KFD
Nyheder

Teorigennemgang og løbetest

Vanløse Kulturstation lagde igen i år lokaler til ”Den obligatoriske teorigennemgang” for dommere under DBU København. Med KFD-øjne blev det en succes, da over 110 dommere valgte at møde frem en time før selve teorigennemgangen til en gratis luksus sandwich. Der blev i ægte KFD-stil grinet, hygget og fortalt røverhistorier, mens sandwichen blev fortæret.

Teorigennemgangen startede med gruppearbejde, hvor hver gruppe skulle svare på spørgsmål, som relaterede til Fodboldloven. (Spørgsmålene kan i øvrigt ses her). Herefter gennemgik Jan Carlsen spørgsmålene og krydrede dem som sædvanligt med gode og aktuelle videoer fra fodboldbanerne rundt omkring i Europa.

Peter, Lars, Veysel og Morten til Yoyo-test
Peter, Lars, Veysel og Morten til Yoyo-test

Den sidste del af teorigennemgangen fik Søren Østergaard lov til at være vært for. Søren er bl.a. pigetræner i Herfølge Boldklub, men er også en af Danmarks førende eksperter, når det gælder de unges gøren og laden. Søren fik holdt et meget levende foredrag om unge i dagens Danmark og kom bl.a. ind på at nutidens sprogbrug nok ikke er værre end for 20 år siden.

Når nu teorien er på plads, så mangler vi jo kun selve løbetesten, før du er klar til at dømme i den kommende sæson. På søndag er der teori- og løbetest på Falkonergårdens Gymnasium. Er du indrangeret skulle du gerne have fået en indkaldelse. Hvis du ikke har fået en indkaldelse, skal du selv kontakte DBU København snarest muligt og få tilmeldt dig søndagens løbetest. Hvis du vil være linjedommer i den kommende sæson, skal du have løbet og bestået testen! Husk at du kan prøve løbetesten hver torsdag i Prismen kl. 20., hvor KFD arrangerer løbetest for alle medlemmer. Efter løbetesten kan du vise dine tekniske færdigheder frem, når vi spiller fodbold frem til kl. 21.00.

Udviklerne skal i øvrigt ikke til teoritest på søndag, men først til teoritest lørdag d. 24 marts.

Mark er i god balance
Mark i fin balance spiller bolden videre til torsdagens træning
Hi, I’m René Krarup