Talk of the town

Det var, hvad en medarbejder fra Tipsbladet kaldte det, da han mandag spurgte mig, om jeg ikke kunne skrive lidt om hands og straffesparkssituationen med medfølgende udvisning i FCK-OB i weekenden. Det takkede jeg pænt nej til – af flere grunde. Dels vil jeg nødig tage brødet ud af munden på mig selv, for situationen lå jo lige til fredagsklummen, dels vil jeg altid afvente, hvad vores folk på stedet (dommer, observatør, VAR) har vurderet. Det kunne jo være vidunderligt, hvis jeg bragede ud med en mening som set på TV, og så øjenvidnerne havde en anden opfattelse. 

Men hands er en grim ting, som virkelig kan sætte tingene og sindene i bevægelse, fordi der er så mange skøn involveret. Jeg kan sagtens forstå, at man som almindelig tilskuer / fan kan være forvirret, for det er vi andre såmænd også fra tid til anden. Det skyldes ikke mindst, at der er stort set hvert år (i hvert fald de seneste fem) er kommet justeringer til reglen. Ved det seneste nordiske møde sad vi lovnørder i et lukket forum og diskuterede videoclips i henved tre timer. Det var tæt på at ende med kold aftensmad. Én ting er kølige drinks, når det hele er overstået, men kold mad er ikke helt så rart. 

Flere læsere har efterlyst en gennemgang af reglerne for hånd på bolden – og ikke mindst hvorfor de fortolkes så forskelligt i de forskellige lande. Det vil jeg meget gerne forsøge på efter fattig evne – jeg kan i hvert fald give min egen udlægning – men jeg vil meget gerne afvente IFABs møde her i marts, før jeg kaster mig ud i det. Der kunne meget vel komme uddybende fortolkninger, og så ville det bare være forfra og om igen. Så hav tålmodighed – det skal nok komme. 

Men det aktuelle springbræt er selvfølgelig Aske Adelgaard (OB)’ s straffespark og efterfølgende udvisning mod FCK. Unge Adelgaard var sønderknust efter episoden relativt tidligt i 1. halvleg, og det kan jeg godt forstå, for det er jo langt hen ad vejen sort uheld. Han vil inde i straffesparksfeltet lave en indsats og glider, hvorved han har armen ude fra kroppen. En kontrolleret indsats med armen ret meget længere end 90 grader fra kroppen og en efterfølgende kontakt mellem bold og arm er strafbart – men den tilfældige indsata går fint. Men her har vi med en decideret uforsætlig handling at gøre (spilleren glider og aner ikke, hvor hans arm er). Men da kontakten mellem bold og arm opstår, vælger spilleren at baske til bolden med sin arm, og så har vi problemet, for nu er det ikke længere uforsætligt. Man kan sagtens argumentere for, at det er en reflekshandling, men sådan nogle tæller i fodboldlovmæssig forstand også som forsætlige. Og lad endelig være med at diskutere med læger eller andre med medicinsk uddannelse, om en refleks er forsætlig – det kommer der ikke noget godt ud af. Men for fodboldloven er den – og det er jo den, som vi spiller efter. 

Så straffesparket er, som det skal være. Det næste er så det røde kort for berøven af oplagt scoringsmulighed. Der er en række kriterier, som skal være opfyldt, og dem har jeg tæsket igennem så mange gange før, at jeg vil vil spilde læsernes tid eller min egen spalteplads på det. Berøringen med armen gør, at en FCK-spiller i ellers fri position ikke får fat i bolden: så end of story, berøven. 

