Ved fristens udløb var der indkommet ganske mange indstillinger til hvem KFDs medlemmer via en afstemning på den kommende generalforsamling skal sende til Færøerne for at deltage i en trio i efteråret.
Dommerudvalget har efterfølgende godkendt de nedenstående syv kandidater som dem af de indstillede, der lever op til de dommerfaglige krav der stilles til udvekslingsordningen og som kan dømme i en trio på det niveau, som kampen i Nordatlanten spilles.
På generalforsamlingen skal der derfor vælges mellem følgende kandidater (der er oplistet i tilfældig og uprioriteret rækkefølge):
John Holm Andreasen
Motivation fra indstiller: ” John har i flere år har hjulpet KFD´s talenter med at gøre sig dygtigere, det arbejde slutter han nu og det skal han ha en stor tak for med denne nominering.
Samtidig har John også vist, at han mestrer teoristoffet og glædeligt øser ud af sin viden til hele KFD.”
Brian Sørensen
Motivation fra indstiller: ”Alt hvad han har været igennem i karrieren, og tænk han dømmer endnu.”
Enrique Cordova Jensen
Motivation fra indstiller: ”Han er i sin dommerkarrieres efterår, men har altid optrådt super dedikeret og prof for KFD og dommerne i Kbh. Et godt eksempel for de nye dommere og han tager altid godt imod alle når han er ude – kort sagt et godt aktiv for KFD.”
Mikkel Frantsen
Motivation fra indstiller: ”For hans gode sociale indsats i KFD og et plaster på såret efter han måtte melde afbud til Norge, pga. alvorlig sygdom i familien.”
Claus Kjær Jørgensen
Motivation fra indstiller: ”For hans glimrende initiativ og planlægning af KFD’s deltagelse i DHL-Stafetten.”
Ibrahim Dhaflaoui
Motivation fra indstiller: ”Ny dommer, der har vist stort engagement tidligt i sin KFD-karriere, hvor han bl.a. står for vintertræningen i Prismen.”
Per Doberck
Motivation fra indstiller: ”For hans mangeårige indsats på banen, som vejleder og nu som udvikler. Desuden altid en god kollega på og uden for banen.”
Fodbolddommer.dk siger tillykke til alle de indstillede, og ønsker held og lykke med ‘valgkampen’ 🙂
På generalforsamlingen skal der stemmes to gange. Først udvælges to finalister, og herefter vælges mellem de to deltageren, der sendes med i trioen til Færøerne. Bestyrelsen og breddedommerudvalget udpeger senere i år endnu en deltager, og dommerudvalget udpeger så den sidste, samt fastsætter opgavefordelingen i trioen.