

Ud over testene (selvfølgelig bliver dommerudviklerne også teoritestet, hvis nogen skulle være i tvivl) foretages der også fysiske målinger. Fedtprocenten er i den grad et varmt emne i UEFA-regi, og her er vi som alle andre også nødt til at hænge på vognen, hvis vi vil gøre os gældende.

Af de kursusemner, som man ellers kom rundt om, kan nævnes en optimering af fjerdedommerens arbejde i superligaen, ligesom der var mental træning for både de øverste lag af elitedommerne og linjedommerne. Den mentale parathed bliver mere og mere vigtig, efterhånden som presset stiger.

Det blev fulgt op i nogle fysiske træningsøvelser for dommerne, hvor spilsituationer i marken skulle vurderes, samtidig med at der blev lagt ekstra mentalt stress på. Linjedommerne var igennem en seance, hvor de skulle afgøre offside-situationer i marken, samtidig med at et kamera fulgte dem – og så blev de yderst afslørende optagelser analyseret bagefter.

Og søndag formiddag blev så brugt på det faste tilbagevendende indslag ‘Dommerlinjen’, hvor der gruppevis blev taget fat i udvalgte emner fra superligakampene 2011 med det formål at få gjort vurderinger og kendelser så ensartede som overhovedet muligt – og så satte vi i elitedommergruppen til sidst tingene på plads (håber vi) med den linje, som vi ønsker, der skal følges herhjemme – både for at sikre et fælles fodslag herhjemme, men også for at følge med det fodslag, der i øvrigt arbejdes på i Europa.

Det er klart i klubbernes interesse, at dommerne dømmer så ens som muligt (med respekt for, at det stadig er mennesker, der træffer afgørelserne – men at udgangspunktet for vurderingerne er det samme), og at det ligner det, der sker andre steder, så der ikke venter grimme overraskelser, hvis en klub kommer ud internationalt.

Emnerne til grundig behandling og diskussion var denne gang ting som protester (især den variant, hvor et antal spillere mere eller mindre koordineret går i kødet på dommeren – UEFA kalder det direkte ‘mobbing the referee’), håndtering af konfliktsituationer med to eller flere spillere involveret, benspænd og den kortfarve, som eventuelt skal følge med, afhængig af grovheden. Også det emne, som klubberne selv fremhævede på seneste retningslinjemøde i maj, forhaling af igangsættelse (kaste, tjatte eller sparke en bold væk, som ikke tilkommer ens hold).

Det blev nogle rigtig gode diskussioner – og konklusioner, som alle var enige om at gå ud og følge. Nu kommer det svære – at få omsat det i praksis. Med den indstilling, som alle parter kom med, har vi nu ret stor tillid til, at det nok skal lykkes – til gavn for fodboldspillet, den generelle retfærdighedsfølelse og ikke mindst klubberne.

Så selv om dommernes forberedelser ikke har fremgået af aviserne på resultatsiden, er de i den grad også klar til start. En rigtig god sæson til os alle, uanset hvilken kasket vi går til kampen med.