“Den øverste myndighed” vedr. divisions- og superligadommere i Danmark er DBU’s elitedommergruppe, også kaldet EDG.
Den består af fem dommerfaglige personer, bl.a. to KFD’ere, Peter Mikkelsen og Jan Carlsen.
Det er således elitedommergruppen der indrangerer dommere og udviklere under DBU i divisioner og liga, det er dem der indstiller og udvælger til internationale opgaver, og det er dem der udpeger og oprykker talenter fra Danmarksserien og udviklere fra lokalunionerne.
Som noget nyt har elitedommergruppen besluttet, at de gerne vil informere mere om deres arbejde, dispositioner og overvejelser. Det vil ske i form af løbende nyhedsbreve, som offentliggøres. Tidligere blev der alene udsendt interne breve to gange om året.
Du kan læse det første offentlige nyhedsbrev, bl.a. om internationale opgaver, påsætning af fjerdedommere, træningslejr og meget mere, her: Nyhedsbrev EDG – nr 1 2012