Karantæner

Spørgsmålet om karantænepoint, afsoning osv. har været i fokus på det seneste efter et par kontroversielle udvisninger

Spørgsmålet om karantænepoint, afsoning osv. har været i fokus på det seneste efter et par kontroversielle udvisninger. Det har i princippet intet med fodboldloven at gøre. Det er et andet hold specialister, der håndterer disciplinærsager – faktisk gør man med rette en stor dyd ud af, at de to ting er totalt adskilte. Men derfor taler vi da sammen alligevel og drøfter, hvordan vi kan hjælpe hinanden til, at tingene kører så smidigt som muligt. Dommersiden har intet med afgørelserne at gøre, bortset fra at dommeren  leverer en del af det input, som afgørelsen træffes på baggrund af. Derfor er  det måske  passende at tage en rundtur i systemet, selv om karantæneovervejelser ikke ligefrem er kerneydelsen i denne klumme.      

Fodboldloven har et ret simpelt forhold til advarsler og udvisninger. Der er syv forseelser, der medfører advarsel – og syv giver udvisning. Syv er sådan et godt magisk tal.

Advarsel gives for

• Usportslig opførsel
• Protest ved ord eller handling
• Gentagne overtrædelser af spillets love
• Forhaling af en igangsættelse
• Overtrædelse af afstandsregel ved frispark/ hjørnespark/indkast
• Indtræden eller genindtræden uden dommerens tilladelse
• Forsætlig forladen banen uden dommerens tilladelse.

Og skal vi lige tage udvisningsforseelserne også:

• Spil, som i alvorlig grad er utilladeligt
• Voldsom adfærd
• Spytten efter modspiller / anden person
• Berøvelse af mål eller oplagt scoringsmulighed ved forsætlig hands
• Berøvelse af oplagt scoringsmulighed (begået mod modspiller)
• Fornærmende, hånende eller upassende sprog eller tegn
• 2. advarsel i samme kamp.

Det ser jo på papiret rimelig ligetil og veldefineret ud, men den skarpe iagttager vil se, at begrebet ’usportslig opførsel’ under advarslerne kommer til at omfatte stort set alle forseelser, der begås mod en modspiller. Derfor kan der i karantænesammenhæng være behov for at differentiere yderligere. De fleste vil nok mene, at det store grimme benspænd skal vægtes højere end det lille beregnende riv i trøjen.  Ved kampe i de højeste rækker herhjemme afkrydser dommeren derfor på holdskemaet, hvad der er givet kort for,  ved at rubricere forseelsen som én af en række foruddefinerede  A, B eller C-forseelser. Så er man fri for at få en skriftlig beskrivelse fra dommeren af den enkelte situation, hvorefter andre skal  fortolke.  A-forseelsen (som er rent teknisk) giver 3 strafpoint, B-forseelsen 4 og C-forseelsen 6.  Uden at gå helt ned i detaljerne (det er der ikke plads til her – men  hele cirkulæret kan ses ved at gå ind på www.dbu.dk og søge på ’Disciplinære bestemmelser’: der er ikke noget hemmeligt i det)   er det min erfaring, at f.eks. B6 (’puffe eller holde’) og C2 (’benspænd med fare for modspiller’) ligger højt på hitlisten.  Fætteren B2 (’benspænd uden fare for modspiller’) er ikke lige så populær, men det ligger vel i sagens natur – dem er der mange af i en kamp, uden at det medfører advarsel.

Her afviger man i øvrigt fra fodboldlovens terminologi, for netop momentet ’fare for modspiller’  er én af de parametre, der indgår ved vurderingen af en mulig udvisning . Men det gør egentlig ikke noget, for her er det et spørgsmål om i jævne ord at differentiere på grovheden af forseelsen over for klubber og disciplinærudvalg. Nogle forseelser kan være svære at indplacere præcist, f.eks. scoringsjubel – men hovedsagen er, at det er en A-forseelse..

Samme princip gælder for udvisningsforseelserne, men her giver f.eks. et direkte rødt kort  24 point oveni, således at en udvisning altid vil give mindst én dags karantæne (som også foreskrevet af FIFA). Man får nemlig én dags karantæne, hver gang man inden for en sæson passerer tallene 15, 30, 44 – og så videre med 14 points interval, indtil man når 128 point. Herefter er der individuel behandling af spilleren. Så har vi haft et par specialtilfælde på det seneste, men alene det, at de har trukket så store overskrifter , siger vel, at de er –nå ja, specielle. Udvisninger skal altid også beskrives i tekst – der kan være både formildende og skærpende omstændigheder – og forseelser mod dommere / linjedommere behandles altid særskilt.

 Ved afslutningen af en sæson slettes ’løse’ karantænepoint, mens ikke-afsonede dage overføres.  Et lille raffinement er, at ikke-afsonede karantænedage i Landspokalturneringen overføres til den almindelige turnering, hvis klubben slås ud af pokalen. Ellers er det i princippet helt separate regnskaber.

Det virker på mig som et mere retfærdigt system at skelne, således at de groveste forseelser vægter tungest – end  det automatiske, som man ser i de fleste internationale turneringer, hvor enten to eller tre gule kort giver karantæne, uanset grunden. Eller det engelske system, hvor man i hvert fald indtil for et par år siden ved høringer, appeller osv. kunne forhale en karantænes ikrafttrædelse, indtil der var et belejligt tidspunkt, idet spilleren kunne spille videre imens. Og blot for en ordens skyld: nej, dommeren går ikke rundt og holder øje med spillernes karantænepoint, når der skal sættes A, B eller C. Det er nemlig ikke hans departement  – han kategoriserer bare forseelsen.