Jeg har kunnet se på diverse fanfora, at man harcelerer over ’dobbeltstraffen’ med straffespark og udvisning, men helt ærligt: nu må man altså holde op. For en lille håndfuld år siden afskaffede man den tredobbelte straf, som lå i straffespark, rødt kort og karantæne – hvis man vel at mærke forsøgte at spille bolden på lovlig vis. Det vil typisk sige den lidt for 

sene tackling, hvor spilleren forsøgte at spille bolden, men hvor angriberen var så ufin at tage et ekstra træk, mens den glidende tackling var undervejs. I de tilfælde – hvor der var lovligt forsøg og mulighed for at spille bolden, nedgraderes et rødt kort til et gult, vel at mærke, hvis vi er inden for straffesparksfeltet – ellers er der fuld plade. Men dette med at forsøge at spille bolden på lovlig vis vil næsten altid involvere tacklinger. Bevares, man kan godt konstruere hyperteoretiske eksempler, hvor det handler om andet – men hands kommer aldrig med i billedet. Så udvisningen er også OK. 

Og så bliver jeg nødt til at springe til noget helt andet – og så alligevel ikke. Vi har fået Morten Krogh udtaget til U/21-slutrunden til EM. Det er første gang siden 2009, at vi har en dansk dommer så fint profileret. Og uanset hvordan det går, er alene udtagelsen et tegn på, at vi må gøre et eller andet rigtigt herhjemme. Nu har jeg i mange år hørt folk pive over, at alting var bedre i gamle dage, hvor vi havde en Peter Mikkelsen, en Kim Milton, en Claus Bo Larsen. 

Det er også rigtigt, men alt i denne verden går op og ned, der er generationsskifter osv. Der er nye folk på vej, men ting tager tid – betænk lige, at UEFA har 55 medlemslande. Og de har alle oplevet et dyk. Talenter skal være klar, før man slipper dem løs – så kunsten er at få dem guidet op af trappen, før det bliver rigtigt alvor. Alle andre lande har været igennem den samme øvelse. 

På baggrund af Morten Kroghs udtagelse til U/21, som vi er meget stolte over, er det jo lidt patetisk og kan kun kalde på smilebåndet, at det lykkedes en uspecificeret OB-leder at blive bortvist i FCK – OB kampen for en bemærkning i stil med ’Du er vist duperet af at dømme i Parken’. Nej, vores dommere er vant til langt mere end det – f.eks. Cypern og Grækenland, hvor presset er langt større. Jeg håber (men er ikke sikker) på, at vedkommende har vasket sin mund med sæbe bagefter. Frustrationer kan have mange ansigter, og det er jo herligt at have en syndebuk tæt på – man kan vi dog for pokker ikke blive enige om, at vi er en del af det samme spil ? 

Dette skrives jo som vanligt onsdag aften om kap med Champions League-opgørene. Så afslutningsvis bare en bemærkning til de frådende Dortmund-kommentarer efter tirsdagens opgør, hvor et straffespark måtte tages om og resulterede i en Chelsea-scoring. 

Reglerne er jo sådan set klare nok. Alle spillere bortset fra sparkeren og målmanden skal holde sig langt væk fra straffesparksfeltet. Og det sker jo aldrig. Ved hvert eneste straffespark (næsten) er der tonsvis af spillere inde i feltet, nogle endda ved at overhale sparkeren. Så træder gode gamle paragraf fem i brug: dommeren skal undlade at gribe ind for tvivlsomme eller batagelagtige forseelser. Med andre ord: gør det ingen forskel, så kører vi. Det problematiske her er, at den for tidligt indtrædende Dortmund-spiller faktisk er først på riposten og clearer den. Og nu gør han en forskel. Derfor er det fuldt korrekt med et omspark, uanset tyske eder og forbandelser. 

Vi nærmer os kickoff til onsdagens CL-kampe. Må jeg stadig minde om, at fuglene synger om morgenen, og at dagen efterhånden er tiltaget med en vel tre timers tid. Så det er uanset sneen udenfor (her, om end ikke i store mængder, men dog nok til en skovl – og et 30 meters koteletben). 

Nyd det – og ikke mindst en sindssygt spændende afslutning på Superligaens grundspil. Lur mig, om ikke jeg kommer tilbage til det de næste uger.