“Zanka” kontra Clausen

I sidste uge skrev jeg, at man efter 1. runde i superligaen næsten ikke kunne vente på fortsættelsen. Det kunne jeg såmænd med god samvittighed skrive igen – for hold fest, et par kampe, der kom forbi. Det tegner til en levende og meget åben sæson.

Selv var jeg i Lyngby, hvor blodtrykket måske ikke nåede uanede højder (men temperaturen omkring tæerne til gengæld hidtil uanede dybder for en juli), men andre steder var der i den grad gang i den.

Som i Parken lørdag aften, hvor vi på dansk jord mødte en episode, som jeg klart ville have forestillet mig, at vi skulle have mere sydlandske omgivelser samt en spillertype à la Gattuso til. Men nej, det var såmænd yderst dansk: Mathias ‘Zanka’ Jørgensen fra FCK kontra Henrik Clausen, træner for OB.

Meget er skrevet om episoden, og de fleste kender den uden tvivl, men alligevel: Zanka er på vej ud efter bolden for at tage et indkast og føler åbenbart ikke, at Henrik Clausen afleverer bolden hurtigt nok. Det afstedkommer et puf i brystet på Clausen, som derefter går direkte bagover. Og efter lidt konference mellem dommer og linjedommer ender vi med en advarsel til Zanka.  

Som altid er vi nødt til at gribe fodboldloven og tage tingene skridt for skridt. Episoderne skal vurderes separat, og der er ikke nogen årsagssammenhæng eller undskyldning som følge af aktion og reaktion. Samtidig skal vi hele tiden have in mente, at dommeren ser det, som han fra sin vinkel ser – uanset hvad efterfølgende TV-kameraer måtte vise. Her har vi til overflod både en dommer, en linjedommer og en reservedommer tæt på situationen.

Trin 1:
Zanka bliver tilsyneladende irriteret over, at bolden ikke kommer hurtigt nok retur til ham. Det står ingen steder skrevet, at en træner ligefrem skal hjælpe modspillerne ved at give dem bolden, så de kan foretage en hurtig igangsættelse. Noget andet ville være, hvis han bevidst hindrede Zanka i at komme til bolden, sparkede den væk e.l., men dér er vi ikke henne. Der er en god grund til, at der i superligaen typisk vil være et antal bolddrenge med hver sin bold, som sikrer, at vi kommer hurtigt i gang igen. Bolden skal nok komme – måske ikke lige den bold,  men så en anden.

Trin 2:
Zanka planter i irritation en flad hånd i brystet på Clausen. Nu nærmer vi os kraftigt den grimme ende af fodboldloven. Der er en god del skærpende omstændigheder. Bolden er ude af spil, så man kan ikke påstå, at dette handler om kamp om bolden – og til overflod foregår episoden uden for banen og mod tredjemand.  Vi er – med de herlige TV-vinkler til hjælp, som også giver os aktørernes mimik – klart ovre i den kasse, som hedder ‘voldsom adfærd’.  Sådan noget koster efter lovens bogstav en udvisning, og man kan vist roligt sige, at Zanka er meget heldig med ikke at rage sådan én til sig. For tankeeksperimentets skyld, så  lad os vende situationen om. Ville nogen have været i tvivl om en bortvisning af træneren, hvis han havde gjort det samme mod en af modpartens spillere ? 

Trin 3:
Clausen falder bagover. Han har selv joket med manglende styrketræning, og det skal jeg ikke blande mig i. Derimod nok i, at udviklingen kommer i den grad overraskende, og hvem af os har ikke pludselig oplevet at ligge ned, fordi vi mødte en forhindring, som vi ikke lige havde taget højde for ?  Han står med samlede ben, hvilket heller ikke ligefem fremmer balancen. Og selv hvis Clausen var ude i det område, som vi for spilleres vedkommende ville kalde ‘film’, er det stadig en forseelse, som skal ses separat: den giver ikke nogen formildende omstændigheder til Zankas handling. Det kunne så have givet Clausen en påtale og en besked om, at ‘næste gang, så…’.

Så bundlinjen på episoden er, at Zanka er heldig med farven på kortet, som episoden ses fra TV.  Imidlertid er der også et andet aspekt  her, som jeg lige så godt kan tage fat i, nu jeg er der, nemlig anførerens rettigheder.

Jeg går ud fra, at alle læsere er enige om, at anførerens rettigheder ikke omfatter at gå ud og plante en hånd i brystet på modspillernes træner. Der er også nogle ting omkring anføreren som foregangsmand og rollemodel – det lader jeg også hvile.  

Men om ikke alle, så dog nogle, anførere – og nu taler jeg helt generelt, ikke om Zanka –  har en idé om, at de har specielle rettigheder i relation til at brokke sig undervejs over for dommeren, og at de nærmest nyder en tillidsmandsbeskyttelse.

Det er en udmærket lejlighed for mig til at slå fast, at det gør de på ingen måde. De har nøjagtig den samme snor som alle andre spillere.  Anføreren har én eneste rettighed, nemlig at han på sit holds vegne kan nedlægge protest mod en dommerkendelse, hvis han mener, at den strider mod fodboldloven.  Og han skal gøre det pronto. Rent faktisk står der ikke engang i loven, at det er anførerne, som dommeren skal trække lod med før kampstart – det er blot en efterhånden vedtaget konvention.

På den anden side er det helt utvivlsomt, at et godt samarbejde mellem dommer og anfører kan løse mange konflikter undervejs, før det går galt. Men her snakker vi menneskelige relationer, ikke fodboldlov.