Årets nyheder på lovfronten

Traditionelt kommer jeg aldrig ud med detaljer om årets lovændringer, før turneringerne er afsluttet herhjemme. Jeg har gennem årene set flere grimme eksempler på, at ubefæstede dommersjæle i breddefodbolden er braget ud og har eksekveret på de nye regler fra dag 1, selv om ændringerne først træder ikraft den 1. juli. Men nu vover jeg imidlertid pelsen, også fordi UEFA har besluttet at tage et lille hjørne af ændringerne i brug allerede ved EM her og nu. Herom mere længere nede. Men i Danmark altså først fra sæsonstarten til sommer. Heldigvis er vi i den situation, at ændringerne denne gang er få og små, men dog alligevel med et par faldgruber. Det er også naturligt nok efter et år, som har været mildest talt kaotisk over hele verden. Herhjemme slap vi med nogle måneders nedlukning på eliteniveau og en ekstremt komprimeret forårssæson. Breddefodbolden har haft det noget værre og har måttet ty til alle mulige nødløsninger for overhovedet at komme igennem. 

Men som sagt få ændringer af praktisk betydning. Slutrundeår kaster sjældent de store ændringer af sig, men denne gang er det så endnu mindre. Ikke alle ændringer er lige sexede – f.eks. vil nok de færreste undre sig over, at målstænger og overligger skal have samme form (kvadratiske, rektangulære, runde, elliptiske eller en kombination heraf). De fleste vil opfatte det som en selvfølge, men lovændringer kommer som regel, fordi der er blevet stillet spørgsmål fra et af FIFAs 220 medlemslande. Men nu er det i hvert fald slået fast, at overliggeren ikke må være elliptisk og målstængerne kvadratiske. 

En lokal variant herhjemme er, at DBU Bredde har ønsket en forsøgsordning omkring smykker i breddekampe. Lovteksten siger godt nok, at smykker ikke må tapes ind, men forsøgsordningen går på, at det er tilladt, naturligvis forudsat at smykkerne stadig ikke er til fare for hverken spilleren selv eller andre. Hele hensigten bag er at forsøge at tiltrække flere kvindelige fodboldspillere og nok specielt i ungdomsrækkerne. Vi har en god del særregler i breddekampe, som ikke lige flugter med fodboldlovens generelle bestemmelser, men det er første gang, at vi har en særregel, som handler om spillernes sikkerhed. Men særreglen evalueres 1. april 2022, og så må vi se, hvad der sker. Man skal næppe forvente en ændring af fodboldloven, men som sagt kan turneringsreglementer klare ganske meget. Det lykkedes Danmark at flyve under radaren i godt 30 år med den tidsbegrænsede udvisning i breddekampe, som ellers var totalt bandlyst – og så blev den for få år siden indført i fodboldloven som en mulighed. 

Vi skal også endnu en tur omkring benskinnerne. Vi skriver nu direkte ind, at en benskinne er et stykke udstyr, som er desginet til at være en benskinne. Vi har set fantasifulde indslag fra spillere med søndagsaviser, sammenrullede strømper, pølsebakker, omvendte grydeskeer osv. som benskinner – men det holder altså ikke. Med til historien hører også, at disse benskinner skal dække skinnebenet (idet man selvfølgelig skal tage højde for, at spillere har forskellige længder skinneben). Vi er i lovgruppen gentagne gange blevet presset til at sætte et centimetermål på, men det kommer vi aldrig til, for det kan man af gode grunde ikke – skinnebenslængden på en ungdomsspiller og en veteranspiller er i sagens natur forskellige. Hvad der til gengæld ligger fast, er, at benskinnen skal være helt dækket af strømperne. Af besynderlige grunde er der en trend, hvor spillere har minimale benskinner på og mere eller mindre nedrullede strømper, à la Søren Lerby og Finn Laudrup, for dem, der er gamle nok til at kunne huske det. Det paradoksale er, at benskinnerne jo er der for spillernes egen skyld. 

Skruer vi tiden tilbage til kampen mellem AGF og FC Nordsjælland tidligere på foråret, havde vi en voldsom tackling fra en AGF-spiller, som helt korrekt medførte en udvisning og en 8-10 sting til offeret, selv om tacklingen sad på benskinnen. Hvis der ikke havde været benskinner – eller bare nogle kortere af slagsen – kunne det have været slut på en fodboldkarriere. 

