KFD

(Også sendt på mail den 15. december 2024)

Kære alle i KFD

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🎄

Der indkaldes hermed til generalforsamling 2025 i Københavns Fodbold-Dommerklub, tirsdag d. 28. januar 2025 kl. 19:00 i Frederiksberghallerne på Jens Jessens Vej 20, 2000 Frederiksberg.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

3. Beretning for det forløbne år, bl.a. vedr. udviklinger og indrangering

4. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse

5. Forlæggelse af budget for det kommende år til godkendelse

6. Behandling af evt. indkomne forslag

7. Valg af bestyrelse, jævnfør paragraf 12, stk. 2 og 3

8. Eventuelt

Forslag

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen, til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 7. januar før generalforsamlingens afholdelse. Forslag mailes til formand@fodbolddommer.dk

Færøerne

KFD skal i 2025 sende en trio til Færøerne, for at dømme en kamp. Den ene dommer bliver traditionen tro valgt på årets generalforsamling. Du kan være med til at bestemme, hvem vi skal sende afsted.

Kender du en KFD’er, som du mener har gjort sig fortjent til en tur til Nordatlanten, skal du sende en mail med navnet på kollegaen samt motivering til formand@fodbolddommer.dk senest D. 20/1 2025 kl. 19:00.

Fysisk og teoretisk træning

KFD er i øjeblikket ved at aftale løbetest med DBU K. Vi opfordrer dog alle medlemmer til at benytte sig af vores faste søndagstræninger for at holde formen ved lige. Derudover arbejder KFD på at genoptage teoritræningen i samme format som sidste år, hvilket vil give medlemmerne mulighed for at styrke både deres fysiske og teoretiske kompetencer.

Vi glæder os til at se jer alle i det nye år!

Bedste hilsner,

Formanden

Hi, I’m Aktivitetsudvalg