Fortællinger fra dommerverdenen – af Jonathan Bak Dragsted

En uge i det svenske:

Sommeren 2016 står vel for de fleste som et stort fodboldår, fordi det endelig lykkedes Cristiano Ronaldo at hive et trofæ hjem som anfører for Portugal. Omend han ikke lykkedes med meget under turneringen, så kan man altid glædes, når en så dygtig fodboldspiller får lov at løfte trofæet efter en slutrunde. For mig var sommeren 2016 dog præget af en helt anden og fantastisk fodboldoplevelse. Sammen med nogen af mine gode venner og eminente dommerkolleger, fik jeg muligheden for at dømme røven ud af bukserne – for at sige det mildt – i hvad der skulle vise sig at blive en legendarisk sommer i Gøteborg.

Som det sig hør og bør, startede bilturen mod Sverige med lidt morgenbrød da vi mødtes ved Lagkagehuset på Christianshavn. Turen gik over Helsingør/Helsingborg og gennem et regnfuldt svensk landskab. Det tegnede ikke lovende for de kommende mange dages timer, som vi skulle tilbringe udendørs. Vi ankom til Gøteborg ud på eftermiddagen, fandt vores lejlighed, fik os en frokost – hvor undertegnede lærte, at danskvand ikke hedder danskvand på svensk… – og deltog i Gotia Cups referee information meeting. Herefter blev vi tildelt vores første kampe og fra da af skinnede solen fra en skyfri himmel i de følgende 6 dage. Da flere i gruppen allerede havde været afsted året før og gjort god figur, blev vi tildelt nogle ret gode kampe i de højere ungdomsrækker.

Ugen bød på den ene store dommermæssige oplevelse efter den anden. Blandt andet viste en af de KFD’ere som var med, at 6-sekundersreglen tages ganske seriøst i Danmark(…), særligt når det ene hold er foran 1-0 i kvartfinalen og der kun er et par minutter tilbage på uret. Til stor frustration for den “stakkels” tidsrøvende målmand og til endnu større morskab for den neutrale tilskuer blev der således dømt indirekte frispark – alt helt efter bogen. Chancen blev dog aldrig grebet af det tabende hold og den solide dommerpræstation fik derfor ikke lov at fortsætte ind i forlænget spilletid.

Som ugen skred frem begyndte visse af dommerne i denne lille danske gruppe at få besøg fra deres kærester. Således sad vi fredag aften på en hyggelig lille thai-restaurant i centrum af Gøteborg, da den rejseansvarlige dommer bad om ordet. Først og fremmest blev der takket for de fine kampe, som vi af de turneringsansvarlige havde fået stor ros for afviklingen af. Dernæst kunne den rejseansvarlige dommer orientere om, at vi var blevet tildelt U-19 finalen, som skulle spilles på Gamla Ullevi stadion. En fantastisk arena at afslutte en god dommeroplevelse på. Finalen blev håndteret på allerbedste vis af en Danmarks bedste dommere, mens linjerne blev patruljeret af to rutinerede KFD’ere og 4. dommeropgaven blev løst af en ægte superligalinjedommer.

Der var både smil, klapsalver og ros efter kampen. Der var vist også én, som sagde tak til dommerne.

Herfra skal lyde en stor opfordring til alle om at udnytte vores fantastiske hobby til at komme ud og opleve store sportsbegivenheder på helt nært hold og møde kolleger fra både nær og fjern.

/Dragsted