En omgang mere i VAR-møllen

Julestemningen burde jo være ved at indfinde sig, men det går stadig på de høje nagler rundt omkring. Jeg holder mig langt væk fra tirsdagens ikke-kamp mellem PSG og Basaksehir, for her stritter tingene simpelthen i for mange retninger til, at man kan sige noget fornuftigt om det. Der kan sagtens have været sprogforbistringer indover, men det er helt klart, at herhjemme ville vi aldrig nogensinde begynde at omtale en spiller eller official ud fra hudfarve, uanset hvor neutralt ordet ellers måtte være på modersmålet. Det vil blive ved nummer eller som ‘nummer to fra højre på bænken’ eller tilsvarende. I disse tider, som er også lige krænkelsesparate nok efter min smag, skal man bare holde sig langt væk fra noget, som kan give problemer på den konto efterfølgende.

Men vi slipper ikke for at tage endnu en tur omkring VAR – hvad VAR kan og navnlig ikke kan. Den seneste uge gav to kongeeksempler på, at vi lander med en forkert kendelse – men at VAR ikke har mulighed for at gribe ind, sådan som VAR-protokollen er skruet sammen. Og det er ikke noget, som vi herhjemme bare kan gå ind og justere på – VAR-protokollen er universel for alle lande, som beskæftiger sig med VAR, og man skal nok hedde Premier League for at kunne hoppe uden for protokollens kridtstreger, som vi så det i sidste sæson (og som nu er banket på plads i den nuværende sæson).

Lad os starte med det andet gule kort til Frendrup i kampen mellem AGF og Brøndby. Set hjemme fra husets allerbedste og blødeste lænestol virker det åbenlyst forkert, og det er så også efterfølgende blevet korrigeret af DBUs disciplinærinstans efter udtalelse fra dommeren, så Frendrup i det mindste ikke løber i karantæne i næste kamp. Så på den led virker systemet – men det laver selvfølgelig ikke om på, at Brøndby kom til at spille 40 minutter i undertal i en ellers meget lige kamp. Det er et vilkår, som altid har eksisteret, også før VAR, så intet nyt i det – selv om det selvfølgelig er noget møg.

Pointen her er, at VAR ikke kan gå ind og gøre noget, selv om jeg er sikker på, at det må have kriblet i fingrene på dem ude i vognen. Men fordi det er andet gule kort, har VAR ingen ret til at gribe ind. Rationalet bag det er, at hvis man skulle kunne gribe ind over for andet gule kort, havde man jo også skullet checke det første kort. Det ville give en frygtelig masse spilstop. Og igen: VAR er ikke sat i verden for at dømme hele kampen for anden gang, men for at fjerne nogle af de grimme overskrifter. Så æv – men dog altid noget, at karantænen blev ophævet. I øvrigt stor ros til Brøndby for mediemæssigt at håndtere det her professionelt uden at spy eder og forbandelser ud over det hele.

Dem fik jeg så til gengæld selv i rigt mål gennem en mail fra en nordvestjyde, som åbenlyst var Brøndby-fan. Mailen holdt sig dog akkurat inden for straffelovens område, men der var ikke grænser for ulykkerne. Dommerne var elendige (jeg har lige modereret indholdet af den oprindelige mail, så det også kan trykkes her), VAR var til grin osv osv. I disse tider, hvor Grundloven virkelig er i overskrifterne hver anden dag, skal man selvfølgelig holde fast i, at vi har ytringsfrihed i dette land. Omvendt er det jo ikke forbudt at tænke sig bare en anelse om, før man flyver i tastaturet. Men jeg skal nok ikke klage: dette var kun den anden ubehagelige mail, som jeg har modtaget på knap 12 år, og det er vist ret billigt sluppet, hvis man tænker på de giftige emner, som klummen her rører ved: fodboldlov, kendelser og masser af fans, som har følelserne uden på tøjet. Nu er vi i dommerverdenen ret hårdhudede og vant til til at blive kaldt lidt af hvert, så jeg overlever nok. Forhåbentlig har skribenten fået det meget bedre ved at få luft og hældt sin galde ud. Det kan jeg såmænd også godt genkende fra mig selv, sår jeg skriver et af mine sjældne læserbreve til den avis, der dumper ind af brevsprækken hver morgen. Og ja, jeg er så gammeldags, at jeg holder meget af en fysisk morgenavis og ikke bare

den virtuelle af slagsen. I øvrigt rummer huset også både en fastnettelefon og en telefax, hvis nogen ellers kan huske, hvad sådan én gik ud på….

