Lørdag d. 10. november kl. 18. lægger Cafe Stafetten på Østerbro endnu engang lokaler til KFD’s årlige afslutningsfest. Det er festen hvor breddedommere, talenter, udviklere, passive og elitedommere mødes og sammen holder ét brag af en fest. Arrangementet koster 50 kr. og dækker mad samt min. én drikke vare efter eget valg.
Traditionen tro har vi flg. kåringer:
- Årets KFD’er
- Årets Kammerat (kom gerne med forslag til dette på formand@fodbolddommer.dk)
- Årets KFD-talent
- Årets udvikling (kom gerne med forslag til dette på formand@fodbolddommer.dk)
- Kampfordelerens Fidusbamse
Bestyrelsen er i fuld gang med at arrangere den øvrige underholdning. Vi vil løbende på hjemmesiden fortælle om nogle af de underholdende tiltag, som der vil være denne aften.
Bl.a. vil der være lotteri med rigtige mange fede præmier. Pt. har FIFA-linjedommerne Brixen og Katrine Stensholm doneret forskelligt dommerudstyr, som de har fået på nogle af deres udlandsrejser. Derudover er der gavekort til fodboldgolf i Kbh. (www.funcph.dk), Peter Mikkelsen’s fodboldtrøjer og mange flere præmier er på vej.
Har du ikke tilmeldt dig dette fantastisk arrangement endnu, skal du snarest sende en mail til KFDtilmelding@hotmail.com, hvor du emnefeltet skriver dommernavn, nummer samt hvilken ret du ønsker (Stegt flæsk, kyllingeret eller vegetarret). Betalingen på 50 kr. sker på selve aftenen.