Deprecated: Required parameter $renewal_order follows optional parameter $amount in /customers/9/4/4/fodbolddommer.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/plugins/scanpay-for-woocommerce/includes/Gateway.php on line 597 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/9/4/4/fodbolddommer.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/plugins/scanpay-for-woocommerce/includes/Gateway.php:597) in /customers/9/4/4/fodbolddommer.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/plugins/paid-memberships-pro/adminpages/reports/logins.php on line 444 Hannover 2025 – KFD
KFD

Kære medlemmer

Nu er det endelig lykkedes at få planlagt årets tur til Tyskland. Aktivitetsudvalget har vendt alle sten for at finde en passende weekend, hvor vi kunne tage til Hamborg. Vi har bare måttet erkende, at det er en umulig opgave at skaffe 40+ billetter til HSV-kampene, også uden at ramle ind i fredags- eller mandagskampe, men vi håber det lykkes næste år.

I stedet går turen i år til Hannover, der lørdag den 22. februar kl. 20:30 spiller på hjemmebane mod SC Paderborn i 2. Bundesliga. Hannover spiller deres hjemmebanekampe på Heinz von Heiden Arena, der ligger i gåafstand fra midtbyen. Der er derfor ikke langt fra kampens slutfløjt til nattens startfløjt på de lokale ”Wirtshäuser” eller natklubber. Vi overnatter i Hannover og tager atter bussen hjem til København i løbet af søndagen.

Med henhold til bus, mødested og afgangstider følger disse informationer senere. Forvent dog at sætte både 22. og 23. februar fuldstændigt af. Vi forventer ikke at være alt for sent hjemme søndag aften. Det er altså muligt at komme ordentligt tid i seng inden hverdagen starter igen om mandagen.

Der vil traditionen tro være quizzer i bussen, tip en 13’er på kampen og tilhørende præmier. Andre indslag er også mere end velkomne.

Det er i øvrigt muligt at medbringe en eller flere ledsagere til turen.

Prisen for Hannoverturen, der dækker over bus, overnatning, kampbillet og drikkevarer i bussen, er som følger:

  • Pris for medlemmer: 1000 kr.
  • Pris for ikke-medlemmer: 1300 kr.  

 For at tilmelde sig turen skal følgende være opfyldt (VIGTIGT! LÆS GRUNDIGT):

  • Du skal sende din tilmelding kfdtilmelding@fodbolddommer.dk, hvor du i emnefeltet skriver: [Hannover, dommernr., navn og telefonnummer]. Fx ”Hannover, 20887, Jakob Brendstrup Hansen og 29885483”. Er du ledsager, undlader du dommernr., men skriver i stedet i mailen, hvem du er ledsager til.
  • Du skal overføre 500 kr. i depositum til KFD’s MobilePay med nr. 321427. Skriv dommernr. og ”Hannover” i kommentarfeltet. Resten af beløbet betales i bussen.
  • Tilmeldinger skal sendes enkeltvis. Det er altså vigtigt, at du og dine ledsagere sender en særskilt mail og særskilt Mobilepay-betaling.
  • Tilmelding er bindende og depositummet returneres ikke. Senest mulige tilmelding er den 31. januar.

Har man særlige ønsker til overnatning eller lignende, skal disse ønsker vedlægges tilmeldingsmailen. Vi kan dog ikke garantere, at sådanne ønsker kan opfyldes, men vil gøre vores bedste.

Om klubben Hannover 96:

Heinz von Heiden Arena huser Hannover 96, der er en af Tysklands ældste fodboldklubber. De har vundet det tyske mesterskab to gange, langt før der overhovedet blev tænkt på de fleste af os. Den seneste triumf var den tyske pokalturnering i 1992, hvor de blev det første 2. bundesligahold i Tysklands historie til at vinde pokalturneringen. Dengang spillede danske Michael Schjønberg for Hannover. Michael Schjønberg har 44 optrædener for det danske landshold, men han var ikke med i Sverige, da Danmark samme år vandt europamesterskabet, idet han først blev aktuel på det danske landshold mange år senere. Der spiller ingen danskere for Hannover, ej heller SC Paderborn. Vi har dog lidt skandinaviske venner på hvert af holdene.

Hi, I’m Aktivitetsudvalg