KFD
Nyheder

Husk generalforsamlingen tirsdag

På tirsdag afholder KFD sin årlige ordinære generalforsamling.

Ud over de formelle ting der skal klares, bliver der i år også et par andre spændende højdepunkter.

På tirsdag afgives beretningen over året der gik. DHL Stafetten var én af årets mange KFD-aktiviteter. Pressefoto

“For det første skal vi jo have fundet den første deltager i årets trio til Færøerne”, nævner formand Bjarne Nigaard. “Der er syv gode kolleger der er blevet indstillet, hver med deres egen motivation. Det bliver spændende at se, hvem forsamlingen sender af sted.”

Du kan se de syv indstillede, samt motivationen for indstillingen, her: Indstillede til Færøerne 2012

“Det er også aftenen, hvor de netop udtagne deltagere i vores nye talentprogram bliver præsenteret”, fortsætter Nigaard. “Vi har ret store forventninger til det nye koncept, men hvis vi ikke havde haft så mange dygtige og lovende talenter som tilfældet er, så havde hele set-up’et jo egentlig været ligegyldigt. Og på tirsdag kan man så se hvem de udtagne talenter er.”

Ellers byder aftenen på den vedtægtsbestemte dagsorden, som kan ses herunder, og der kommer gæster i form af bl.a. DFUs formand Per Buttenschøn, og DBU Kbh’s formand Henrik Ravnild.

Men nok så vigtigt er aftenen en mulighed for at hilse på kolleger og få en snak om den kommende sæson.

Vel mødt på tirsdag!

————————————————–

KFD afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 31. januar 2012 kl. 19.00 i Frederiksberg Hallens Restaurant på Jens Jessens Vej 18, 2000 Frederiksberg.

Dagsorden/stemmeret iht. KFD´s vedtægter.

1.Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3. Beretning fra KBU Dommer for det forløbne år, bl.a. vedr. udviklinger.

4. Forelæggelse af regnskabet for det forløbne år til godkendelse. Se det her: KFD regnskab 2011 og budget 2012

5. Forelæggelse af budget for det kommende år til godkendelse – herunder fastsættelse af kontingent. (se filen ovenfor)

6. Behandling af eventuelt indkomne forslag.

7. Valg af bestyrelse, jævnfør paragraf 12, stk. 2 og 3.

8. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

9. Eventuelt

Ad pkt. 7 : På valg er:

Kasserer Niels Thomasen, der er villig til genvalg.

Torben Jensen, der er villig til genvalg

Suppleant Lars Møller Hansen, der er villig til valg til bestyrelsen.

Bestyrelsen foreslår Kasper Darfelt som ny bestyrelsessuppleant.

Næstformand Michael Poulsen har valgt at takke af for denne gang.

Der er ikke ud over indstilling til Færøerne indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.

 

Hi, I’m Redaktør

Leave a Reply