Vi sætter også tre trins-stigen omkring racistiske tilråb ind i fodboldloven. Det er et sørgeligt fænomen i tiltagen, ikke bare på de store stadions, men problemet er, at proceduren har gemt sig i et FIFA-cirkulære, og nu løfter vi det altså op til lov, så disciplinærinstanserne har noget helt konkret at forholde sig til. I den meget korte udgave er der tre trin på stigen: stands kampen og få ro på. Gentager det sig, så er næste trin at afbryde kampen, sende spillerne i omkædningsrummet, indtil der er ro igen. Og sidste trin ved gentagelse er at afslutte kampen og indberette. Så langt kommer man forhåbentlig aldrig, men proceduren er nu klar. 

Hands har været – og vil uden tvivl også fortsat være – et diskussionsemne. IFAB har igen prøvet at simplificere reglerne (som jeg skrev sidste år, har vi næppe set den sidste ændring omkring hands), og jeg synes egentlig, at det er blevet lettere og kogt ned til nogle få hovedpunkter. Der er – med en enkelt undtagelse – ikke nogen egentlige regelændringer, men en tydeliggørelse. Vi har nu tre hovedpunkter: det er ikke enhver berøring mellem hånd/arm eller bold, der skal straffes. En spiller, som forsætligt spiller bolden med hånd/arm (hånd mod bold) skal straffes. En spiller, som får kontakt med bolden med hånd/arm i en unaturlig position, skal straffes. 

Og hvad er så en unaturlig position: det er en position, som ikke er en naturlig følge af spillerens øvrige bevægelser eller kan retfærdiggøres af det. Sidste år fik vi kriteriet, at en arm over skulderhøjde automatisk skulle straffes. Det kriterium er nu væk – men det er jo indbygget i kriteriet ‘unaturlig position’, for en arm over skulderhøjde er altså sjældent i en naturlig position. Så igen: ikke nogen praktisk ændring, men en simplificering. 

Mens vi er med hands, har det jo hidtil været sådan, at en selv uforsætlig berøring med hånden af en angriber, som efterfølgende resulterede i en scoringmulighed til holdet skulle straffes. Mange af os husker formentlig Brøndby-FCK situationen fra foråret, hvor en uforsætlig berøring fra Wind sendte bolden hen til Wilczek, som scorede – hvorefter målet korrekt blev annulleret efter VAR. Det mål ville blive godkendt efter 1. juli – men stadig kun, hvis scoringen / scoringsmuligheden er hos en anden spiller end ham med den uforsætlige hånd på bolden. Er det spilleren selv, klapper fælden fortsat. 

Vi får også slået fast, at skal man uddele en 2. advarsel eller dømme et straffespark, skal det ske for en forseelse, der er kød på. Vi vil ikke have dommere, som bringer sig i fokus på rene teknikaliteter (f.eks. en udskiftning ikke på midterlinjen, men tre meter fra den). UEFA taler om ‘clear from the moon’ – og mindre kan bestemt gøre det, men essensen er, at dommeren må ikke bringe sig i fokus på noget, som ikke er det værd. 

Endelig har vi langt om længe fået styr på målspark og frispark i eget straffesparksfelt. Det drillede os enormt tilbage i 2019, hvor vi fik tre fortolkningsændringer fra IFAB inden for en uge og en bizar kamp mellem Brøndby og Horsens. Og en mildest talt hektisk telefon- og mailaktivitet i forbindelse hermed. Målmanden skal tage et målspark / frispark, løfter bolden op til en medspiller, som header den tilbage, hvorefter målmanden nu har sine berømte seks sekunder. Den situation er langt om længe landet dér, hvor vi egentlig startede i Danmark, men hvor IFAB dengang ikke var helt enige. Hvis man på denne måde forsøger at omgå tilbagespilsreglen (den som siger, at et forsætligt tilbagespil til målmanden med foden gør, at 

målmanden ikke må røre bolden med hænderne), skal det honoreres med et indirekte frispark, uanset om målmanden rører bolden med hænderne eller ej. Og en advarsel. Hvis det er målmanden, som oplagt initierer dette trick, er det ham, der skal advares, men man kan også godt tænke sig (godt nok sjældne) situationer, hvor begge spillere skal advares. 

Som man kan se, er det ikke lovændringerne, der vælter os i år. Den helt centrale ligger omkring den hands-situation, hvor den uforsætlige berøring sender bolden til en medspiller, som kan score umiddelbart derefter. Før 1. juli skulle målet annulleres – efter 1. juli herhjemme (og under EM) vil målet blive godkendt. 

Og lad os så alle se frem mod et begivenhedsrigt EM – det skal nok kunne fylde et par klummer undervejs. Og til dem, der ikke lige har tænkt sig at sidde klistret til skærmen, er det bare at sige rigtig god sommer (og det gælder selvfølgelig også alle jer andre).