En anden situation af samme kaliber og med nøjagtig samme pointe dukkede op i Lyngby søndag. Her var det Kamara fra Randers, som i 1. halvleg slap billigt fra et begået frispark (som han oven i købet fik med sig), men hvor den langsomme gengivelse ret ubarmhjertigt afslørede, at han faktisk var sidst på bolden og fik trådt Lyngby-spilleren eftertrykkeligt over foden. ‘Step on foot’ er en klassiker, som skal indbringe en advarsel, og det er ikke så godt, når man som Kamara har én i forvejen fra tidligere i halvlegen for en løsthængende arm / albue. Så her løber vi i nøjagtig det samme problem: forseelsen er tydelig i VAR-vognen, men der er ikke nogen formel mulighed for at gribe ind, fordi det handler om anden advarsel og ikke et direkte rødt kort. Kamara indrømmede i et sjældent åbenhjertigt interview efterfølgende, at han nok var heldig – og ja tak, det vil jeg godt skrive under på.

Så VAR har i den grad sine begrænsninger, men det har vi heller ikke fra starten lagt skjul på. VAR er ikke sat i verden for at dømme hele kampen én gang til – men for at rette op på de mest grimme ting. Ingen har forhåbentlig fra starten forestillet sig, at VAR ville feje enhver fejlkendelse op, så vi ville nå frem til en 100 % matematisk retfærdighed. Dér kommer vi aldrig hen. Det handler dels om, at VAR-protokollen helt firkantet beskriver, hvornår man med VAR i ryggen kan intervenere, men det handler også om, at menneskene i VAR-vognen jo også skal træffe nogle subjektive vurderinger. Så uanset om vi har VAR eller ej, vil der være masser at diskutere mandag morgen – og den absolutte sandhed når vi aldrig. Hvilket måske er meget godt, set i relation til sporten i øvrigt. Angribere brænder chancer og forsvarere kikser en opdækning. Dette er et spil, som udøves af mennesker, som af og til laver fejl. Det gælder spillere – men også dommere. Er man ikke parat til acceptere den præmis, så skal man bare holde sig til FIFA på pc’en og lade den virtuelle verden tage over.

Så skal vi også lige have med i VAR-puljen, at Sønderjyskes 2-0 mål mod FC Nordsjælland i første omgang blev annulleret for offside – hvilket der hårfint ikke var. Så her virkede systemet helt efter hensigten. Linjedommeren holder flaget nede i første omgang, venter med at vinke, til bolden ligger i mål – og så kan VAR ellers klare resten. Alt kørt fuldstændig efter bogen – og taget over en kam har VAR herhjemme altså reddet flere kendelser, end man har kikset. Bundlinjen er positiv – men selvfølgelig med det grus, som vi vidste ville komme i dette første år. Mange har øffet over den tid, som VAR-gennemsynet tager, og nogle har også plæderet for, at hvis der skal bruges lang tid, kan det jo umuligt være en ‘klar og åbenlys fejl’. Hvad man glemmer her, er at langt det meste af tiden typisk går md at finde de billeder, som man skal vurdere. Når først billederne er der, er selve afgørelsen sjældent specielt svær.

Når det er sagt, så nærmer vi os jo efterhånden en sæsonafslutning, julefred og en ekstremt kort vinterpause. Men lige akkurat en pause kan vi nok alle trænge til efter et helt vildt 2020, hvor både plan A, B og C har været i anvendelse, og efteråret har været ekstremt komprimeret – hvilket bare fortsætter til foråret. Internationalt er det da noget af et under, at man overhovedet er kommet igennem med alle de skiftende restriktioner landene imellem. Jeg har selv mødt en flig af det i forbindelse med en dobbelttur til Island (første kamp aflyst på grund af pludselig opstået smitte hos udeholdet), men jeg har hørt fra kolleger, at det har været væsentlig værre andre steder. Så intet brok herfra.

En læser har efterlyst en grundig gennemgang af reglerne for hånd på bolden. Den er på ingen måde glemt, og den skal nok komme – i næste uge eller næste igen. I hvert fald inden vi skifter

årstal. Men som altid prøver jeg på denne plads at samle op på aktuelle ting, hvis der er noget at gribe fat i. Derfor de to gange manglende VAR-interventioner fra weekenden, begge for anden advarsel. Og begge gange mangler VAR-indgriben, fordi man simpelthen ikke kan det inden for VAR-universet.